OK24: FAQ om processen

Generelle og specielle forhandlinger, forhandling i procent versus kroner og sammenkædning - der er mange begreber at holde styr på i forbindelse med overenskomstforhandlingerne og -aftalerne. Her kan du få svar nogle på de procesrelaterede spørgsmål, vi oftest bliver stillet af vores medlemmer.

Indhold

Til top
Afstemningsregler
Generelle/specielle overenskomster
Forhandling om rammen
Procent vs. kroner
Forskellig udmøntning
Sammenkædning

OK24-spørgsmål om processen

Der er mange begreber og teknikaliteter at holde styr på i forbindelse med overenskomstforhandlingerne og -aftalerne, så det er om at holde tungen lige i munden, hvis man vil forstå det hele.

Her kan du få svar på nogle af de procesorienterede OK24-spørgsmål, vi oftest bliver stillet af vores medlemmer.

Afstemningsregler

Tidligere har aktive medlemmer på det statslige og private område kunnet stemme om overenskomsten på det regionale og kommunale område. Ved OK24 sker afstemningen via Forligsmandsloven, som aftalt i trepartsforhandlingerne, derfor er reglerne anderledes denne gang.

Hvem kan stemme om den regionale aftale?

Aktive medlemmer af DSR, der er ansat i regioner
Aktive medlemmer af DSR, der er ansat på selvejende institutioner, der har driftsoverenskomst med regionerne
SLS-medlemmer
Frikøbte politikere i DSR

Hvem kan stemme om den kommunale aftale?

Aktive medlemmer af DSR, der er ansat i kommuner
Aktive medlemmer af DSR, der er ansat på selvejende institutioner, der har driftsoverenskomst med kommunerne
SLS-medlemmer
Frikøbte politikere i DSR

Hvad dækker hhv. de generelle og specielle overenskomster over?

Både for staten, regionerne og kommunerne forhandles først den generelle overenskomst, der handler om blandt andet generelle lønstigninger eller penge til ferie eller barsel – det er de dele, som gælder for alle offentligt ansatte.

Herefter forhandles de specielle krav til overenskomsten, rettet særligt mod bl.a. sygeplejersker. Det kan fx være krav om bedre løn til særlige grupper, pension eller arbejdstidsregler.

Først når både de generelle og de specielle forhandlinger er landet, er der en samlet aftale.

Foto:

Søren Svendsen

Hvad er det, man forhandler om, når rammen på 8,8% allerede var fastsat?

Det er langt mere end rammen, man forhandler om. Begge parter kommer krav og modkrav, og ønsket er selvfølgelig, at få flest mulige af vores krav igennem.

Vi forhandler blandt andet om, hvornår lønstigningen udmøntes. Blandt andet har vi landet, at størstedelen af lønstigningen kommer det første år, og at der er en ultimo forhandling til slut, hvor vi undersøger, om lønnen i det private har udviklet sig mere end forventet.

Vi forhandler også om meget andet end løn, blandt andet har vi haft fokus på arbejdsvilkår og nattearbejde, og vi har lavet aftale om en opsparingsmodel, hvor man får mulighed for at samle noget af sin ferie og afspadsering, der giver mere fleksibilitet ift. senere afholdelse.

Der kan også være forskellige pensionsforbedringer, forbedringer af særydelser, og meget andet.

Læs artiklen: "Wammen har sat rammen: Derfor er der stadig gevinster at hente"

Hvorfor forhandler vi i % og ikke i kroner?

Vi undersøger selvfølgelig altid, hvad der bedst kan betale sig for alle sygeplejersker samlet set. Samlet set giver det de bedste forbedringer for alle grupper af sygeplejersker, når lønstigningerne sker i procenter. Det giver også reallønssikring eller -forbedringer til alle, når der udmøntes i procentuelle lønstigninger.

De som kan have en fordel af kronestigninger er faggrupper, der er lavere lønnede end sygeplejerskerne er.

Hvorfor får man ikke lønstigningen samtidig, når rammen er den samme?

Det er korrekt, at rammen (8,8%) er den samme for kommuner, regioner og stat, men udmøntningen er forskellig.

Staten har historisk set afsat en meget lille procentdel til de løn- og arbejdsvilkår, der er knyttet op på forskellige specielle overenskomster (de såkaldte organisationsmidler).

På det kommunale og regionale område har man historisk set valgt at afsætte flere organisationsmidler. I år to procent af rammen. På den måde har DSR større indflydelse på hvordan midler til fx særlige lønforbedringer pension, arbejdstidsforbedringer mv. prioriteres for kommunalt og regionalt ansatte sygeplejersker. Organisationsmidlerne udmøntes 1. april 2025.

Herudover er fordelingen af midler og hvornår de udmøntes – en forhandling med arbejdsgiverne, og derfor ser det ikke ens ud for alle tre områder. Fælles for de tre områder er, at langt størstedelen af lønstigningerne falder allerede i år.

Hvad betyder sammenkædningen for det videre forløb?

Sammenkædningen gælder det regionale og kommunale område og var et ufravigeligt krav fra trepartsforhandlingerne. Det betyder, at de regionalt og kommunalt ansatte medlemmer fra DSR stemmer sammen med de regionalt og kommunalt ansatte medlemmer fra alle de andre faglige organisationer under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

For at mæglingsforslaget kan forkastes og der kan varsles konflikt, kræver det, at et flertal af medlemmerne på tværs af organisationerne stemmer nej. Hvis stemmeprocenten er lavere end 40%, skal nej-flertallet udgøre mindst 25% af de stemmeberettigede, før mæglingsforslaget forkastes, og der kan varsles konflikt.

Fandt du, hvad du søgte?

Ja Nej