Kirsten Plenge Abdalla
Kirsten Plenge Abdalla blev uddannet som sygeplejerske i 1970 og har siden arbejdet med mennesker i krise og krig i verdens brændpunkter.
Som ung sygeplejerske rejste Kirsten Plenge Abdalla til Kenya, Vajr og arbejdede i 2 år på det lokale hospital et af de mest øde og isolerede steder – som den eneste udenlandske sygeplejerske.
Hjemme igen i Danmark blev hun uddannet som sundhedsplejerske og var i en årrække sundhedsplejerske for familier i nogle af de mest udsatte boligområder i København. Men udlandet kaldte igen. Kirsten og hendes familie tog til Zambia, hvor hun var landekoordinator for Mellemfolkelig Samvirke i to år.
Da hun kom tilbage til Danmark igen, arbejdede hun i Asylafdelingen, Dansk Røde Kors, hvor hun som koordinerende sygeplejerske i en årrække var ansvarlig for den sygeplejefaglige standard på asylcentrene på Sjælland.
I begyndelsen af 1990erne, da krigen på Balkan brød ud, og Danmark tog imod ca. 25.000 flygtninge, blev det tydeligt, at sygeplejerskerne på asylcentrene ikke havde tilstrækkelige kompetencer til at sikre asylbørnenes sundhed. Asylcentrene havde på daværende tidspunkt ikke sundhedsplejersker ansat.
Det medførte, at hun gik til ledelsen og argumenterede for, at Danmark ikke levede op til FN’s børnekonvention, og ikke levede op til ansvaret for børnenes sundhed. Resultatet blev, at hun fik til opgave at udarbejde en børnejournal for flygtningebørn samt et længerevarende undervisningsforløb for alle de 300 ansatte sygeplejersker i børns sundhed og udvikling. Resultatet blev et klart kvalitetsløft af sundhedstilbuddene for asylbørn i Danmark.
I forlængelse af opbygningen af asylsystemets sundhedspleje, fik Kirsten Plenge Abdalla dokumenteret enlige mødres sociale og seksuelle udsathed under opholdet på asylcentrene. Det medførte etablering af et asylcenter for kvinder med deres børn
I 1999 under Kosovo-krisen blev Kirsten Plenge Abdalla sendt til flygtningelejrene i Makedonien, hvor hun som udsendt for Røde Kors var ansvarlig for at sikre, at de 3.000 flygtningen, som skulle evakueres til Danmark, blev behandlet værdigt og fulgt til flyene i god ro og orden.
Da disse flygtning var ankommet til Danmark, var det tydeligt at mange – både børn og voksne – var krigstraumatiserede. En stor undersøgelse, som hun lavede i samarbejde med Århus Universitet, viste, at op mod 62 % af børnene havde eller var i risiko for at få psykiske skader, hvorfor hun tog initiativ til udarbejdelse af det første større psyko-edukationsprogram i Danmark.
Næsten alle de kosovo-albanske flygtningebørnene og deres forældre deltog i disse gruppeforløb. Det var et pionerarbejde og et skift i behandling af krigstraumatiserede fra sporadisk individuel psykologbehandling til gruppeorienteret indsat med fokus på trivsel og funktion i hverdagen. Samtidig viste effektvurderinger, at målgruppen forvandt symptomer i modsætning til den kontrolgruppe, som indgik i undersøgelsen. Den psyko-edukative metode er siden udviklet på sundhedsområdet og har bidraget til et fælles afsæt for det pædagogiske og socialfaglige arbejde med traumatiserede flygtninge.
Udlandet trak igen, og efter Røde Kors-opgaver i det krigshærgede Kaukasus, tilbragte hun to år i Hviderusland med at sikre videreførelse og offentlig implementering af et uopsætteligt tuberkuloseprogram.
Det psykosociale arbejde blev en mere og mere vigtig komponent af responsen efter katastrofer, og Kirsten blev og er fortsat en af Dansk Røde Kors delegater på området. Af denne grund kom hun til Sri Lanka i 2005 efter tsunamien, hvor hun implementerede et større psykosocialt program for Dansk Røde Kors i den mest tsunami-berørte provinser (Ampara), hvor der omkom 10.000 mennesker i katastrofen.
Jordskælvet på Haiti i 2010 medførte store ødelæggelser og en hel nation med både fysiske og psykiske traumer. Her tog Kirsten atter af sted for at sikre, at den psykiske del af traumerne blev håndteret bedst muligt.
Da ebolaen brød ud i Vestafrika, tog Kirsten Plenge Abdalla med det første akutte Røde Kors-team. Her underviste hun sundhedspersonale i at håndtere deres egen frygt i forhold til sygdom og smitte, samt hvordan de skulle håndtere ofrene uden at stigmatisere disse yderligere.
De senere år har Kirsten været formand for Delegatforeningen i Dansk Røde Kors. Her har hun sikret, at hjemvendte Røde Kors-delegater får mulighed for at dele deres oplevelser og erfaringer med andre delegater; samt et socialt netværk for nødhjælpsarbejdere, der har oplevet mange kriser og udfordringer under deres udsendelser for Røde Kors.
Også i Danmark har Kirsten støttet mennesker i krise. Hun har undervist mange af de lokale Røde Kors-afdelinger i håndtering af psykisk førstehjælp. Dette var hun ekstra meget involveret i, da stormen Bodil i december 2013 medførte akut oversvømmelse ved Hyllingeriis, Frederikssund. Beboerne var meget belastede og fik ikke tilstrækkelig hjælp og støtte fra det offentlige system. Kirsten inviterede til fællesmøder og sikrede reel information og omsorg til de kriseramte beboere, herunder også oplysning om de normale reaktioner for mennesker udsat for naturkatastrofer.
De senere år har Kirstens været kvalitetskoordinator i Regionspsykiatrien i Region Hovedstaden – et job hun ofte har fået orlov fra i forbindelse med nogle af de ovenstående opgaver.
Historisk: Sygeplejersker får medaljer for deres exceptionelle mod og opofrelse