Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Ekstraordinær generalforsamling

Kredsens medlemmer er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling d. 7. maj 2024. Læs mere om baggrunden for indkaldelsen og undersøgelsen, der ligger til grund for indkaldelsen, her på siden.

60056261

Foto:

Søren Svendsen

Ekstraordinær generalforsamling

Kreds Sjælland afholder ekstraordinær generalforsamling den 7. maj 2024 kl. 18-20. Arrangementet flyttes fra Comwell i Køge til Ringsted Kongrescenter. Der er indtjekning og forplejning fra kl. 16.30.

Læs mere og tilmeld dig på linket nedenfor.

Om den ekstraordinære generalforsamling

    • Kun medlemmer af Kreds Sjælland kan deltage i generalforsamlingen.
    • Deltagelse i generalforsamling skal ske ved fysisk fremmøde.
    • Afstemningen kommer til at foregå på generalforsamlingen.
    • Det bliver ikke muligt at deltage eller stemme elektronisk.
    • Generalforsamlingen bliver ikke optaget.

Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø i kreds Sjælland

Undersøgelsen er blevet gennemført i perioden januar 2024 til marts 2024 af Mindwork, der er uvildige arbejdsmiljøeksperter. På baggrund af undersøgelsen, har Mindwork udarbejdet en rapport, der er blevet forelagt kredsbestyrelsen, og som danner baggrund for den samlede kredsbestyrelses mistillidsvotum.

Baggrunden for arbejdsmiljøundersøgelsen har været, at medlemmer af den politiske ledelse i Kreds Sjælland har rakt ud til DSR’s ledelse med en melding om, at de oplever overtrædelse af DSR’s samværsværdier for politisk valgte, og eventuelle problemer relateret til arbejdsmiljøet for de ansatte i kredsen.

Med undersøgelsen ønskes en afdækning af risikofaktorer og beskyttende faktorer i arbejdsmiljøet for både ansatte og politisk valgte herunder en vurdering af, hvorvidt der har været forekomst af krænkende handlinger og brud på DSR’s samværsværdier for politisk valgte.


Metode

Undersøgelsen bestod af en kombination af kvantitative data i form af et spørgeskema til alle ansatte og alle politisk valgte; hele den politiske ledelse og medlemmer af kredsbestyrelsen, samt kvalitative data i form af individuelle interviews med ansatte, medlemmer af kredsbestyrelsen, den politiske og administrative ledelse i kredsen. I alt har mere end 25 personer deltaget i undersøgelsen.

I såvel spørgeskema som interviews afdækkes forekomsten af de risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø, som Arbejdstilsynet ser efter ved tilsyn på en arbejdsplads:

  • Stor arbejdsmængde og tidspres
  • Uklare krav til arbejdet
  • Høje følelsesmæssige krav i arbejdet
  • Krænkelser, mobning og chikane
  • Vold og trusler


Desuden afdækkes tilgangen til forebyggelse i kredsen samt adgangen til beskyttende faktorer som fx psykologisk tryghed, mening, indflydelse, social og faglig støtte.

Derudover undersøges evt. bagvedliggende dynamikkers betydning for arbejdsmiljø og samarbejde i kredsen gennem interviews.


Fortrolighed

Der er tale om en meget personfølsom rapport, og Mindwork har derfor af etiske hensyn anbefalet, at adgangen til rapporten i videst muligt omfang begrænses. Alle involverede i undersøgelsen har som minimum fået en mundtlig tilbagemelding.

FAQ

Få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål til sagen her.

41214218
Love og vedtægter i Dansk Sygeplejeråd