Hvis du rammes af sygdom
Hvad er dine rettigheder og pligter, når du bliver syg? Hvilken dokumentation har du pligt til at give din arbejdsgiver? Og hvad er dine muligheder for at vende (delvist) tilbage på arbejdsmarkedet efter en sygemelding? Kend dine muligheder, hvis du rammes af sygdom.
Hvis du lige er blevet syg
Er du blevet syg, skal du straks informere din arbejdsgiver. Der er ofte retningslinjer for, hvordan du skal melde dig syg. Tjek derfor altid personalehåndbogen eller din kontrakt for særlige regler for sygemelding. Din arbejdsgiver kan bede om dokumentation for dit fravær allerede fra 1. sygefraværsdag.
Sygdom er som udgangspunkt lovligt fravær fra dit arbejde, og du har ret til at få din sædvanlige løn. Dette betyder, at fast påregnelige arbejds- og funktionstillæg skal udbetales ved sygdom. Tillæg for omlagt tjeneste eller overarbejde skal ikke udbetales.
Dine forpligtelser
- Du er forpligtet til løbende at vurdere, om du er i stand til at udføre en del af eller visse arbejdsopgaver og give arbejdsgiver besked om dette.
- Du er også forpligtet til at medvirke til, at din sygdomsperiode bliver så kort som muligt. Din adfærd afhænger således konkret af din sygdom, de personlige omstændigheder og arbejdets karakter.
Hvis du er langtidssygemeldt
Som langtidssygemeldt har du en række muligheder.
Fastholdelsesplan
Hvis du er, eller forventer at være, sygemeldt i mere end otte uger, kan du som lønmodtager anmode din arbejdsgiver om, at I sammen udarbejder en skriftlig fastholdelsesplan. Din arbejdsgiver har dog ret til at afslå din anmodning.
En fastholdelsesplan skal beskrive, hvordan du kommer tilbage, og hvordan du på længere sigt bliver fastholdt på arbejdspladsen. En fastholdelsesplan kræver ikke din læges medvirken.
Ansættelse på særlige vilkår
Hvis du ikke forventer at kunne genoptage dit arbejde på sædvanlige vilkår, kan det være relevant at undersøge, hvilke andre muligheder der er for at fastholde dig, fx via ansættelse på særlige vilkår. Du kan altid kontakte din tillidsrepræsentant eller din kreds, hvis du har spørgsmål til en fastholdelsesplan eller ønsker at drøfte mulighederne for at blive ansat på særlige vilkår.
Find kontaktoplysninger til DSR-kredsene
Opfølgningssamtaler
Hvis du er syg i længere tid, bliver du kontaktet inden udgangen af 8. uge efter 1. sygedag af en sagsbehandler fra kommunens jobcenter. Du får tilsendt et oplysningsskema, som du har pligt til at udfylde og returnere inden otte dage. Det er meget vigtigt, at du returnerer skemaet rettidigt, da du i modsat fald risikerer, at jobcentret stopper udbetalingen af sygedagpenge til dig eller sygedagpengerefusionen til din arbejdsgiver. Du har som udgangspunkt pligt til at medvirke til opfølgningen hos jobcentret for, at du eller din arbejdsgiver bevarer retten til sygedagpenge.
Du bliver løbende indkaldt til opfølgningssamtaler hos jobcentret. En sagsbehandler skal i den forbindelse vurdere, om der kan iværksættes nogle relevante initiativer, der kan få dig hurtigere tilbage til arbejdet. Initiativerne bliver skrevet ind i en opfølgningsplan og koordineres fx med din læge og/eller arbejdsgiver. Har du og din arbejdsgiver udarbejdet en fastholdelsesplan, skal du give jobcentret en kopi af den.
Dokumentation ved sygdom
Din arbejdsgiver kan kræve, at du dokumenterer dit sygefravær. Dette kan ske med forskellige typer af dokumentation.
En mulighedserklæring bruges, hvis din arbejdsgiver er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages til dit helbred, for at du kan vende helt eller delvist tilbage til dit arbejde.
