Værd at vide: Tre nedslag i den statslige aftale

1. Hvad betyder den økonomiske ramme? 

Den økonomiske ramme for det statslige område er endelig fastlagt efter syv dages forhandlinger. Rammen er sat til 8,8 pct. af de samlede udgifter til statslige lønninger over to år. Det betyder en reallønsstigning på 2,5 pct.

”Det er ret utraditionelt, at både lønmodtagere og finansministeren tidligt i forløbet har nævnt nogle forventninger til den økonomiske ramme, som lå ret langt fra hinanden. Finansministeren spillede ud med de her 8,8 pct., og de offentlige lønmodtagere havde en forventning om tocifrede procentuelle lønstigninger. Det har man lagt arm om inde ved forhandlingsbordet i flere døgn, og nu er det landet på de 8,8 pct., siger Nana Wesley Hansen.

Rammen vil også være at udstikke retningslinjerne for forhandlingerne på det regionale- og kommunale område og har dermed betydning for alle de sygeplejersker, der arbejder lokalt og regionalt. På statens område arbejder omkring 1000 sygeplejersker bl.a. som undervisere på professionshøjskolerne, SOSU-skolerne og som sygeplejersker i landets fængsler.

2. Hvad kan man forvente ved de næste forhandlinger? 

Nana Wesley Hansen fortæller, at man godt kan forvente, at nogle af punkterne i det statslige forlig kommer til at gå igen ved forhandlingerne på det kommunale og regionale område. I det statslige forlig indgår bl.a. en mulighed for at opspare afspadsering og merarbejde til flere feriedage og tre ugers lønberettiget barsel til fædre og medmødre.  

”Kravene om bæredygtighed i arbejdslivet og større fleksibilitet ligger faktisk også på det kommunale og på det regionale bord. Så man kan godt forestille sig, at lønmodtagerne nu vil skele til det og diskutere med de kommunale og regionale arbejdsgivere, om man kunne lave noget lignende. Det kan være, at det skal se anderledes ud, og det kan selvfølgelig også være, at det møder noget mere modstand af forskellige årsager. Men det er et gennembrud med opsparingsordningerne.”  

Nana Wesley Hansen henviser til punkterne i forliget, der gør det muligt at opspare afspadsering til feriedage i fremtiden samt ordningen, der gør det muligt at opspare dele af pensionen, som kan udbetales som løn.

”Tankerne om den form for fleksibilitet forhandlede man også i 2021, og der kunne man ikke komme igennem med det. Men det er lykkedes nu.” 

3. Har man opnået kravet om lønudvikling?

Selvom den økonomiske ramme på 8,8 pct. er lavere, end hvad lønmodtagerne håbede på, forklarer Nana Wesley Hansen, at der samtidig er taget højde for de andre krav, som lønmodtagerne gik til bordet med:  

”Det væsentlige er, at lønmodtagerne har stillet krav om en lønudvikling, der følger med det private, og en reallønsudvikling. Ikke bare reallønssikring, men også reallønsudvikling. Så hvis de økonomiske prognoser holder, og det er både i forhold til forventningerne til den private lønudvikling og også forventningerne til inflationen, har man faktisk opnået de to krav, altså en lønudvikling, som vil følge de private de næste to år og også en reallønsudvikling på godt 2,5 pct.” 

Indlagt i aftalen er nemlig, at der i 2025 kan genforhandles hvis den beregnede reguleringsordning ikke følger de forventede prisstigninger og inflationen, fortæller Nana Wesley Hansen.