Nye overenskomster endevendt

Hvilke løndele stiger? Hvornår? Hvordan fungerer opsparingsordningen for ferie og afspadsering? Hvorfor fik de kommunale ikke af trepartsmidlerne? Hvordan tælles timerne for at kunne få det nye vagttillæg på sygehusene? Hvad med rådighedsvagter? Når de gravide nu kun må have en nattevagt om ugen, kan de så få aftenvagter i stedet?

Spørgelysten var stor og spredt ud over næsten alle paragraffer i de to overenskomster, så Dorthe Boe Danbjørg havde masser af gode spørgsmål at svare på undervejs i sin gennemgang af overenskomsterne.

De er også mere komplicerede, end de plejer at være – for dels er der penge fra trepartsforhandlingerne mellem fagbevægelse, arbejdsgiver og regering blandet ind i overenskomsterne. Dels er der afsat historisk store puljer til de enkelte organisationer – 2%. De betyder, at overenskomsterne for de mange organisationer, der har forhandlet sammen, ser mere forskellige ud, end de plejer.

Du finder link til artikler og grafikker om de mange elementer i aftalerne herunder – og der kan du også finde et link til en optagelse fra et virtuelt møde om overenskomsterne.

Mange forhandlingsrunder

- Det krævede mange runder med arbejdsgiverne at få aftalerne på plads. De forstod ikke, hvorfor vi ville have så store puljer til de enkelte organisationer i stedet for bare at dele det ligeligt ud til alle. Det krævede også mange forhandlinger at få aftalerne om udmøntningen af trepartsmidlerne på plads, sagde Dorthe Boe Danbjørg.

Hun udtrykte stor forståelse for frustrationen over, at de kommunale sygeplejersker og kandidaterne samt det regionale socialområde ikke får ret stor del i trepartsmidlerne. Men det var det, regeringen insisterede på.

- Vi har i mange år arbejdet for det politiske spor. Nu fik vi det, selv om det ikke havde det fokus på ligeløn, vi havde ønsket, men i stedet på rekruttering og fastholdelse, påpegede Dorthe Boe Danbjørg.

Ny lønstrategi

Hun mener derfor, at Hovedbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd skal overveje og diskutere vores lønstrategi.

- Efter treparten er der et andet fokus på, hvordan vi forhandler løn med mere lokal løndannelse. Vi skal selvfølgelig spille på den bane, der er kridtet op. Og derfor skal vi diskutere en ny lønstrategi, sagde Dorthe Boe Danbjørg.

Nu handler det i højere grad om at bruge både hinanden og andre faggrupper som løftestang til at lave lokale forhandlinger.

- Og vi kan se, at I ofte i kredsene får hentet mere til for eksempel specialuddannede sygeplejersker, end vi kan få centralt.

Kredsen og tillidsrepræsentanter kommer hurtigt til at spille en rolle, idet der også i de nye overenskomster på både det regionale og kommunale område er afsat trepartsmidler til lokale forhandlinger, hvor alle faggrupper skal forhandle.

Alle eller ingen

Det er stadig uvist, præcist hvornår de ny overenskomster sendes til afstemning af Forligsmanden, men det forventes at blive inden længe. Afstemningen er sammenkædet, så ingen faggruppe kan strejke alene. Enten bliver alle aftaler vedtaget – eller også kommer både lærere, socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker, SOSU’er og alle andre i strejke samtidig.