Kvindekamp og de pæne piger

I 1915 fik danske kvinder stemmeret. Det er i dag en selvfølge, men den gang lå der mange års politisk arbejde nationalt og internationalt bag den grundlovsændring, der gav kvinder ret til at stemme og til at stille op til Folketing og Landsting i Rigsdagen på lige fod med mændene. 

I andre lande udviklede kampen for kvindelig valgret sig til ret militante aktioner, men i Danmark valgte kvindebevægelsen at gå mere pædagogisk til værks ved at bevidstgøre kvinder og offentligheden gennem foredrag og oplysningskampagner. 

Dansk Sygeplejeråd blev stiftet i 1899 af en af tidens fremtrædende kvindesags- og valgretskvinder, Charlotte Norrie. Hun var ikke fuldt uddannet sygeplejerske, men interesserede sig for sygeplejen og uddannelsen af sygeplejersker. Hendes drivkraft var et ønske om at samle sygeplejerskerne som en stand med en professionel uddannelse og samfundsmæssig status. Derudover ville hun knytte de danske sygeplejersker til kvindesagen både nationalt og internationalt.

Det gik ikke helt, som hun havde planlagt. Hun stiftede Dansk Sygeplejeråd i 1899, men blev væltet som formand efter bare tre måneder. De danske sygeplejersker ville have en anerkendt sygeplejerske som formand, og de var ikke vilde med tilknytningen til kvindesagen.  

I årene efter koncentrerede Dansk Sygeplejeråd sig om de vigtigste mål: En treårig uddannelse og deraf følgende statsautorisation. Kvindesag og valgret var ikke på dagsordenen, så længe disse vigtige sager krævede den nye forenings koncentration og kræfter. Dansk Sygeplejeråd holdt derfor afstand til kvindesagen og også til Charlotte Norrie i mange år. Hun fik dog lidt oprejsning ved 25-års jubilæet i 1924, hvor hun blev æresmedlem af Dansk Sygeplejeråd. 

Charlotte Norrie har ikke rigtigt fået den anerkendelse for at stifte Dansk Sygeplejeråd efter internationalt mønster, som hun fortjener. Hun blev overskygget af de efterfølgende formænd, Henny Tscherning og Charlotte Munck, de to store pionerer inden for dansk sygepleje.