Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Studieliv og Sygepleje: 
SLS-formanden blogger

16-04-2012

Hvordan løses frafaldsproblemerne?

Uddannelsesministeriet lægger op til en række lovændringer, blandt andet om overgangen imellem professionsbachelorerne og kandidatgraderne, og om mulighederne for merit.

Redegørelse fra uddannelsesministeriet
I en redegørelse, udgivet fredag i sidste uge, kridter uddannelsesministeriet banen op: der er for mange studerende, der falder fra en uddannelse for senere at tage en anden uddannelse, uden at kunne bruge de andre uddannelser (eller brudstykker af uddannelser), de har taget før. Det skal der rettes op på, mener ministeriet.

Redegørelsen klargøre, at der i den nære fremtid kommer en række lovændringer, der skal komme problemstillingen til livs. Der skal være én fælles uddannelseslov, som skal sikre, at uddannelsessystemet er mere ens, om man tager en universitetsuddannelse eller en erhvervsakademiuddannelse. Og så skal styringsredskaberne, taxametersystemerne og akkrediteringssystemerne ensrettes.

Men hvad er det egentligt ministeriet vil rette op på?

Med de foreslåede regler, bliver det muligvis nemmere for en studerende at få merit for den eskimologi- eller civilingeniøruddannelse, som han har taget inden, han søgte ind på sygeplejestudiet, men det kommer ikke til at rette op på, at der er rigtigt mange, der søger ind på uddannelser, de i sidste ende finder ud af ikke er rigtige for dem.

12 procent af studerende på professionsbacheloruddannelserne falder fra i deres første studieår. Der er altså rigtigt mange, som i første omgang vælger den forkerte uddannelse for dem. Men hvorfor ikke rette op på det – altså selve problemet – i stedet for, som ministeriet lægger op til, blot at symptombehandle?

Den forhenværende regering lavede en række love, der skulle presse unge til at tage en uddannelse, så hurtigt som muligt. Fx blev 1,08 reglen lavet, der gør at unge, der venter mere end 2 år efter deres studentereksamen med at søge ind på en videregående uddannelse, får nedsat deres karaktergennemsnit med 8 procent. Bivirkningen ved frafaldsskabende love som 1,08 reglen er, at unge først og fremmest søger ind på en uddannelse hurtigt, i stedet for at tage sig tid til at søge ind på den rigtige uddannelse.

Hvis ministeriet virkeligt vil komme frafaldsproblemerne til livs, bliver de nød til at se på, hvordan unge bedre kan vejledes til at tage den rigtige uddannelse, i stedet for at blive presset til bare at tage en vilkårlig uddannelse, så hurtigt som muligt.

Du kan læse hele redegørelsen her

04-11-2011

HVORFOR DU IKKE FÅR LØN - OG HVORFOR DET ER GODT.

I år er det 20 år siden de første Danske sygeplejestuderende startede deres uddannelse. Den første januar 1991 trådte en ny lov i kraft, der lavede sygeplejerskeuddannelsen om fra en elevuddannelse til et studie. Og den titel, der før hed sygeplejeelev, blev erstattet af en ny. Sygeplejestuderende.
Med den nye titel betød det, at de sygeplejestuderende ikke fik løn som sygeplejeelever ellers havde gjort. Ændringen fra elevuddannelse til studie var et af de største udviklingsskridt, sygeplejerskeuddannelsen har været under siden 1933, hvor sygeplejersker blev statsautoriserede.  Men var det godt, eller var det et skridt i den forkerte retning?
 

Løn kontra SU

Der vil nok altid være nogle, der ærgrer sig over, at de ikke får løn under uddannelse. Forståeligt nok, da en SU ikke rækker til meget mere end et klubværelse og en gang pasta om dagen. Hvis den overhovedet kan dække det. Men spørgsmålet om løn kontra SU handler i virkeligheden ikke om hvor mange penge, der drysser ind hver måned. Det handler om hvem vi er, og hvad vores opgave er – fx når vi er i klinik.
 

