Etiske aspekter ved flersengsstuegang
Sygeplejeetisk Råd (SER) har fra et medlem modtaget en opfordring til at bidrage til at synliggøre de etiske aspekter, der kan opstå ved stuegang på flersengsstuer.
7. februar 2006
Det første problem sættes i relation til De Sygeplejeetiske Retningslinjer: nr. 2.7 .
"Sygeplejersken skal værne om fortrolige oplysninger om patienten".
Når vi går stuegang på en flersengsstue, bliver retningslinjen ikke umiddelbart overholdt. Her lytter og ser de andre patienter ofte med, og alene herved har vi ikke værnet om oplysningerne. Ydermere har patienter ingen tavshedspligt om, hvad de hører om hinanden.
Det andet problem sættes i relation til De Sygeplejeetiske Retningslinjer: nr. 2.4. "Sygeplejersken skal arbejde for, at patienten bevarer sin værdighed og integritet".
Problemet opstår, når vi undersøger patienten for åbent tæppe, når vi informerer på en flersengsstue, eller når vi netop undlader at informere, fordi vi ikke ønsker at videregive personfølsomme oplysninger i andres påhør.
I sidste tilfælde får patienten ikke den fornødne information, og kan således ikke forvalte sin selvbestemmelsesret.
Sygeplejeetisk Råds drøftelse
SER drøftede problemstillingerne på sit møde den 17. august 2005. SER’s medlemmer er enige i, at der er tale om nogle relevante og vigtige problemstillinger.
Disse skal naturligt løses tværfagligt, men sygeplejersker har en vigtig rolle ved at bidrage til at skabe bedre omgivelser for patienterne ved stuegang.
Forpligtigelsen til at værne om fortrolige oplysninger er mere omfattende end sygeplejerskens tavshedspligt. Spørgsmålet er, hvorledes vi bedst forvalter denne forpligtigelse - både i forhold til medpatienter og pårørende.
Der skal medtænkes forskellige hensyn, og sygeplejersken skal anvende fagligt skøn, kritisk stillingtagen, mod og omtanke. (Retningslinje nr. 1.3.) Endvidere skal sygeplejersken respektere patientens valg. (Retningslinje nr. 2.3.)
Sygeplejersken skal arbejde for, at patienten informeres ud fra individuelle behov. Dette betyder, at der skal foretages forskellige prioriteringer.
Nogle patienter ønsker ikke, at andre skal kunne lytte med. Sygeplejersken må her arbejde for en indretning med samtalerum, hvor patienten kan køres hen til individuel information.
Der er også den mulighed, at sygeplejersken kan køre de øvrige patienter ud af stuen, når de mere alvorlige samtaler skal tages.
Andre patienter vil gerne af forskellige grunde have deres pårørende og/eller medpatienter til stede under stuegang.
Nogle mennesker er meget åbne om egne forhold. Det kan eksempelvis omhandle tryghed ved efterfølgende at kunne drøfte oplysningerne og det, at nogen kender ens sygdomshistorie. Samtidig skal sygeplejersken være opmærksom på, om ønsket om at dele oplysninger gælder alle medpatienter eller kun "udvalgte".
Det er dog ikke alle, som ønsker at overhøre oplysninger om andres sygdom, og nogle vil kunne opleve egne personlige grænser overskredet. Så også her har sygeplejersken en rolle i forhold til at varetage disse patienters behov.
Ophængning af et forhæng, som afskærmer i forhold til undersøgelser, er selvfølgelig også en prioritet, som er med til at værne om patienternes integritet.
Sygeplejeetisk Råds holdning
Generelt skal sygeplejersken værne om fortrolige oplysninger og efterkomme patienternes individuelle behov for at modtage oplysninger. I den konkrete situation skal sygeplejersken anvende et individuelt skøn for at afklare, hvad der er bedst for netop denne patient.
Seneste nyt fra Sundhedsstyrelsen (26.01.2006): MTV-rapport anbefaler nye stuegangsformer.