Høj faglighed skal være det altoverskyggende princip

Debatindlæg af DSR-formand Grete Christensen i Sjællandske Medier 

Flere infektioner, fald, tryksår, længere indlæggelsestid samt flere dødsfald. Det er de håndgribelige og barske konsekvenser, når plejepersonalet ikke har tilstrækkelig uddannelse eller er presset tidsmæssigt i plejen. Det viser forskning fra både udlandet og Danmark.

Derfor kan det undre, at man bliver ved med at tro, at man med diverse krumspring som ved et trylleslag kan ophæve det faktum, at sygeplejerskebemandingen er fuldstændig afgørende for den kvalitet, patienter møder i sundhedsvæsenet.

Senest har vi hørt Robusthedskommissionen anbefale, at ufaglært arbejdskraft kan lette presset på de sundhedsprofessionelle for at imødegå, at vi får mange flere ældre og kronisk syge, samtidig med at der mangler medarbejdere. Men faktisk er der sygeplejersker nok – de vil bare ikke arbejde i sundhedsvæsenet på grund af løn og arbejdsvilkår, viser flere undersøgelser.

At mindre faglighed skal kunne styrke robustheden i sundhedsvæsenet er direkte selvmodsigende. Det er fagligheden, der er hele fundamentet for et sundhedsvæsen, hvor patienter kan være trygge, fordi de ved, at de får den sygepleje og behandling, de har brug for. Lige som den faglige stolthed er afgørende for, at sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle kan se sig selv i jobbet.

Et godt sundhedsvæsen er førsteprioritet for danskerne

Spørger man danskerne, er der da heller ingen tvivl om, at et velfungerende sundhedsvæsen er en førsteprioritet. I en ny befolkningsundersøgelse, som Megafon har udført for DSR, svarer et stort flertal af danskerne, at hospitaler og sundhed er det politiske område, der er vigtigst for dem.

Samtidig svarer 62 pct., at manglen på sygeplejersker er den største udfordring i sundhedsvæsenet, mens 67 pct. udtrykker bekymring for, om det offentlige sundhedsvæsen hurtigt kan tilbyde den rette sygepleje og behandling, hvis de eller deres nærmeste bliver syge.

Det er en reel bekymring. Især hvis der bliver for meget fokus på regneark, og hvor man kan indføre besparelser og mindre fokus på stærk faglighed og forsvarlige normeringer. Det går ud over kvaliteten, og det ser vi allerede.

En sygeplejerske er ikke bare en sygeplejerske

Et af de tydeligste eksempler er sagen fra Aarhus Universitetshospital, hvor meget syge kræftpatienter ventede langt ud over, hvad patientrettighederne foreskriver. Det er en sag, som naturligvis er meget ulykkelig for patienterne, men hvor medieomtalen har brugt for lidt tid på, hvad der var de bagvedliggende årsager til de lukkede senge og lange ventelister.

Årsagen var mangel på sygeplejersker, som har nogle meget specielle kompetencer, og sagen viser med al tydelighed, hvorfor patientsikkerheden bliver truet, når de rigtige medarbejdere mangler. Og hvorfor en sygeplejerske ikke bare er en sygeplejerske.

Meget specialiserede og komplicerede patientforløb kræver særlige kompetencer, og der kan man ikke bare udfylde hullerne i vagtplanen med studerende og tilfældige vikarer. Som to af sygeplejerskerne på den konkrete afdeling efterfølgende skrev i et debatindlæg: ”Det er ikke ligegyldigt, om der kommer blod, galde eller sårvæske i et dræn.”

De beskriver, hvad patienten har brug for hjælp til efter en avanceret kræftoperation. Det gælder hjælp til at blive vasket, komme ud af sengen, få væske, intravenøs ernæring, smertebehandling, kvalmelindring og behov for hjælp til pleje og observation af sår, dræn, kateter og stomier. For bare at nævne det mest centrale.

Sygepleje er med god grund noget, der kræver en bachelor- uddannelse, og ofte også en god del erfaring. Derfor trækkes der store veksler på de erfarne sygeplejersker, og de står med et stort ansvar. Sætter vi flere ufaglærte ind, bliver det pres blot endnu større.

Høj faglighed er lige så vigtigt i det nære sundhedsvæsen

Også ude i kommunerne kan fagligheden af forskellige grunde komme under pres. Ikke mindst fordi borgerne bliver ældre, de har flere samtidige sygdomme, og der er flere af dem.

En analyse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at rigtig mange sygeplejersker – næsten tre ud af fire – inden for den seneste måned har oplevet, at borgere er blevet udskrevet fra sygehuset, før de var færdigbehandlede. Det stiller nye krav til kommunerne, som skal være klar til at gribe borgeren, når han eller hun lander i eget hjem.

Det er man langt fra altid alle steder. Primært fordi økonomi, kompetencer og den nødvendige videndeling ikke er fulgt med i takt med, at flere opgaver er flyttet ud i det nære sundhedsvæsen.

Det er noget af det, som Sundhedsstrukturkommissionen skal finde løsninger til. Den er bare en af flere kommissioner, komiteer og trepartsforhandlinger, der i den kommende tid skal være med til at fremtidssikre vores sundhedsvæsen og velfærdssamfund.

Fra Dansk Sygeplejeråd er budskabet klart: Det er ikke på fagligheden, vi skal hugge en hæl og klippe en tå, når enderne ikke kan mødes. Det får vi ikke flere sygeplejersker af, og vi får helt sikkert ikke et bedre sundhedsvæsen. Tværtimod bør det stå bøjet i neon, at høj faglighed skal være det altoverskyggende princip, når vi skal udvikle vores sundhedsvæsen i de kommende år.