Spansk syge og nej til pension
Pensionsforholdene for sygeplejerskerne var fortvivlende - især i provinsen. Alligevel sagde Sygehusbestyrelsen i Hjørring nej til en pensionsordning. Artikler og billeder fra 1910-1919 i anledning af DSR's 125 års jubilæum.
”Stræng Alderdom med Invaliditet”
Pensionsforholdene på især provinssygehusene var fortvivlende. Sygeplejerskerne var ikke pensionsberettigede og måtte derfor af deres lave løn årligt betale bidrag til en privat alderdomsunderstøttelsesforening for at sikre sig blot et minimalt økonomisk udkomme i deres alderdom eller ved tidlig uarbejdsdygtighed.
I juli 1911 lykkedes det at oprette Danske Sygeplejeforeningers Hjælpe- og Alderdomskasse. Foruden ved medlemskontingent og -indskud skulle midlerne sikres gennem legater og gaver samt tilskud fra stat, kommuner og institutioner. Dansk Sygeplejeråd vedtog at gøre medlemskab af alderdomskassen obligatorisk ud fra det synspunkt, ”at de Medlemmer, for hvem Sygeplejen blev en Livsgerning ikke engang skulde sige, »vi tænkte ikke paa vor Alderdom.« De fornuftige vilde altid indmelde sig, men det var de ufornuftige, vi skulde have med.”
Primært af hensyn til de mange privatansatte sygeplejersker, der ikke havde mulighed for pensionsret, oprettede Dansk Sygeplejeråd i november 1919 en pensionsfond. Formålet var at sikre de privatansatte sygeplejersker en pension på mindst 500 kroner årligt. Tilslutningen til fonden var ikke overvældende, og Dansk Sygeplejeråds bestyrelse udsendte året efter en indtrængende appel:
”Husk, at en Alderdom, som ikke er økonomisk betrygget, er forfærdelig stræng. Husk, at Sygeplejerskernes Arbejdsevne svækkes tidligt og at man derfor i Tide bør sikre sig mod Invaliditetens haarde Følger.”
Gruppebillede fra Hjørring Sygehus
Pensionsforholdene på især provinssygehusene var fortvivlende. Sygeplejerskerne var ikke pensionsberettigede og måtte derfor af deres lave løn årligt betale bidrag til en privat alderdomsunderstøttelsesforening for at sikre sig blot et minimalt økonomisk udkomme i deres alderdom eller ved tidlig uarbejdsdygtighed.
Ingen pension og løn i kjoler
Dansk Sygeplejeråd forsøgte i 1917 at få etableret en pensionsordning for sygeplejersker på sygehuset i Hjørring. Sygehusbestyrelsen fandt dog, at prisen for en sådan (165 kr. pr. år) var for høj, men man var i øvrigt sympatisk stemt overfor tanken, men kunne ikke støtte Dansk Sygeplejeråd, idet man mente, at man kunne lave pensionsordning billigere selv – men man gjorde det ikke.
Den 29. oktober 1918 blev der konstateret 30 tilfælde af spansk syge i Hobro, og sygdommen bredte sig derefter som en løbeild over hele byen. Skolerne måtte lukkes, og kommuneskolen blev taget i brug som lazaret. Hovedparten af de syge lå dog i hjemmene, hvor hele familien ofte blev ramt. Kun tre døde af sygdommen i Hobro.
Der er næppe tvivl om, at eleverne har været billig arbejdskraft. I 1913 henledte overlæge Ewertsen på Hjørring Amts og Bys Sygehus bestyrelsens opmærksomhed på, at de elever, der antages til uddannelse på sygehuset, ikke længere uddannes i overensstemmelse med uddannelsen på andre sygehuse, og at navnlig læretiden på andre sygehuse er tre år, og at eleverne i det sidste år får et stigende vederlag. I forbindelse med behandlingen af dette spørgsmål vedtog bestyrelsen at ansætte frk. B som andetårselev med et månedligt vederlag på 15 kr. samt 3 kjoler og 6 forklæder.
Anatomiundervisning Aalborg Kommunehospital 1915
Fire kroner for døgnpleje
I 1918 åbnede Dansk Sygeplejeråd et vikarbureau i Aalborg efter inspiration fra København, hvor bureauet var åbnet allerede i 1907. Formålet var at hjælpe især nyuddannede, der ikke kunne få arbejde på hospitalerne, i gang som sygeplejersker i private hjem. I de første år var taksterne tre kroner for dag- og natpleje – fire kroner for døgnpleje.
Til trods for, at privatsygeplejerskerne i perioder kunne være uden arbejde, lå de i disse tidlige år lønmæssigt højere end hospitalssygeplejerskerne, så der var en tendens til, at hospitalssygeplejerskerne forlod hospitalerne for at blive privatsygeplejersker.
62,50 for 13 dage
62,50 kr. Det var prisen for operation, 13 dages indlæggelse og 8 kr. til lægeassistance på Hjørringa Amts og Bys Sygehus.
Instrumenter koges i køkkenet
I 1913 fremsendte overlægen et forslag til bestyrelsen for sygehuset i Hjørring om opførelse af en ny kirurgisk afdeling – heri beskrev han de elendige pladsforhold: Alene i hovedhuset var 800 patienter årligt, og antallet af operationer var næsten 500, hvoraf mere end 100 var komplicerede underlivsoperationer.
Den ene operationsstue var alt for lille, og den anden var overbelastet, da den også fungerede som undersøgelses- og behandlingsrum.
Patienterne blev bedøvede på selve operationsstuen, og instrumenterne blev kogt i køkkenets opvaskerum.
0
/ 8