Fokus på den teoretiske faglighed

For 20 år siden, da der stadigt var sygeplejelever, indgik de i normeringen på hospitalsafsnit og i kommuner. Når uddannelsen blev lavet om til et studie, var det i høj grad for at øge den teoretiske faglighed. Der kom omkring 1000 timers mere teori, og indholdet af undervisningen blev opdateret. Men også klinikken blev lavet om. Den største ændring her, var den studerendes rolle. Før den 1. januar 1991 mødte der sygeplejeelever op på landets hospitaler for at arbejde. Efter den 1. januar 1991 mødte der sygeplejestuderende op på de selv samme hospitaler til klinisk undervisning.
 
Dette har givetvis været en ret stor omvæltning for hospitalsafdelingerne, der mistede en del semi-kvalificeret personale fra normeringen (eleverne), samtidig med, de også fik en større uddannelsesopgave, end de havde haft før. De kommende sygeplejersker skulle ikke længere oplæres, så de hurtigt kunne bidrage til afdelingen. Nu skulle de undervises. Denne omvæltning har været så svær, at det selv efter 20 år, ikke er alle afdelinger, der har taget ideen til sig. Men for uddannelsen har det været godt.
 

Stærkere uddannelse

Når en sygeplejestuderende i dag er i klinik, er rollen altså ikke at arbejde for afdelingen, men at bruge alt energien på at uddanne sig. Og det er meget væsentligt. Vores uddannelse skal gøre os til rigtig gode sygeplejersker. Sygeplejersker, der har et stærkt teoretisk grundlag, og som kan sætte teorien i spil i praksis. Vi skal lære at være praktikere, men vi skal ikke bruge vores klinikmoduler på at se hvordan nuværende sygeplejersker udfører sygepleje, og så blindt gøre det efter. Vi skal være kritiske overfor rutiner, og vi skal udvikle sygeplejen. Og det lærer vi ikke ved at blive oplært og så ellers blive sat til de opgaver vi hurtigt kan mestre. Vi lærer det ved at holde fokus på de konkrete (om lidt vagt formuleret) læringsudbytter vi har i klinikmodulerne. Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i, at vi ikke er arbejdskraft, men at vi er studerende. Studerende der ikke får løn – der ikke er på afdelingen for at bidrage, men for at modtage læring.
 
/Niklas

 

17-09-2011

Hvad fik de sygeplejestuderende ud af valget?

KategoriUddannelse

Så er valget slut. Det var da meget sjovt, men hvad har vi fået ud af det? Faktisk en del! Hermed en kort liste med 3 ting SLS har fået ud af valgkampen – førstehjælp, undervisningsmiljø og penge i klinik.

Førstehjælp

I mange år har vi arbejdet for at få førstehjælp indført på sygeplejerskeuddannelsen. Det blev fjernet fra studiet med 2008-reformen. SLS var imod at fjerne detm mens vi forhandlede om studieordningen, og vi har været imod det lige siden. Inden for det første halvandet år af uddannelsen kommer sygeplejestuderende ofte til at stå alene hjemme hos meget syge borgere. Med et hospitalssystem, der er bygget på accelererede patientforløb, er det klart, at de borgere, vi studerende kommer hjem hos, har langt større risiko for fx at få hjertestop og have brug for førstehjælp.

Når vi står alene hos en borger, der er faldet om, skal vi være klædt på til at handle – både så vi føler at vi kan handle som sundhedsprofessionelle, men i høj grad også så borgeren overlever!

Hvad har det med valgkampen at gøre? Vi har under valgkampen fået en stor del af folketinget til at sige, at de vil indføre førstehjælp på sygeplejeuddannelsen (Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Konservative og Enhedslisten – i alt 86 mandater). Vi har endog fået Enhedslisten til at love at stille et lovforslag, når Folketinget en gang genoptager deres arbejde. Vi er altså godt på vej mod førstehjælp på sygeplejeuddannelsen. Endeligt! 

