Så har vi skudt SLS-Årsmødet i gang. Derfor tænkte jeg, at I skulle have mulighed for at læse min mundtlige beretning her på bloggen. God fornøjelse.

- det talte ord gælder -

Kære alle,

Allerførst vil jeg gerne ønske jer tillykke med dagen – SLS fylder ti år i år. Det har været ti år, hvor en masse engagerede sygeplejestuderende har valgt at bruge deres fritid og deres energi på at kæmpe for vores uddannelse.

Ti år, hvor vi har siddet med ved bordet under de store forhandlinger – både overenskomstforhandlinger, studieordninger og ikke mindst, når de studerende har bedt om vores hjælp. Ti år, hvor vi har opbygget en organisation, der er stærk nok til at rykke – både nationalt og internationalt

Det er jeres fortjeneste. Det er jer, der udgør SLS, og det er jer, der gør SLS til en organisation, der er værd at være med i. En organisation, der favner alt fra det enkelte medlems oplevelse af sin klinik, til de politiske holdninger – jeres holdninger – som jeg tager med mig, når jeg mødes med de tunge politiske aktører i ministerierne. Tusind tak for jeres engagement, og en særlig tak til alle de nye medlemmer, der har turdet komme til årsmødet.

Det sidste år har været det bedste

Det var de ti år, men jeg vil vove at påstå, at det sidste år har været det bedste. Vi har udrettet så meget. Der har været rigtig mange succeser, men også store udfordringer undervejs. Visionen er dog fortsat: at organisere, aktivere og repræsentere alle sygeplejestuderende i Danmark.

Siden sidste årsmøde er der sket meget i SLS. Vi er nemlig en organisation i konstant udvikling.  Meget er beskrevet i den skriftlige beretning, men jeg vil i dag gerne fremhæve nogle af de ting, vi har beskæftiget os med. Bagefter er I velkomne til at komme med kommentarer og spørgsmål.

Når jeg kigger tilbage på det år, vi har haft i SLS, kan det stort set sammenlignes med livet på et hospital: En virksomhed, som arbejder dag og nat, hvis det kræves, og vores år har ligesom på et hospital båret præg af udrykninger i akutte situationer, akut- og længerevarende behandling af større problemområder, vigtige operationer for at opnå større funktionsdygtighed, jævnlige henvendelser i ambulatoriet og ikke mindst en dejlig varm personalestue.

SLS-ambulancen rykker ud

I år har SLS-ambulancen har rykket ud flere gange i akutte situationer. Første gang rykkede vi ud, fordi vi ikke kunne acceptere regeringens genopretningspakke, da det var tydeligt, at de mange besparelser på uddannelses- og SU-området ville gå udover de sygeplejestuderende. Sammen med de andre elev –og studenterorganisationer var vi med til at sørge for, at der foreløbigt ikke er blevet skåret i SU’en.

SLS-ambulancen rykkede igen ud i efteråret, da vi ikke kunne acceptere, at besparelserne fra genopretningspakken var taget med i finansloven. Sammen med besparelser på uddannelsesområdet var der også store besparelser på sundhedsområdet, som ikke ville kunne undgå at forringe vores kliniske uddannelse.

Begge disse udrykninger skete i et tæt samarbejde med en bred vifte af elev– og studenterorganisationer, faglige ungdomsorganisationer og interesseorganisationer for at kæmpe mod nedskæringer på uddannelsesområdet. Det er vigtigt at investere i uddannelse. Regeringen har en målsætning om at 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, så der sikres veluddannet arbejdskraft – ikke mindst i velfærdsektoren. Men så bliver de også nødt til at sætte handling bag deres ord og ikke skære ned på velfærduddannelserne. Vi deltog i netværksmøder, stor-møder, topmøde, demonstrationer, flashmobs og andre aktioner flere steder i landet for at markere vores utilfredshed.

SLS-ambulancen satte også nødblinket på og speederen i bund, da vi i sommer som noget helt nyt stod over for en voldsom stigning af ledige nyuddannede. Dette vakte mediernes opmærksomhed, og der blev igangsat flere forskellige initiativer for at fastholde nyuddannede i faget, og her var vi med i front både i pressen og i plan-lægningen af arrangementer og kommunikationen ud til de ledige.

