Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Fleksibilitet er med til at fastholde kollegaer

I de nye overenskomstaftaler på henholdsvis statens, regionernes og kommunernes områder indgår der et element, der indeholder en øget fleksibilitet; den såkaldte timebank. På sygeplejerske Ruth Hjerrild Lows arbejdsplads i Faaborg-Midtfyns Kommune er konceptet dog ikke helt fremmed, her sparer de nemlig allerede ekstra ferietimer op.

Publiceret: 

26. marts 2024

Senest opdateret: 

2. april 2024

Af:

Josephine Stær

jst@dsr.dk
Ruth Hjerrild Row-21.jpg

Foto:

Michael Drost-Hansen

”Det er helt sikkert med til at fastholde kollegaer,” svarer Ruth Hjerrild Low på spørgsmålet om, hvad det betyder for arbejdspladsen, at de prioriterer en øget fleksibilitet.

Ruth Hjerrild Low er sygeplejerske og har en funktion som vagtplanlægger for cirka 80 sygeplejersker fordelt på to afdelinger i henholdsvis Ringe og Faaborg, som består af udekørende kommunale sygeplejersker i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Og på Ruth Hjerrild Lows arbejdsplads i kommunen er der flere eksempler på, at hendes kollegaer har opsparet afspadsering og sjette ferieuger og afholdt det samlet – f.eks. i form af længere ferier.

Dermed har de i Faaborg-Midtfyn Kommune allerede en slags erfaring med den del af de nye overenskomstaftaler, der omhandler den såkaldte timebank, hvor man fremover kommer til at kunne spare op til otte dages afspadsering og timer fra den sjette ferieuge sammen til maksimalt 15 dage på en form for opsparingskonto, som man kan bruge til senere brug.

”En af mine kollegaer havde gemt timer fra flere forskellige sjette ferieuger. Hun lagde timerne sammen og brugte dem på en længere ferie,” fortæller Ruth Hjerrild Low.

”Der er også en kollega, som havde et familiemedlem, der var meget syg, så derfor samlede hun alt det afspadsering og ferie hun havde for at kunne tilbringe tid med det syge familiemedlem."


Sammenligningspunkter

Selvom elementet i de nye overenskomstaftaler og aftalen på Ruth Hjerrild Lows arbejdsplads i Faaborg-Midtfyn Kommune ikke kan sammenlignes én til én, er der stadig lighedspunkter mellem dem.

Det er nemlig muligt for Ruth Hjerrild Lows kollegaer at gøre opmærksom på, at de ønsker at opspare deres frihed.

”Normalt er det jo sådan, at man får udbetalt sin afspadsering hver tredje måned, hvis man ikke har nået at få det afviklet. Det er der selvfølgelig mange, der gerne vil, men der er også nogle, der har været opmærksomme på at sige, at de hellere vil have det stående, så de kan bruge det på senere tidspunkter. Det har de så fået lov til, men det kræver jo rent faktisk, at man har en bemanding, som gør, at man kan trække en medarbejder ud i en periode,” siger Ruth Hjerrild Low.

På arbejdspladsen i Faarborg-Midtfyns Kommune har de indtil nu ikke haft en helt fast ramme omkring, hvor mange dage man maksimalt må opspare, som der er i de nye overenskomstaftaler.

Ruth Hjerrild Row-32.jpg

Ruth Hjerrild Low er KOL-sygeplejerske og vagtplanlægger i Faaborg-Midtfyn Kommune på Fyn.

Foto:

Michael Drost-Hansen

Frihedsopsparing

Opsparingen kan bestå af afspadseringstimer, af over-/merarbejde og timer fra sjette ferieuge.

Der kan maksimalt opspares frihed svarende til 15 dage.

Der kan opspares otte dages frihed, der er udmøntet til afspadsering i henhold til de respektive overenskomster og arbejdstidsaftaler, og som ikke har været afviklet indenfor den i arbejdstidsaftalernes eller overenskomsternes fastsatte afviklingsperiode.

Kilde: KL (men det samme gør sig gældende på henholdsvis statens- og regionens område).

Rummelighed

Ruth Hjerrild Low peger på, at alle skal være rummelige til en vis grad, for at det er rart for alle medarbejdere at være i.

”Der skal være noget rummelighed omkring det, for det er måske den ene person der får fri denne gang, men næste gang er det nok en anden. Det er noget, man er nødt til at tale om, så der ikke er nogen, der bliver misundelige. Alle skal nemlig helst føle, at det er retfærdigt,” siger Ruth Hjerrild Low.

Hvis der pludselig opstår en situation, hvor flere ønsker, at holde fri i længere perioder, er der brug for åbenhed, mener Ruth Hjerrild Low.

”Vi er jo nødt til at finde en vej, hvis sådan noget opstår. Somme tider kan der opstå en konsensus om, hvordan det skal foregå, men andre gange kan det være, at man er nødt til at trække lod. Ellers må man tage en snak om det, for det er jo svært at vurdere om noget er vigtigere end andet. Det er sjældent, at alle synes, at det er en god og retfærdig løsning, men så må vi i samarbejde finde frem til den mindst dårlige løsning,” siger Ruth Hjerrild Low.


God vagtplanlægning

Arbejdsmarkedsforsker på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, Mikkel Mailand, har tidligere udtalt til Sygeplejersken, at for at den nye timebank skal kunne fungere i praksis, kræver det god vagtplanlægning lokalt.

”Infrastrukturen er der til at kunne håndtere det, men når der samtidig er sygeplejerskemangel, kan der være en udfordring i rent praktisk at kunne få det afviklet. Det kræver, at man kan blive enige om, hvordan det skal foregå lokalt,” siger han og tilføjer:

”Man kan forestille sig, at jo større arbejdskraftsmangel der er, jo større problemer vil der være i forhold til afviklingen.”

Det forstår Ruth Hjerrild Low godt.

”Jeg kan godt forstå, hvis folk bekymrer sig, for hvis man i forvejen har svært ved at rekruttere medarbejdere, er der måske ikke bemanding til at mangle en eller flere medarbejdere i perioder. Men på den anden side, er det også vigtigt at være en attraktiv arbejdsplads, sådan at man kan fastholde sine ansatte,” siger Ruth Hjerrild Low.

Aftalen om øget fleksibilitet træder i kraft på kommunernes og regionernes område pr. 1. april 2025 og på statens område pr. d. 1. maj 2025.