Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

LF-BESTYRELSESKAFFE for ledere

Onsdag får du mulighed for at snakke politik, vilkår for os som ledende sygeplejersker, fremtiden i sundhedsindsatsen … kort sagt møde dit faglige fællesskab på en anderledes måde end normalt. Lederforeningens bestyrelse inviterer til ”LF Bestyrelseskaffe”, hvor vi snakker politik og ledelse.

Publiceret: 

20. februar 2024

Senest opdateret: 

24. april 2024

Af:

Thomas Garlov

thg@dsr.dk
Kaffemøde

Onsdag inviterer Lederforeningens bestyrelse til en kop virtuel kaffe og med mulighed for at vende livet som ledende sygeplejerske med bestyrelsens politikere.

Vi glæder os til at kunne dele tanker med dig på denne måde – og til at høre, hvad du gerne vil drøfte med os.

Onsdag den 24. april  klokken 16.30

Klik her for at deltage!

Der er ikke en fast dagsorden. Du er således med til at præge, hvad vi skal snakke om – ud over, hvad der eventuelt måtte være brandvarme politiske emner.

Hvem er Lederforeningens bestyrelse?

Lederforeningens politiske bestyrelse består af to ledende sygeplejersker fra hvert af de fem valgområder i Lederforeningen, svarende til DSRs fem kredse.

Ud over de i alt ti bestyrelsesmedlemmer, der er valgt på denne måde, er der valgt en forperson og en næstforperson.
Lederforeningens bestyrelse består derfor i alt af 12 ledende sygeplejersker.

Forperson og næstforperson er lønnede og fuldtidsarbejdende med det politiske arbejde, mens de øvrige medlemmer i bestyrelsen til daglig arbejder som ledende sygeplejersker, og laver det politiske arbejde frivilligt og ulønnet.

Praktisk:

  • LF BESTYRELSESKAFFE er virtuelle medlemsarrangementer, hvor ledende sygeplejersker kan møde Lederforeningens bestyrelse – og drøfte de emner, som deltagerne sammen vedtager den pågældende dag.
  • Alle medlemmer i Lederforeningen kan deltage. Du skal være medlem i Lederforeningen og DSR.
  • Næste gang vi inviterer til virtuelt arrangement i bestyrelsen er onsdag den 24. april klokken 16.30.
  • Du behøver ikke tilmelding til arrangementet. Klik direkte på linket ovenfor - kl. 16.30 onsdag!