Natarbejde
Natarbejde kan tilrettelægges, så søvn og kroppens døgnrytmer forstyrres mindst muligt. Se, hvordan du kan mindske gener ved natarbejde.
Natarbejde
Hvis du arbejder, når andre sover, er det vigtigt at vide, hvordan gener kan mindskes. Det handler bl.a. om tilrettelæggelse af natarbejde og muligheden for helbredskontrol.
Hyppigste gener
Når du arbejder om natten, oplever du måske nogle af de gener, som er velkendte ved natarbejde: Søvnbesvær, fordøjelsesproblemer, almen utilpashed, trykken for brystet eller hovedpine.
Heldigvis forsvinder generne for de fleste, når de ikke arbejder om natten, og det er også muligt at mindske generne.
Planlæg nattevagterne
Arbejdstilsynet anbefaler at planlægge så få nattevagter som muligt i træk - og højst tre nætter lige efter hinanden. Det er vigtigt, at skiftene mellem forskellige vagttyper roterer med uret (dag, aften, nat), fordi døgnrytmen dermed bliver mindst forstyrret.
På baggrund af en gennemgang af videnskabelige undersøgelser har en gruppe forskere vurderet, at natarbejde kan medføre mindre risiko for ulykker og sandsynligvis mindre risiko for brystkræft, når det tilrettelægges efter følgende anbefalinger:
- Højst 3 nattevagter i træk.
- Mindst 11 timer mellem to vagter.
- Højst 9 timers varighed pr. vagt.
- Maksimalt én nattevagt om ugen for gravide for at mindske risiko for abort og andre graviditetskomplikationer.
Du kan læse mere om forskernes anbefalinger og baggrunden herfor i dette faktaark fra Det Nationale Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø.
Forskningsbaserede anbefalinger om tilrettelæggelse af natarbejde 2020
Helbredskontrol ved natarbejde
Hvis du arbejder mere end 300 timer om året i natperioden, har du ret til gratis helbredskontrol. Formålet med helbredskontrollen er en screening for, om du har symptomer og gener, der hænger sammen med natarbejde. (Natperioden er et tidsrum på minimum syv timer. Hvis der ikke er aftalt andet, er natperioden tidsrummet fra kl. 22.00 - 05.00).
Hjerte-kar problemer og brystkræft er de hyppigst nævnte helbredsmæssige risici ved natarbejde.
En udredning fra 2009 af sammenhæng mellem natarbejde og øget risiko for iskæmisk hjertesygdom (eksempelvis blodprop og forsnævring af hjertets kransåre) viste, at der er begrænset epidemiologisk evidens for sammenhæng mellem natarbejde og udvikling af iskæmiske hjertesygdomme).
Gode råd
- Reducer natarbejde
- Undgå lange vagter og tilpas arbejdskravene til vagtlængden
- Undgå korte intervaller mellem to vagter (helst 10 timer eller mere mellem vagter)
- Undgå lange vagter om natten
- Sørg for at vagtplanen er kendt i god tid
- Tal om muligheden for at indføre powernap
Tilrettelæggelse af natarbejde
Her kan du finde links til mere viden om forebyggelse af gener ved natarbejde.
På portalen Viden på Tværs kan du læse mere om, hvordan du tilrettelægger nattevagter, så arbejdet giver færre gener.
Du kan finde en pjece og fire videoer, der henvender sig til dem, som er med til at sikre rammerne for natarbejdet på hospitaler eller i døgntilbud - dvs. ansatte, ledere, planlæggere, konsulenter eller medlemmer af arbejdsmiljø- eller MED-organisationen.
Materialet er udarbejdet af Sundhedskartellet, KTO og Danske Regioner, 2012.
Besøg Viden på Tværs og få inspiration til bedre og sundere nattevagter
En pjece udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd (2004) fortæller ganske kort om powernapping som en metode til at reducere belastninger ved natarbejde.
I denne pjece får du
- en fysiologisk beskrivelse af døgnrytme, sammenhæng mellem natarbejde og fx helbred, ulykker og privatliv.
