Udenlandsk arbejdskraft:

Hver enkelt sygeplejerske skal følges hele vejen

To år og tre måneder. Så længe har den iranske sygeplejerske Akram Mirshahani været i Danmark. Og for nylig har hun efter sprogkursus, et otte måneders praktikjob som Sosu-hjælper og en evalueringsstilling på Gentofte/Herlev, fået et job som sygeplejerske på Afdelingen For Hjerne og Nerve samme sted.

Hun har 25 års erfaring fra sit hjemland og er rigtig glad for sit nye job:

”Jeg elsker at arbejde som sygeplejerske og er glad for, at jeg har fået muligheden,” siger hun. Hun er dog også betænkelig, især i forhold til de sproglige udfordringer.

”Det, vi lærte på sprogskolen, var almindeligt dansk og ikke fagsprog. Det synes jeg er et problem, for det er utrolig vigtigt for patientsikkerheden, at jeg kan kommunikere med mine patienter. Jeg gør derfor meget ud af at sikre, at de forstår mig og tilbyder næsten altid, at der kan komme en af mine kolleger og hjælpe, hvis der er udfordringer og det tager jo deres tid,” siger hun.

Uddannelsessamarbejder i udlandet
Regeringen arbejder med planer om at starte uddannelsessamarbejder med lande som Indien og Filippinerne for at klæde bla. sygeplejersker på til at arbejde i det danske sundhedsvæsen. Men erfaringerne viser, at det bliver svært at løse problemet med arbejdskraften på denne måde.

Hver enkelt udenlandske sygeplejerske kommer med individuelle kompetencer og skal så at sige håndholdes hele vejen igennem systemet. Det er svært at finde tid til, fordi det især er de mest travle afdelinger, som lige nu ansætter flest udenlandske sygeplejersker, forklarer Zenia Foskær, der er fælledstillidsrepræsentant på Herlev/Gentofte Hospital.

”Det er de afdelinger, der i forvejen mangler arbejdskraft, der typisk udbyder stillingerne. Og det er den enkelte afdelings opgave og ansvar, at få dem ansat, oplært, evalueret og i sidste ende evt. tilbyde dem et job. Ressourcer og viden omkring kompleksiteten af dette, de i begyndelsen slet ikke havde, ” siger Zenia Foskjær.

Hun suppleres af Fællestillidsrepræsentant Charlotte Vallys på Rigshospitalet:

”Det kræver virkelig meget. De skal mandsopdækkes også i deres evalueringsstillinger. Det er en bunden opgave og vi gør det, men der er mange udfordringer. Mange clash. Mange af de udenlandske sygeplejersker er dygtige, men der er også mange færdigheder og viden, de mangler fx om dansk arbejdskultur og måde at kommunikere på. F.eks. måden vi omgås hinanden og patienterne på,” siger Charlotte Vallys og nævner, at vi danskere ofte er mere direkte og ærlige, hvor andre kulturer måske pakker tingene lidt mere ind og f.eks. kan finde på at sige ’du skal nok blive rask,’, selvom patienten ikke kan helbredes.

”Derfor skal der stort set være en fra afdelingen sammen med de udenlandske kolleger hele tiden og det trækker selvfølgelig ressourcer fra i forvejen underbemandede afdelinger, patienterne og andre vigtige opgaver,” siger hun.

Tilbud om fast stilling
Når de udenlandske sygeplejersker er igennem deres evalueringsansættelse, skal det bedømmes, om de er kvalificerede til at bestå denne og dermed få dansk autorisation. Denne afgørelse ligger ofte hos lederen af afdelingen og den sygeplejerske, der har været vedkommendes mentor.

Det stiller de danske sygeplejersker i et dilemma:

”Ofte er der jo meget på spil for den udenlandske sygeplejerske. De har måske taget deres børn og ægtefælle med herop og deres fremtidige liv er lagt an på, at de tilbydes job. Mine kolleger fortæller, at de synes, det er rigtig dilemmafyldt at have så stor indflydelse på andre mennesker skæbne,” siger Zenia Foskjær.

Men der er også andet end færdigheder og kulturforståelse på spil. Kandidatstuderende Tesza Lillianie Holst Sønderstrup, skriver speciale om iranske sygeplejerskers praksisforståelser og trivsel.

Hun har interviewet flere af de iranske sygeplejersker, og fortæller:

”Mange af dem, jeg har interviewet, er bange for at gøre deres kolleger og chefer opmærksom på, hvis der f.eks. er noget, de ikke forstår eller kan finde ud af. Det kan jo få konsekvenser for, om de efter deres evalueringsforløb bliver tilbudt et job eller ej. Derfor siger de ofte ikke noget, og det har de det dårligt med. Det er klart at det også kan have store konsekvenser for patientsikkerheden,” siger hun.

Forkvinden for Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, kalder det uetisk at dræne andre lande for sundhedsmedarbejdere.

Istedet, mener hun, at man skal se, hvad man kan gøre for at motivere de 5.000 sygeplejersker i Danmark, som arbejder uden for sundhedsvæsenet, til at vende tilbage.