Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Arbejdsmiljø: Valgfrihed i vagtplanen er vejen frem

Et forsøg med større fleksibilitet og mere valgfrihed i vagtplanlægningen skal være med til at holde gejsten oppe – og sygeplejerskerne på afdelingen. Indtil videre tegner forsøget godt.

Sygeplejersken 2023 nr. 10, s. 28-29

Af:

Jannik Poulsen, Journalist

60805181

Billedtekst: Oversygeplejerske Anitha Danielsen (tv) prøver at gøre vagtplanerne mere fleksible, så det også imødekommer sygeplejerskernes behov. Det gør allerede en forskel for Clara Bornschein Jørgensen.

Foto: Nikolai Linares

”Jeg havde længe tænkt, at jeg måtte stoppe på akutmodtagelsen, når jeg engang skal have børn. Nu tænker jeg, at jeg godt kan fortsætte i det fag, jeg brænder for. At jeg faktisk godt kan få et godt arbejds- og familieliv på den her måde,” siger Clara Bornschein Jørgensen.

Hun er 25 år, uddannet for to år siden og en af sygeplejerskerne på Akutklinikken Gentofte, hvor man lige nu forsøger at skabe nye rammer for bemandingen. Rammer, der tilgodeser de ansatte.

Mens andre sygeplejersker i Akutplanens navn bliver pålagt vagter, der langt fra flugter med familieliv, faglighed og ønsker, går denne afdeling nemlig i den stik modsatte retning. Her har oversygeplejerske Anitha Danielsen kastet sig ud i et ambitiøst projekt, som skal give medarbejderne mere fleksibilitet og større arbejdsglæde.

”Hvis vi skal kunne fastholde og rekruttere medarbejdere, skal vi følge med tiden og tilbyde fleksibilitet. Vi skal kunne tilbyde vagter, så sygeplejerskerne møder ind med overskud – og lige så vigtigt; holder fri med overskud,” fortæller Anitha Danielsen.

Tre overkommelige tiltag
Endemålet er en næsten total fleksibilitet i vagtplanlægningen, hvor sygeplejerskernes vagter er tilrettelagt efter deres ønsker. Lige nu er der et stykke vej til, at ambitionen er opnået, men de første skridt mod en mere menneskevenlig vagtplan er taget.

”Det er et kæmpe puslespil, vi skal have til at gå op, og det er virkelig svært at bevæge sig væk fra den sikre grund, der er i den gammeldags vagtplanlægning. Jeg er dog sikker på, at vi nok skal nå den fulde fleksibilitet en dag,” siger Anitha Danielsen og tilføjer:

”Indtil da har vi taget tre overkommelige tiltag, som allerede nu gør en positiv forskel.”

De tre tiltag er fravalg af vagttyper, afskaffelse af 12-timers nattevagter i weekenden og hjælp til straksbyt af vagter. Det vil sige, at du kan frabede dig eksempelvis aften- eller nattevagter, at weekendnattevagterne mere ligner dem i hverdagene, og at du ikke står alene med at skulle bytte en vagt, hvis der sker noget vigtigt i privatlivet.

En stor opgave
Det er som nævnt et puslespil af de helt store, der skal gå op, hvis alle skal blive tilfredse, og Anitha Danielsen har taget mange tiltag i brug for at imødekomme personalets ønsker. Bl.a. har hun en dedikeret vagtplanlægger, ligesom hun har ansat to faste sygeplejersker, som foretrækker nattevagter.

”Hos os er nattevagterne typisk de hårdeste og mest upopulære, og vi er godt på vej til, at færrest muligt får dem ufrivilligt – selvom vi ikke er helt i mål endnu,” fortæller hun.

De fire måneder, som forsøget med fleksibilitet og mere valgfrihed i vagterne har været i gang, er ikke længe nok til, at Anitha Danielsen har kunnet måle konkret på det. Hun har dog indtrykket af, at det store slid med puslespillet betaler sig.

”Vi har en god fastholdelse og søgning til afdelingen, her er et lavt sygefravær, og vi har nogle rigtig flotte trivselsmålinger for tiden – og generelt nogle gode vagter til trods for travlheden. Jeg kan naturligvis ikke kæde det entydigt sammen med vores vagter, men det er min klare opfattelse, at der er en sammenhæng,” siger Anitha Danielsen.

Overblik og ro på hjemmefronten
Sygeplejerske Clara Bornschein Jørgensen, som har været på afdelingen i to år, er meget tilfreds med ordningen.

”Det er et stort stykke arbejde, Anitha og vagtplanlæggeren laver, men det rykker virkelig på noget. Siden jeg blev færdiguddannet, har jeg tilpasset mit liv efter min vagtplan. Jeg kørte treholdskifte før, og jeg var altid lidt rundforvirret over min arbejdstid – og det samme var venner og familie,” fortæller hun og tilføjer:

”Jeg oplever, at mine vagter er meget mere samlet, og det giver både bedre overblik og døgnrytme. Det giver mere ro på hjemmefronten og mulighed for at planlægge frem i tiden. Det betyder virkelig noget.”

På samme uge kunne Clara Bornschein Jørgensen før i tiden både opleve at skulle arbejde aften, nat og dag – og endda have vagter, som lå indimellem de andre. Nu er vagttyperne inddelt på uger, og i dag har hun frabedt sig aftenvagter. Det ønske har været muligt at imødekomme, da mange af hendes kollegaer foretrækker aftener fremfor nætter.

Et farvel til zombietilstande
En afsked med de forhadte weekendnattevagter på 12 timer har også sendt arbejdsglæden i vejret på akutmodtagelsen. Før i tiden lå de hver sjette weekend, og de sled hårdt på Clara Bornschein Jørgensen.

”Man er en zombie til sidst, og jeg kunne næsten ikke huske patienternes navne. Kl. 5.00 om morgenen er et meget vigtigt tidspunkt i forhold til at få overdraget informationer, og der er vi som regel helt udkørte. Det er meget positivt for os og patienterne, at de her vagter bliver kortet ned,” fortæller hun og tilføjer:

”En weekendnattevagt på otte timer er langt bedre – og noget, man kan kende fra sin hverdag.”