Om Sygeplejeetisk råd
Rådets virke
Ifølge vedtægterne har Sygeplejeetisk Råd til opgave:
- at værne om og fremme sygeplejerskers faglige/etiske standard.
- at afgive udtalelser om faglige/etiske spørgsmål, som indbringes for Rådet af Dansk Sygeplejeråds medlemmer eller Dansk Sygeplejeråd. Rådet kan herudover på eget initiativ tage spørgsmål op til behandling og vurdering.
- at vurdere og komme med ændringsforslag til De Sygeplejeetiske Retningslinjer.
- at udbrede kendskabet til De Sygeplejeetiske Retningslinjer.
Rådets udtalelser om tilsidesættelse af De Sygeplejeetiske Retningslinjer afgives til Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse.
Rådet består af 10 medlemmer, der skal være medlemmer af Dansk Sygeplejeråd og vælges af Dansk Sygeplejeråds kongres.
Vedtægter
Stk. 1: Sygeplejeetisk Råd har som opgave:
- at værne om og fremme sygeplejerskers faglige/etiske standard, samt at afgive udtalelser om faglige/etiske spørgsmål, som indbringes for Rådet af Dansk Sygeplejeråds medlemmer eller Dansk Sygeplejeråd.
- Rådet kan herudover på eget initiativ tage spørgsmål op til behandling og vurdering.
- Rådets udtalelser om tilsidesættelse af De Sygeplejeetiske Retningslinjer afgives til Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse.
Stk. 2: Rådet kan ikke behandle sager, som i henhold til Dansk Sygeplejeråds love er henlagt til afgørelse i et andet organ. Rådet afgør selv, om det kan behandle en forelagt sag. I tvivlstilfælde kan Rådet indhente udtalelse fra Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse herom.
Stk. 3: De Sygeplejeetiske Retningslinjer fastsættes af Dansk Sygeplejeråds kongres efter indstilling fra Rådet. Rådet er forpligtet til regelmæssigt at vurdere disse regler og eventuelt fremsætte forslag til revision.
Rådet består af 10 medlemmer, der skal være medlemmer af Dansk Sygeplejeråd og som vælges af Dansk Sygeplejeråds kongres efter kandidatanmeldelser fra Rådet, Dansk Sygeplejeråds kredse og hovedbestyrelsen. Kandidatanmeldelser skal være Dansk Sygeplejeråd i hænde inden arbejdstids ophør på den sidste normale arbejdsdag i januar måned i lige år.
Stk. 2: Der foretages selvstændigt valg af formand.
Stk. 3: Medlemmer af Sygeplejeetisk Råd skal såvel virksomhedsmæssigt som geografisk være dækkende for Dansk Sygeplejeråd.
Stk. 4: Ingen af Rådets medlemmer må beklæde andre tillidsposter i Dansk Sygeplejeråd eller indtage andre tillidshverv eller være ansat i stillinger, som vil kunne svække tilliden til Sygeplejeetisk Råd.
Stk. 5: På baggrund af de indkomne kandidatforslag indstiller hovedbestyrelsen til kongressen formand og medlemmer til valg på kongressen.
Stk. 6: Ændringsforslag til hovedbestyrelsens indstilling kan fremsættes på baggrund af de indkomne kandidatforslag af Dansk Sygeplejeråds kredse samt Sygeplejeetisk Råd inden 1.4. i lige år.
Stk. 7: Valg til Rådet gælder for højst 4 år. Genvalg kan finde sted, dog således at intet rådsmedlem kan sidde mere end 8 år.
Stk. 8: Valg af formand samt 4 medlemmer af Rådet, og valg af Rådets øvrige 5 medlemmer finder sted på to på hinanden følgende kongresser.
Stk. 9: Bestemmelsen i stk. 8 om antallet af medlemmer på valg fraviges, såfremt et medlem, der ikke er på valg ved førstkommende kongres, udtræder af Rådet i sin valgperiode.
I dette tilfælde foretages der suppleringsvalg ved førstkommende kongres, således at antallet af medlemmer på valg tilpasses den aktuelle medlemssituation i Rådet.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden, der skal godkendes af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse.
Rådet aflægger hvert år med udgangen af maj måned beretning om sin virksomhed til hovedbestyrelsen og bestemmer, om beretningen skal offentliggøres helt eller delvis.
Udgifterne til Rådets virksomhed afholdes af Dansk Sygeplejeråd på baggrund af en af Dansk Sygeplejeråds kongres fastsat bevilling.
Rådets regnskabsår er kalenderåret, og der aflægges regnskab til Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse.
Forretningsorden
Der afholdes 10 årlige møder. Enkelte møder kan erstattes af andre aktiviteter efter aftale. Møderne forberedes af formanden og sekretæren for rådet.
Punkter fra Sygeplejeetisk Råds medlemmer, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være sekretæren i hænde senest 10 hverdage før mødet. Medlemshenvendelser, der kommer indtil dagen før mødet, optages på dagsordenen.
Dagsorden udsendes normalt 5 hverdage før mødets afholdelse.
Sygeplejeetisk Råd kan på selve mødet træffe beslutning om behandling af punkter, der ikke er sat på dagsordenen. Dette skal besluttes, inden behandlingen af dagsordenen er begyndt.
Referatet udformes som et beslutningsreferat med angivelse af forskellige synspunkter. Referatet udsendes senest 8 hverdage efter mødets afholdelse.
Sygeplejeetisk Råd er beslutningsdygtigt, når halvdelen af rådets medlemmer, hvoraf den ene skal være enten formand eller næstformand, er til stede. Afgørelser finder sted med almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Formand og næstformand kan udtale sig på rådets vegne. Øvrige medlemmer kan udtale sig på rådets vegne efter aftale med formand, næstformand eller efter aftale truffet på møder i Sygeplejeetisk Råd.
Vedtaget den 1. februar 2008, revideret juni 2010.
Undervisning og oplæg
Medlemmerne af Sygeplejeetisk Råd tilbyder undervisning og oplæg.
Nuværende og tidligere medlemmer vil gerne deltage og bidrage i arrangementer om sygeplejeetik.
Prisen følger Dansk Sygeplejeråds takster for undervisning.
Du kan henvende dig til Sygeplejeetisk Råd, hvis du er interesseret i mere information.