Uanset dit sygdomsforløb kan din arbejdsgiver på et hvilket som helst tidspunkt forlange en mulighedserklæring, og sætte en frist for aflevering af erklæringen.
Mulighedssamtale
Udfyldelse af en mulighedserklæring foregår som en personlig samtale mellem dig og din arbejdsgiver. Din arbejdsgiver skal derfor indkalde dig med et rimeligt varsel. Du har ret til at tage en tillidsrepræsentant eller bisidder med til mødet.
Mulighedserklæringen har to dele
- del skal udfyldes af dig og din arbejdsgiver. Den skal omhandle, hvilke muligheder du har for at løse forskellige arbejdsopgaver til trods for sygefraværet. Du har ikke pligt til at oplyse, hvad du fejler.
- del udfyldes derefter af dig og din egen læge. Lægen skal tage stilling til erklæringens første del, altså om de aftaler, du og din arbejdsgiver har indgået er forsvarlige. Hvis lægen ikke er enig i de tiltag, der fremgår af erklæringens første del, er lægens vurdering den afgørende.
Mulighedserklæringen skal betales af din arbejdsgiver. Du har pligt til at deltage i samtalen, der også kan gennemføres telefonisk. Hvis du føler dig for syg til at deltage enten personligt eller telefonisk, og mener en sådan samtale vil forværre din tilstand, har du ikke pligt til at deltage i samtalen. Din arbejdsgiver kan dog kræve dokumentation fra din læge på, at du ikke er i stand til at deltage.
Du har ret til at tage en tillidsrepræsentant eller bisidder med til mødet. En bisidder kunne være en god ven, veninde eller et familiemedlem. Du kan altid kontakte din tillidsrepræsentant, hvis du gerne vil have en med til mødet eller i øvrigt har spørgsmål.
Din arbejdsgiver kan stadig med udgangspunkt i funktionærloven kræve en varighedserklæring.
Din arbejdsgiver kan anmode om en varighedserklæring efter 14 dages sygdom - jf. funktionærlovens § 5, stk.4. Erklæringen skal indeholde oplysning om varigheden af din sygdom, og kan udstedes både af egen læge og speciallæge, hvis din arbejdsgiver kræver det.
Varighedserklæringen skal betales af din arbejdsgiver.
Din arbejdsgiver kan pålægge dig at kontakte din læge, så lægen kan udfylde en friattest (en attest på lægens eget brevpapir) med et skøn over sygdommens forventede varighed. En friattest kan også bruges som dokumentation for, at du ikke er i stand til at deltage i en mulighedssamtale.
Friattesten skal betales af din arbejdsgiver.
Din arbejdsgiver kan kræve en tro og love-erklæring, hvor du skriver under på, at dit fravær rent faktisk skyldes sygdom. En tro og love-erklæring kan som regel kræves af din arbejdsgiver på 2. fraværsdag, og bruges typisk i de tilfælde, hvor sygdommen har et bestemt mønster (fx, at du er syg hver fredag og mandag).
Hvis du vil melde dig helt eller delvist rask
Det er dig, der kan mærke, hvornår du er rask og dermed også, hvornår du kan genoptage dit arbejde helt eller delvist. Der er dog en række ting, du skal være opmærksom på, særligt i forbindelse med en delvis raskmelding.
Hvis du ønsker at starte op delvist efter sygdom, kræver det din arbejdsgivers accept. Arbejdsgiver kan afvise en delvis raskmelding. Konsekvensen af sådan en afvisning er, at du først kan komme tilbage til arbejdet, når du er helt rask. Du forbliver derfor fuldtidssygemeldt.
Dokumentation til kommunen
Hvis du er syg i mere end 30 dage, bliver kommunen involveret, fordi din arbejdsgiver får refusion for din løn under sygdommen. Kommunen skal derfor også involveres i forbindelse med en delvis raskmelding. Du får fra dette tidspunkt en sygedagpengesag i kommunen.
Sygedagpengesagen kører i princippet ved siden af dit ansættelsesforhold. Kommunen kan for eksempel beslutte, at der skal indhentes anden lægelig dokumentation til sygedagpengesagen end den, din arbejdsgiver skal bruge.