Krænkende handlinger
Mobning og seksuel chikane er eksempler på krænkende handlinger, der kan forekomme på jobbet, og give alvorlige følger både for den enkelte og for arbejdspladsen. Krænkende handlinger kan føre til dårligt psykisk arbejdsmiljø, der kan få sygefraværet til at stige og sænke produktiviteten. Det er vigtigt at forebygge og handle, hvis der sker krænkende handlinger.
Krænkende handlinger
Krænkende handlinger er en overordnet overskrift for mobning, seksuel opmærksomhed, seksuel chikane og andre måder, som krænkelser kan forekomme på i arbejdet.
Arbejdstilsynet definerer krænkende handlinger som, ”når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for adfærd, der af disse personer opfattes som nedværdigende.
Krænkende handlinger kan både være aktive handlinger og at undlade at handle. Krænkende handlinger i relation til arbejdet kan fx omfatte tilbageholdelse af nødvendig information, bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab."
Se definitionen på krænkende handlinger hos Arbejdstilsynet.
Hvad er seksuel chikane og uønsket seksuel opmærksomhed?
En intim berøring fra en kollega, en kommentar med seksuelle undertoner fra en pårørende, eller uønsket seksuel opmærksomhed fra en patient. Det er eksempler på seksuel chikane og uønsket seksuel opmærksomhed.
Er din grænse blevet overskredet?
Hvornår din grænse bliver overskredet handler om, hvorvidt du oplever en adfærd som uønsket og krænkende.
Du kan opleve, at seksuel chikane og uønsket seksuel opmærksomhed kan forekomme på forskellige måder: Verbalt, nonverbalt via kropssprog, skriftligt fx via sociale medier, mail eller sms eller fysisk med berøring eller anden kropskontakt.
Seksuel chikane som arbejdsmiljøproblem
Krænkelsen kan udøves af en borger, patient, pårørende, leder, kollega eller samarbejdspartner. Der kan være forskel på oplevelsen og på, hvordan den seksuelle chikane og uønskede seksuelle opmærksomhed skal håndteres. Hvis der er tale om en borger eller en patient med nedsat kognitivt funktionsniveau, kan adfærden være bevidst/ubevidst - men det kan stadig være et arbejdsmiljøproblem for dig.
Konsekvenser af seksuel chikane
Forskningen viser, at det kan påvirke dit mentale helbred negativt, hvis du bliver udsat for seksuel chikane i dit arbejde. Reaktionerne kan spænde fra irritation og ydmygelse til sygdomme som angst, depression og posttraumatisk stresssyndrom. Desuden kan det influere negativt på din arbejdsevne og sygefravær og skabe grundlag for, at du bliver mindre tilfreds med dit arbejde.
Eksempler på seksuel chikane
Krænkende adfærd af seksuel karakter er al form for uønsket seksuel opmærksomhed, og kan fx være (listen er ikke udtømmende):
- Uønskede bemærkninger
- Uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem
- Sjofle vittigheder og kommentarer
- Uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner
- Visning af pornografiske materialer
Definition af seksuel chikane
Ligebehandlingsloven, som skal sikre, at erhvervsaktive mænd og kvinder ikke forskelsbehandles, definerer seksuel chikane som:
”Enhver form for uønsket verbal, ikke verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima”.
Sig fra overfor seksuel chikane
Læs, hvordan du kan sige fra over for seksuel chikane eller uønsket seksuel opmærksomhed, og hvad du kan gøre, hvis en kollega er udsat for det.
- Stol på, hvad du selv oplever og lad være med at bagatellisere oplevelsen.
- Sig tydeligt fra - gerne i situationen, hvis du kan.
- Tal med kollegaer du stoler på om hændelsen. De er oplagt at bruge din TR eller AMiR og din leder.
- Hold fast I, at du ikke selv var skyld i den seksuelle adfærd.
- Dokumenter ved behov hændelsen ved at skrive den ned eller gemme en sms, mail eller lignende.
- Involvér din lokale DSR-kreds, hvis du oplever, at der på arbejdspladsen ikke tages hånd om problemet.
- Tag ansvar – seksuel chikane er et fælles arbejdsmiljøproblem.
- Sig fra over for den chikanerende, hvis du er til stede i situationen.
- Støt, lyt og undgå at bagatellisere problemet.
- Tilbyd din støtte til at gå videre med det og få taget hånd om sagen – involvér fx leder og AMiR/TR.
- Tag henvendelser alvorligt og undgå at bagatellisere problemet.
- Følg jeres aftalte retningslinjer på arbejdspladsen og gør det klart, hvordan der tages hånd om sagen, og hvem der involveres fx AMiR/TR.