- gode råd til, hvad arbejdspladsen og du selv kan gøre for at mindske gener ved natarbejde.
- En kort beskrivelse af lovgivningen om skiftearbejde og helbredskontrol i forbindelse med natarbejde.
Udarbejdet at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2006.
Se pjecen "Natarbejde - Hvad gør det ved dig, og hvad gør du ved det?"
Hvis du arbejder mere end 300 timer i nattevagt i løbet af 12 måneder, har du ret til gratis helbredskontrol via din arbejdsplads.
Pjecen "Helbredskontrol ved natarbejde", der er udarbejdet af Sundhedskartellet, beskriver rammer og indhold for helbredskontrol.
Forebyg brystkræft
Her kan du læse anbefalinger til, hvordan du kan undgå eller reducere døgnrytmeforstyrrelser, når du er i nattevagt.
Viden om sammenhæng mellem brystkræft og natarbejde
Der er mange risikofaktorer, når det gælder brystkræft. Natarbejde af én af dem. Derfor er det også væsentlig at have fokus på forebyggelse. I 2012 kom en ekspertgruppe bestående af 12 danske og udenlandske forskere med forskningsbaserede anbefalinger til at mindske generne for dem, som arbejder i nattevagt.
Læs anbefalingerne i tidsskriftet Scandinavian Journal of Work, Environment & Health
Gode råd til forebyggelse
Mammografiscreening
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder mellem 50 og 69 år deltager i tilbuddet om mammografi-screening hvert andet år. Ekspertgruppen fraråder på nuværende tidspunkt at indføre tidligere og mere intensiv mammografiscreening for kvinder med natarbejde.
Melatonin som tablet
Lys om natten hæmmer udskillelsen af søvnhormonet melatonin. En relativ mangel på melatonin formodes at spille en rolle for de negative helbredseffekter af natarbejde. Melatonintilskud i tabletform kan i fremtiden vise sig at få en plads i forebyggelsen af brystkræft hos kvinder med natarbejde, men mere forskning er nødvendig, før der på et oplyst grundlag kan tages en beslutning.
Undgå natarbejde, hvis du har brystkræft
Kvinder, som er i behandling for brystkræft eller i aktiv kontrol for tilbagefald af sygdommen, rådes til at undgå natarbejde. Resultater fra dyreforsøg viser samstemmende, at melatoninmangel accelererer væksten af en svulst. Kontrolperioden for tilbagefald af sygdom varer normalt 5 år.
Risikofaktorer for at udvikle brystkræft
Forskere har sammenlignet risikoen blandt natarbejdere og ikke-natarbejdere i forhold til brystkræft.
- P-piller øger risikoen med 10 %
- Overvægt efter overgangsalderen øger risikoen med 30-40 %
- Fravær af børnefødsler øger risikoen med 40 %
- Natarbejde øger risikoen med 40 %
- Brug af hormonbehandling ved overgangsalderen fordobler risikoen
3 anbefalinger til kvinder med natarbejde
Hurtigt roterende skift med 1-2 på hinanden følgende døgn med nattevagter. Det resulterer i en mindre grad af døgnrytmeforstyrrelse end langsomt roterende skift (3 eller flere på hinanden følgende nattevagter).
Fremadrullende skifteholdsarbejde (fra dag til aften, fra aften til nat, fra nat til dag etc.) giver mindre døgnrytmeforstyrrelse end baglænsrullende skift.
Reduktion af lysstyrken i arbejdslokalet kan muligvis reducere døgnrytmeforstyrrelserne. Ifølge eksperter kan det dog være svært at gennemføre, da det fx kan reducere sikkerheden i arbejdet.
Dansk Sygeplejeråd mener
- At arbejdspladserne bør udarbejde tjenestetidsplan med afsæt i nye, forskningsbaserede anbefalinger
- At MED-udvalg skal sørge for at sætte natarbejde på dagsordenen
- At medarbejderne i højere grad skal gøre brug af tilbuddet om helbredskontrol ved natarbejde