Undervisningsmiljø

I SLS går vi ind for at studerende bliver undervist under ordentlige forhold. I dag er lovgivningen om undervisningsmiljø så ukonkret, at den stort set er ubrugelig. Hvis en sygeplejeskole har dårligt indeklima, er det ikke ulovligt at have studerende i lokalet – til gengæld er det ulovligt at have undervisere i det, fordi der er meget klare regler for, hvad undervisere må arbejde under.

I løbet af valgkampen har Elev- og Studenterbevægelsen, som SLS er en del af, fået en række partier til at skrive under på en uddannelseskontrakt. Et element af kontrakten var lovsikret undervisningsmiljølovgivning, og her skrev Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF, Venstre, Enhedslisten og Radikale - altså hele 158 mandater - under!

Penge til klinik

De penge staten bruger på klinisk undervisning, bliver givet til en hel region eller kommune. Der er ingen, der holder styr på om de penge der bliver givet, faktisk bruges af regionerne og kommuner på den kliniske undervisning, som den enkelte studerende har brug for. Det betyder at et kliniksted – fx en hospitalsafdeling – ofte ikke får flere penge for at uddanne flere studerende. I SLS mener vi, at penge til uddannelse skal følge den enkelte studerende. 
 

I de sidste par år hvor sundhedssystemet har været meget økonomisk presset, har vi studerende kunne mærke en nedprioritering af den kliniske uddannelsesopgave. I SLS mener vi ikke, at det er en god ide at bruge de penge, der er ment til at uddanne os – fremtidens sygeplejersker – til at pleje dagens patienter. Fremtidens patienter har brug for kvalificerede sygeplejersker, og for at få det skal de penge der bliver afsat til klinisk uddannelse også bruges på det! I Elev- og Studenterbevægelsens uddannelseskontrakt har vi også fået rød blok (i alt 86 mandater) til at skrive under på, at de vil sikre at de penge, der sættes af til uddannelse faktisk også bliver brugt på det!

 

Så – tre sejre på tre uger. Kan vi så slappe af og høste frugterne af vores arbejde? Nej. Vi ved, at der er langt fra løfte til handling, og vi er i SLS derfor klar til at arbejde hårdt for at folketingspartierne holder deres løfter, og at de sikrer en bedre sygeplejerskeuddannelse!

/Niklas Kline Lange, formand for SLS
10-06-2011

Finder du den rette i weekenden - og hvad er dine kriterier?

KategoriUddannelse

Det er snart weekend og tid til besøget i fredagsbaren. Måske er du single? Og måske håber du, at den rette befinder sig i netop din fredagsbar netop i aften? Og du har sikkert nogle krav til, hvordan han eller hun skal se ud og være?

Din udkårne skal simpelthen akkrediteres inden du godkender ham/hende: du vurderer de rytmiske bevægelser på dansegulvet, smilet, talegaverne, om han eller hun er ambitiøst og generelt bare om vedkommende er lækker.
 
Jeg vil vove den påstand, at den gennemsnitlige danske studerende ikke skænker uddannelsesakkreditering en tanke - og det kan jeg godt forstå. Ordet akkreditering frister ikke på samme måde som en mojito i solen. Men de to ting har stadigvæk noget til fælles. Så læs videre og se hvordan det kan give din aften et tvist. 

For Lækker Til Love

Jeg så For Lækker til Love forleden (sig ikke du også har set et glimt af det) og en af deltagerne var ude på endnu en date, hvor endnu en pige skulle vurderes efter en lang liste med kriterier. Hun skulle være meget smuk, meget intelligent, have det rigtige tøj, store bryster og en masse andet. På trods af at pigen levede op til alle disse kriterier, var der ikke rigtig nogen kemi mellem hende og deltageren. Det er nøjagtigt det samme, der gør sig gældende, når man taler om akkreditering.