Skadestuen

Alle årets udrykninger har selvfølgelig givet SLS-skadestuen mere at lave. Skadestuen har observeret et presset uddannelses– og sundhedssystem, som får sværere og sværere betingelser for at kunne udbyde gode læringsmiljøer og uddannelse af høj kvalitet.

Det er vigtigt, at vi bevarer vores beredskabsevne, så vi altid kan rykke ud når der sker forringelser, der berører os som studerende. Det er vigtigt vi fortsat gør det, så politikkerne får at vide, hvad det har af konsekvenser for vores uddannelse.

Men som sygeplejestuderende ved vi, at god forebyggelse kan forhindre akutte situationer. Jeg tror, det er vigtigt, at vi fortsætter vores gode dialog med politikerne og bliver ved med at søge indflydelse i relevante fora. Vi er som studerende tættest på vores uddannelse, og vi skal være med til at vise politikkerne, hvad der er vejen frem.

Status på skadestuen har været ,at nogle af patienterne blev udskrevet med det samme, da problemerne ikke viste sig at være så store, som de så ud. Andre røg videre på sengeafdelinger, blev opereret eller har fået opfølgning i vores ambulatorium.

Operationsstuen

Først vil jeg gerne tage jer med ind på vores operationsstue. SLS har i år arbejdet hårdt på at tilpasse vores ambitioner til de ressourcer, vi har i organisationen. Vi har haft konstruktive diskussioner af hvilke indsatsområder og aktuelle begivenheder, der har den største betydning for vores medlemmer.

For at forebygge koldbrand og kronisk træthedssyndrom i bestyrelsen har vi haft skalpellen fremme og besluttet at skære indsatsområdet farmakologi ind til benet, ved at lægge området ud til SLS-København med den bagtanke at deres resultater ville kunne sprede sig på nationalt plan.  Vi har også amputeret indsatsområdet be-fordringsgodtgørelse, da regeringen besluttede sig for endelig at lytte til de studerende og gøre offentlig transport billigere for os på SU, for da var en stor del af vores mål nået.

Resultatet af vores operationer har betydet en øget kvalitet i de indsatsområder, vi har valgt at prioritere, og vi har lært, at det er nødvendigt at være realistisk og opmærksom på sammenhængen mellem de ressourcer, der er tilgængelige, og de opgaver, der skal varetages. Dette håber jeg, vi kan tage med os videre – vi bliver nødt til at tænke over hvilke ressourcer vi har, inden vi handler på vore ambitioner.

Sengeafdelingen

Hvis I kommer med videre ind på vores sengeafdeling, og så lige stikker hovedet ind,  så er der lidt overbelægning. Men der er ingen tvivl om, at patienterne er sikret varme hænder og god behandling.

Vi har arbejdet målrettet med at rekruttere og fastholde medlemmer og takket være jer lokalbestyrelser og ikke mindst forretningsudvalgets store indsats har vi i dag det højeste medlemstal nogensinde: 6727!

Ifølge en helt ny medlemsundersøgelse, vi har fået lavet, er alle vores medlemmer også meget tilfredse og anbefaler deres medstuderende at melde sig ind. De vil dog gerne have, at vi er mere synlige – over halvdelen af de adspurgte efterlyste mere synlighed, hvilket SLS måske kunne arbejde videre på i fremtiden.

En stor succes på sengeafdelingen har været vores langtidsindlagte indsatsområde: Kvalitet i klinikken. Her har vi endelig fået gennemført en national konference om fremtidens kliniske uddannelse, og hvordan vi kan sikre nytænkning og udvikling af vores praktikpladser. 500 deltog i konferencen, og 250 var på venteliste. Det var en bragende succes, og vi arbejder allerede nu på at gentage det næste år.

På SLS’ sengeafdeling har vi også beskæftiget os med overenskomstforhandlingerne. Vi stillede blandt andet krav om, at studerende skal indgå i arbejdspladsens sundhedsordning, når de er i praktik. Dette faldt desværre i de afgørende forhandlinger, men det viderebehandles nu i MED-udvalg på landets sygehuse og pri-mær sektor. Dvs. behandlingen går ikke så hurtigt som ønsket, men der er stadigvæk en god prognose for lokal behandlingsmulighed.

I november kom SU-reformen ind med SLS-ambulancen og er stadigvæk indlagt.