- Udvis diskretion og respekt for de parter der er involveret og involvér ikke flere end nødvendigt.
- Analysér sagen sammen med arbejdsmiljøgruppen/TR og træf nødvendige foranstaltninger for at forebygge, at lignende opstår.
Søg hjælp fx hos en kollega, din TR, din AMiR eller din leder, hvis du udsættes for seksuel chikane på arbejdet.
Du kan også kontakte din lokale DSR-kreds for at få råd om, hvordan du griber problemet an.
Undersøgelse: seksuel chikane er et problem
20 % af sygeplejerskerne har kendskab til, at en kollega på arbejdspladsen har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed inden for de sidste 12 måneder.
13 % har selv oplevet uønsket seksuel opmærksomhed.
Læs mere i DSR's undersøgelse: Uønsket seksuel opmærksomhed (2021)
Hvad er mobning?
Arbejdstilsynet definerer mobning som, at en eller flere personer udsætter andre for krænkende handlinger, som de ikke er i stand til at forsvare sig imod.
Krænkelserne kan føles sårende og nedværdigende for dem, det går ud over. For at der ifølge definitionen er tale om mobning, skal krænkelserne være foregået regelmæssigt og over længere tid. Der kan også være tale om krænkelser, som er foregået gentagne gange.
Følger af mobning
Hvis du bliver mobbet, kan det få alvorlige følger for dit helbred og for arbejdspladsen.
Mange oplever symptomer og problemer som:
- hovedpine
- smerter
- maveproblemer
- kvalme
- anspændthed
- allergiske reaktioner
- søvnproblemer
- problemer med at huske og at koncentrere sig
- angst
Sådan tager du hånd om mobning
Hvis du bliver mobbet eller oplever, at en eller flere af dine kollegaer bliver udsat for mobning, skal der tages hånd om det. Der er forskellige muligheder afhængig af situationen.
- Fortæl det til din leder. Involvér næste ledelseslag, hvis det er din leder, som mobber.
- Inddrag din tillidsrepræsentant (TR) eller arbejdsmiljørepræsentant (AMiR), som kan bistå dig undervejs. Alternativt kan du kontakte din lokale DSR-kreds.
- Brug arbejdspladsens tilbud om psykologhjælp, hvis den har et.
- Kontakt Arbejdstilsynets hotline om mobning for råd og vejledning. Det kan du gøre anonymt.
- Det kan være en god idé at føre dagbog over de krænkende handlinger, det kan nemlig være svært at huske eller sætte ord på, når du skal fortælle om det til andre.
Når du som kollega bliver opmærksom på mobning eller på en situation, der kan udvikle sig til mobning, er det afgørende, at du reagerer.
- Sig fra overfor mobning eller ødelæggende drillerier, der kan udvikle sig til mobning.
- Lyt til den kollega, der føler sig mobbet.
- Gå til lederen samt tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanten, hvis de ikke allerede er involveret, og fortæl om dine observationer.
Du kan også bruge værktøjet "GRIB IND – godt kollegaskab uden mobning" fra Branchefællesskab for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration (BFA). Værktøjet sætter fokus på vidners rolle og forebyggelse af mobning.
Som leder har du en særlig pligt til at sikre, at dine medarbejdere ikke bliver syge af arbejdet. Mobning kan være invaliderende, særligt for den eller de, som bliver mobbet, men også for trivslen på arbejdspladsen.
- Tag altid en medarbejder, der fortæller om mobbeoplevelser, alvorligt.
- Tag initiativ til en grundig undersøgelse af den konkrete sag.
- Afklar, om du har brug for ekstern hjælp til at håndtere situationen.
- Udvis diskretion over for både offer og den formodede mobber.
- Sørg for rehabilitering af den eller de, som bliver mobbet. Støttesamtaler skal gennemføres af kompetente personer.
- Sig tydeligt fra over for mobning både konkret, diskret og generelt.
Mere end hver 10. sygeplejerske har været udsat for mobning
Hvis du oplever mobning på din arbejdsplads, er du desværre ikke alene. Tal fra 2019 fra DSR viser nemlig, at 11 % af de ikke-ledende sygeplejersker har været udsat for mobning, og hver fjerde (26 %) har været vidne til mobning inden for det seneste år.
Se DSR's analyse "Mobning på arbejdspladsen"
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø undersøger hvert andet år arbejdsmiljøet blandt danske lønmodtagere. Undersøgelsen fra 2018 viser, at 10,7 % angav, at de inden for det seneste år havde været udsat for mobning.