 
Der sættes nogle kriterier for at sikre at din grundlæggende uddannelse er af en bestemt kvalitet og lever op til nogle formelle krav. Forstå mig ret, konkrete kriterier er en god måde at sikre et vist kvalitetsniveau på, men det er bestemt ikke en garanti, for at man lærer det man skal og at der er kemi mellem de studerende og skolen.
 
Det tørre men vigtige ord akkreditering er en godkendelse af en bestemt uddannelse. Det er en form for kvalitetssikring og giver dig sikkerhed for at din uddannelse lever op til en række kvalitetskriterier. I 2009 var det sygeplejerskeuddannelsens tur til at blive akkrediteret og det blev de ud fra 17 kriterier.Fire uddannelser blev ikke godkendt i første omgang og fik et år til at rette op på deres huller. Dette har de nu gjort, og for nylig blev alle fire positiv akkrediteret. Det kan vi godt være stolte af, men hvad så herfra?

Hvordan laver man en akkreditering?

Overordnet tager akkrediteringen højde for nogle meget specifikke krav, men ville du ikke afvise hende pigen i baren, hvis kemien ikke var der, også selvom hun levede op til alle dine kriterier? Det sker i For Lækker til Love, men det sker ikke i akkrediteringen. Hvis skolen lever op til de kriterier Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sat, bliver den godkendt og skolerne kan vente minimum fire år før de skal leve op til noget igen. Akkrediteringen tager samtidig ikke højde for, hvordan de studerende har det på uddannelsen. Synes de studerende, at de lærer det, de skal? Kan de snakke med deres underviser? Og er skolen et sted, der indbyder til læring? Hvorfor ikke indføre et kriterium om, at de studerende skal være tilfredse med den uddannelse, de modtager? Eller sætte mere fokus på at uddannelsesstederne løbene skal arbejde med kvalitetssikring og sætte sig højere mål også efter de er blevet akkrediteret.
 
Min ærlige mening er, at akkreditering er et godt værktøj til at sikre en standardiseret sygeplejerskeuddannelse i hele Danmark. Men jeg er bekymret for, at vi går glip af noget, når vi kun laver stikprøver af kvaliteten af sygeplejerskeuddannelsen. Jeg har ikke det gyldne svar – ligesom det er svært at finde den eneste ene – men jeg vil opfordre dig til at diskutere akkreditering i fredagsbaren med din udkårne i aften. Hvis han eller hun ikke ved, hvad det er, så giv dig selv en akkreditering og se hvilke af hans eller hendes kriterier, du lever op til. Hvis du går i stå, så drik et par mojitos og bare gentag ordet akkreditering ti gange, så er jeg sikker på I får en sjov aften.
 
Fortæl mig, hvordan diskussionerne er gået i weekenden, når tømmermændene har lagt sig.
 
God fredag!
 
07-05-2011

SLS-beretning 2011

Så har vi skudt SLS-Årsmødet i gang. Derfor tænkte jeg, at I skulle have mulighed for at læse min mundtlige beretning her på bloggen. God fornøjelse.

- det talte ord gælder -

Kære alle,

Allerførst vil jeg gerne ønske jer tillykke med dagen – SLS fylder ti år i år. Det har været ti år, hvor en masse engagerede sygeplejestuderende har valgt at bruge deres fritid og deres energi på at kæmpe for vores uddannelse.

Ti år, hvor vi har siddet med ved bordet under de store forhandlinger – både overenskomstforhandlinger, studieordninger og ikke mindst, når de studerende har bedt om vores hjælp. Ti år, hvor vi har opbygget en organisation, der er stærk nok til at rykke – både nationalt og internationalt

Det er jeres fortjeneste. Det er jer, der udgør SLS, og det er jer, der gør SLS til en organisation, der er værd at være med i. En organisation, der favner alt fra det enkelte medlems oplevelse af sin klinik, til de politiske holdninger – jeres holdninger – som jeg tager med mig, når jeg mødes med de tunge politiske aktører i ministerierne. Tusind tak for jeres engagement, og en særlig tak til alle de nye medlemmer, der har turdet komme til årsmødet.