Der er for nylig igen indkaldt til møde i forligskredsen, hvor der ligger et forslag om at begrænse SU til normeret tid. Det vil have negative konsekvenser for en tredjedel af vores medlemmer, og dette vil vi selvfølelig blive ved med at kæmpe imod.

Ude på gangen finder vi vores vanskelige patient , nemlig obligatorisk førstehjælp på sygeplejerskeuddannelsen. Den burde ikke være her mere, men kan ikke sendes hjem, for trods op til flere forsøg på at afslutte forløbet er det fortsat ikke lykkedes, men vi fortsætter en brav kamp med alternative behandlingsmuligheder.

Ambulatoriet

Nogle af vores patienter har ikke brug for indlæggelse, men en god opfølgning. En god behandling kræver daglig kontakt med medlemmerne. I SLS-ambulatoriet har vi haft stor fokus på at hjælpe vores medlemmer i konkrete og meget komplekse sager. For eksempel med hjælp til løn under studierelevant arbejde, hjælp i klinikken eller klagemuligheder i forhold til eksamen.

Derudover har vi arbejdet på at optimere vores arbejdsprocesser. Blandt andet har kommunikationen fået et stort løft, så det vi laver og kan lave bliver kommunikeret ud til de rigtige mennesker, og vi i fremtiden forhåbentlig bliver mere proaktive på udvalgte områder. Vi har langt om længe fået en flot ny hjemmeside, og der ligger nu et stort arbejde i at få folk ind på den igen, nu hvor den faktisk kan bruges.

Personalestuen

Sidst men ikke mindst har SLS-hospitalet haft en enorm rummelig personalestue, hvor der har været plads til at diskutere alt, hvad der har rørt sig på sygeplejerskeuddannelsen og om de studerendes vilkår i SLS, men også social samvær med alle vidunderlige SLS’ere på tværs af landet.

Alt det, vi har opnået i år, har kun kunnet lade sig gøre, fordi der er et enestående teamwork i SLS. Vores mangfoldighed og engagement og vilje til at handle, når der er noget, vi synes kunne gøres bedre, er en styrke i vores organisation. Vi er gode til at anerkende hinanden, når der er grund til det, men vi har også modet til at give hinanden kvalificeret modspil. Det er en af grundstenene i vores stærke samarbejde og betyder, at vi repræsenterer den brede vifte af de holdninger, vi ved, der findes blandt vores medlemmer. Og her vil jeg gerne sige en stor tak til alle jer SLS-repræsentanter for det store stykke arbejde, I har lagt i SLS, selvom jeg ved, det i nogle situationer har betydet, at det til tider går udover jeres liv ved siden af studiet. Igen tak!

Men det er ikke nok, at vi kan samarbejde internt. Det er også nødvendigt at have stærke eksterne samarbejdspartnere, som også er interesseret i at samarbejde med os. Her vil jeg gerne have lov til at sige særlig tak til MVU’erne. Jeg synes vi har haft et rigtig konstruktivt, spændende, sjovt og udviklende samarbejde.

Jeg vil også gerne sige en stor tak til Dansk Sygeplejeråd for jeres opbakning til vores arbejde og sparring om ting, der kræver andre kompetencer end dem, vi har som studenterorganisation.

Det videre arbejde

Vores videre arbejde i SLS byder på mange nye og spændende udfordringer. I morgen skal vi stemme om de indsatsområder, vi skal arbejde med i fremtiden. Derudover er der nogle områder, der ligger fast, og som er vigtige, at vi går ind og påvirker til fordel for de sygeplejestuderende. Her tænker jeg blandt andet på det kommende folketingsvalg, evaluering af den nye studieordning og ikke mindst det videre arbejde med at rekruttere og fastholde medlemmer og aktive i SLS, så vi vil blive ved med at være en stærk organisation for alle sygeplejestuderende.

Nå alt dette er sagt, vil jeg runde af med at sige, at det var det, der er foregået det sidste år, og noget af det, vi skal arbejde videre med det næste år. Dette kan ikke gøres uden jer, og jeg bliver nødt til at sige, at jeg synes, I har gjort det helt igennem fantastisk!

Fortsæt jeres gode arbejde, og bevar jeres fantastiske gejst. Så er jeg sikker på vi vil nå rigtig langt.

Tusind tak!