Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Vedtægter

Her kan du læse FSP's vedtægter

Vedtægter for Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker

§ 1 Navn
Stk. 1 Selskabets navn er: Fagligt selskab for Palliationssygeplejersker

§ 2 Formål
Stk. 1 Selskabets formål er:

  • at fremme det faglige og kollegiale sammenhold mellem selskabets medlemmer, så det bliver muligt i fællesskab at udvikle sygeplejen inden for palliation.
  • at skabe et forum indenfor palliativ sygepleje, hvor det er muligt via formidling og uddannelse at få udbredt kendskabet til palliation som tværgående speciale. Her indgår desuden samarbejde med de andre faglige selskaber, for at kunne udbrede/udvikle den viden der findes på tværs af selskaberne.
    på det årlige landskursus at formidle den nyeste viden og erfaring indenfor palliativ sygepleje, således at det enkelte medlem får mulighed for dygtiggørelse og udvikling.
  • at arbejde for en ensretning af uddannelsen indenfor palliativ sygepleje, med henblik på en fælles videns platform.
  • at fremme udviklingen i det palliative felt via gensidig støtte og opmuntring til undersøgelser og forskning indenfor området.

Medlemmer:
§ 3 Optagelse
Stk. 1 Som medlemmer kan optages aktive medlemmer af Dansk Sygeplejeråd.

Stk. 2 Passive medlemmer og pensionister i Dansk Sygeple­jeråd, kan fortsætte som medlemmer af selskabet, når de har haft medlemskab som aktive. Studerende kan optages som medlem af DSR.

§ 4 Indmeldelse
Stk. 1 Indmeldelse skal ske via hjemmesiden.

§ 5 Udmeldelse
Stk. 1 Udmeldelse skal ske via hjemmeside med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Regler i øvrigt fastsættes af bestyrelsen.

§ 6 Kontingent
Stk. 1 Generalforsamlingen fastsætter kontingentets størrelse for det kommende regnskabsår.

Stk. 2 Bestyrelsen fastsætter regler for kontingentopkrævning, en gang årligt.

Stk. 4 Regler for, hvornår et medlem udelukkes på grund af kontingentrestance, fastsættes af bestyrelsen.

Stk. 5 Studerende kan være gratis medlem.

§ 7 Generalforsamlingen
Stk. 1 Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed.

Stk. 2 Generalforsamlingen afholdes en gang årligt. Indkaldelse skal ske skriftligt med mindst 6 ugers varsel (ved opslag) med angivelse af dagsorden.

Stk. 3 Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Valg af stemmetællere
  4. Godkendelse af dagsorden
  5. Beretning om selskabets virksomhed
  6. Forelæggelse af regnskab til orientering
  7. Indkomne forslag
  8. Valg til bestyrelsen
  9. Valg af revisor samt suppleanter for denne


Eventuelt
Stk. 4 Forslag til behandling på generalforsamlingen stiles til bestyrelsen. Fristen for indsendelse er senest 4 uger før.

§ 8 Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1 Skal indkaldes af bestyrelsen, når mindst 2/3 medlemmer af selskabet forlanger det. Ved indkaldelsen skal angives det dagsordens-punkt, som medlemmerne ønsker drøftet.

§ 9 Bestyrelsen
Stk. 1 Bestyrelsen skal bestå af 5- 7 medlemmer, og 2 suppleanter.

Stk. 2 Det enkelte bestyrelsesmedlem vælges for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3 Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer.

Stk. 4 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 10 Valg
Stk. 1 Valg til bestyrelsen finder sted på generalforsamlingen hvert år.

Stk. 2 Hvert medlem er på valg hvert andet år.

§ 11 Tegningsberettiget
Stk. 1 Det faglige selskab tegnes af formanden sammen med kasseren

§ 12 Samarbejde
Stk. 1 De faglige selskaber kan indgå et formaliseret samarbejde med lignende foreninger for sygeplejersker i udlandet efter hoved­bestyrelsens godkendelse.

§ 13 Vedtægtsændringer
Stk. 1 Vedtægtsændringer for faglige selskaber foretages af de faglige selskabers generalforsamling, idet dog følgende forhold er ufravigelige:

  • formålsbestemmelsen, herunder medlemsgrundlaget,
  • en foreningsstruktur med en valgt bestyrelse på mindst 5 medlemmer og en generalforsamling, der kan træffe beslutning om bl.a. kontingentforhold

Stk. 2 Ændringer til vedtægterne kan foretages af det enkelte selskabs generalforsamling, når 2/3 af de afgivne stemmer er for ændringerne.

§ 14 Opløsning
Stk. 1 Det faglige selskabs generalforsamling kan begære selskabet nedlagt over for hovedbestyrelsen, når 2/3 af de afgivne stemmer er for nedlæggelse af selskabet.

Stk. 2 I tilfælde af opløsning hviler selskabets eventuelle formue i Dansk Sygeplejeråd, og såfremt selskabet genopstår inden for 5 år fra opløsningsdato, tilfalder den eventuelle formue det nye faglige selskab, i modsat fald tilfalder den eventuelle for­mue Dansk Sygepleje Råd.

§ 15 Ikrafttrædelse
Stk. 1 Nærværende vedtægter træder i kraft pr. 4.10.2012

§ 16 Ændring
Stk. 1 Ændring vedtaget på generalforsamlingen d. 25.09.2014