Det sidste år har været det bedste

Det var de ti år, men jeg vil vove at påstå, at det sidste år har været det bedste. Vi har udrettet så meget. Der har været rigtig mange succeser, men også store udfordringer undervejs. Visionen er dog fortsat: at organisere, aktivere og repræsentere alle sygeplejestuderende i Danmark.

Siden sidste årsmøde er der sket meget i SLS. Vi er nemlig en organisation i konstant udvikling.  Meget er beskrevet i den skriftlige beretning, men jeg vil i dag gerne fremhæve nogle af de ting, vi har beskæftiget os med. Bagefter er I velkomne til at komme med kommentarer og spørgsmål.

Når jeg kigger tilbage på det år, vi har haft i SLS, kan det stort set sammenlignes med livet på et hospital: En virksomhed, som arbejder dag og nat, hvis det kræves, og vores år har ligesom på et hospital båret præg af udrykninger i akutte situationer, akut- og længerevarende behandling af større problemområder, vigtige operationer for at opnå større funktionsdygtighed, jævnlige henvendelser i ambulatoriet og ikke mindst en dejlig varm personalestue.

SLS-ambulancen rykker ud

I år har SLS-ambulancen har rykket ud flere gange i akutte situationer. Første gang rykkede vi ud, fordi vi ikke kunne acceptere regeringens genopretningspakke, da det var tydeligt, at de mange besparelser på uddannelses- og SU-området ville gå udover de sygeplejestuderende. Sammen med de andre elev –og studenterorganisationer var vi med til at sørge for, at der foreløbigt ikke er blevet skåret i SU’en.

SLS-ambulancen rykkede igen ud i efteråret, da vi ikke kunne acceptere, at besparelserne fra genopretningspakken var taget med i finansloven. Sammen med besparelser på uddannelsesområdet var der også store besparelser på sundhedsområdet, som ikke ville kunne undgå at forringe vores kliniske uddannelse.

Begge disse udrykninger skete i et tæt samarbejde med en bred vifte af elev– og studenterorganisationer, faglige ungdomsorganisationer og interesseorganisationer for at kæmpe mod nedskæringer på uddannelsesområdet. Det er vigtigt at investere i uddannelse. Regeringen har en målsætning om at 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, så der sikres veluddannet arbejdskraft – ikke mindst i velfærdsektoren. Men så bliver de også nødt til at sætte handling bag deres ord og ikke skære ned på velfærduddannelserne. Vi deltog i netværksmøder, stor-møder, topmøde, demonstrationer, flashmobs og andre aktioner flere steder i landet for at markere vores utilfredshed.

SLS-ambulancen satte også nødblinket på og speederen i bund, da vi i sommer som noget helt nyt stod over for en voldsom stigning af ledige nyuddannede. Dette vakte mediernes opmærksomhed, og der blev igangsat flere forskellige initiativer for at fastholde nyuddannede i faget, og her var vi med i front både i pressen og i plan-lægningen af arrangementer og kommunikationen ud til de ledige.

Skadestuen

Alle årets udrykninger har selvfølgelig givet SLS-skadestuen mere at lave. Skadestuen har observeret et presset uddannelses– og sundhedssystem, som får sværere og sværere betingelser for at kunne udbyde gode læringsmiljøer og uddannelse af høj kvalitet.

Det er vigtigt, at vi bevarer vores beredskabsevne, så vi altid kan rykke ud når der sker forringelser, der berører os som studerende. Det er vigtigt vi fortsat gør det, så politikkerne får at vide, hvad det har af konsekvenser for vores uddannelse.

Men som sygeplejestuderende ved vi, at god forebyggelse kan forhindre akutte situationer. Jeg tror, det er vigtigt, at vi fortsætter vores gode dialog med politikerne og bliver ved med at søge indflydelse i relevante fora. Vi er som studerende tættest på vores uddannelse, og vi skal være med til at vise politikkerne, hvad der er vejen frem.

Status på skadestuen har været ,at nogle af patienterne blev udskrevet med det samme, da problemerne ikke viste sig at være så store, som de så ud. Andre røg videre på sengeafdelinger, blev opereret eller har fået opfølgning i vores ambulatorium.

Operationsstuen

Først vil jeg gerne tage jer med ind på vores operationsstue. SLS har i år arbejdet hårdt på at tilpasse vores ambitioner til de ressourcer, vi har i organisationen. Vi har haft konstruktive diskussioner af hvilke indsatsområder og aktuelle begivenheder, der har den største betydning for vores medlemmer.

For at forebygge koldbrand og kronisk træthedssyndrom i bestyrelsen har vi haft skalpellen fremme og besluttet at skære indsatsområdet farmakologi ind til benet, ved at lægge området ud til SLS-København med den bagtanke at deres resultater ville kunne sprede sig på nationalt plan.  Vi har også amputeret indsatsområdet be-fordringsgodtgørelse, da regeringen besluttede sig for endelig at lytte til de studerende og gøre offentlig transport billigere for os på SU, for da var en stor del af vores mål nået.

Resultatet af vores operationer har betydet en øget kvalitet i de indsatsområder, vi har valgt at prioritere, og vi har lært, at det er nødvendigt at være realistisk og opmærksom på sammenhængen mellem de ressourcer, der er tilgængelige, og de opgaver, der skal varetages. Dette håber jeg, vi kan tage med os videre – vi bliver nødt til at tænke over hvilke ressourcer vi har, inden vi handler på vore ambitioner.

Sengeafdelingen

Hvis I kommer med videre ind på vores sengeafdeling, og så lige stikker hovedet ind,  så er der lidt overbelægning. Men der er ingen tvivl om, at patienterne er sikret varme hænder og god behandling.

Vi har arbejdet målrettet med at rekruttere og fastholde medlemmer og takket være jer lokalbestyrelser og ikke mindst forretningsudvalgets store indsats har vi i dag det højeste medlemstal nogensinde: 6727!

Ifølge en helt ny medlemsundersøgelse, vi har fået lavet, er alle vores medlemmer også meget tilfredse og anbefaler deres medstuderende at melde sig ind. De vil dog gerne have, at vi er mere synlige – over halvdelen af de adspurgte efterlyste mere synlighed, hvilket SLS måske kunne arbejde videre på i fremtiden.

En stor succes på sengeafdelingen har været vores langtidsindlagte indsatsområde: Kvalitet i klinikken. Her har vi endelig fået gennemført en national konference om fremtidens kliniske uddannelse, og hvordan vi kan sikre nytænkning og udvikling af vores praktikpladser. 500 deltog i konferencen, og 250 var på venteliste. Det var en bragende succes, og vi arbejder allerede nu på at gentage det næste år.

På SLS’ sengeafdeling har vi også beskæftiget os med overenskomstforhandlingerne. Vi stillede blandt andet krav om, at studerende skal indgå i arbejdspladsens sundhedsordning, når de er i praktik. Dette faldt desværre i de afgørende forhandlinger, men det viderebehandles nu i MED-udvalg på landets sygehuse og pri-mær sektor. Dvs. behandlingen går ikke så hurtigt som ønsket, men der er stadigvæk en god prognose for lokal behandlingsmulighed.

I november kom SU-reformen ind med SLS-ambulancen og er stadigvæk indlagt.

Der er for nylig igen indkaldt til møde i forligskredsen, hvor der ligger et forslag om at begrænse SU til normeret tid. Det vil have negative konsekvenser for en tredjedel af vores medlemmer, og dette vil vi selvfølelig blive ved med at kæmpe imod.

Ude på gangen finder vi vores vanskelige patient , nemlig obligatorisk førstehjælp på sygeplejerskeuddannelsen. Den burde ikke være her mere, men kan ikke sendes hjem, for trods op til flere forsøg på at afslutte forløbet er det fortsat ikke lykkedes, men vi fortsætter en brav kamp med alternative behandlingsmuligheder.

Ambulatoriet

Nogle af vores patienter har ikke brug for indlæggelse, men en god opfølgning. En god behandling kræver daglig kontakt med medlemmerne. I SLS-ambulatoriet har vi haft stor fokus på at hjælpe vores medlemmer i konkrete og meget komplekse sager. For eksempel med hjælp til løn under studierelevant arbejde, hjælp i klinikken eller klagemuligheder i forhold til eksamen.

Derudover har vi arbejdet på at optimere vores arbejdsprocesser. Blandt andet har kommunikationen fået et stort løft, så det vi laver og kan lave bliver kommunikeret ud til de rigtige mennesker, og vi i fremtiden forhåbentlig bliver mere proaktive på udvalgte områder. Vi har langt om længe fået en flot ny hjemmeside, og der ligger nu et stort arbejde i at få folk ind på den igen, nu hvor den faktisk kan bruges.

Personalestuen

Sidst men ikke mindst har SLS-hospitalet haft en enorm rummelig personalestue, hvor der har været plads til at diskutere alt, hvad der har rørt sig på sygeplejerskeuddannelsen og om de studerendes vilkår i SLS, men også social samvær med alle vidunderlige SLS’ere på tværs af landet.

Alt det, vi har opnået i år, har kun kunnet lade sig gøre, fordi der er et enestående teamwork i SLS. Vores mangfoldighed og engagement og vilje til at handle, når der er noget, vi synes kunne gøres bedre, er en styrke i vores organisation. Vi er gode til at anerkende hinanden, når der er grund til det, men vi har også modet til at give hinanden kvalificeret modspil. Det er en af grundstenene i vores stærke samarbejde og betyder, at vi repræsenterer den brede vifte af de holdninger, vi ved, der findes blandt vores medlemmer. Og her vil jeg gerne sige en stor tak til alle jer SLS-repræsentanter for det store stykke arbejde, I har lagt i SLS, selvom jeg ved, det i nogle situationer har betydet, at det til tider går udover jeres liv ved siden af studiet. Igen tak!

Men det er ikke nok, at vi kan samarbejde internt. Det er også nødvendigt at have stærke eksterne samarbejdspartnere, som også er interesseret i at samarbejde med os. Her vil jeg gerne have lov til at sige særlig tak til MVU’erne. Jeg synes vi har haft et rigtig konstruktivt, spændende, sjovt og udviklende samarbejde.

Jeg vil også gerne sige en stor tak til Dansk Sygeplejeråd for jeres opbakning til vores arbejde og sparring om ting, der kræver andre kompetencer end dem, vi har som studenterorganisation.

Det videre arbejde

Vores videre arbejde i SLS byder på mange nye og spændende udfordringer. I morgen skal vi stemme om de indsatsområder, vi skal arbejde med i fremtiden. Derudover er der nogle områder, der ligger fast, og som er vigtige, at vi går ind og påvirker til fordel for de sygeplejestuderende. Her tænker jeg blandt andet på det kommende folketingsvalg, evaluering af den nye studieordning og ikke mindst det videre arbejde med at rekruttere og fastholde medlemmer og aktive i SLS, så vi vil blive ved med at være en stærk organisation for alle sygeplejestuderende.

Nå alt dette er sagt, vil jeg runde af med at sige, at det var det, der er foregået det sidste år, og noget af det, vi skal arbejde videre med det næste år. Dette kan ikke gøres uden jer, og jeg bliver nødt til at sige, at jeg synes, I har gjort det helt igennem fantastisk!

Fortsæt jeres gode arbejde, og bevar jeres fantastiske gejst. Så er jeg sikker på vi vil nå rigtig langt.

Tusind tak!