 |
OBS. uniformerne kan ikke lånes i juli måned.
Uniformssamlingen består af 10 forskellige uniformer, der tidsmæssigt dækker perioden fra slutningen af 1800-tallet til ca.1970.
Uniformerne kan lejes til brug i sammenhænge, hvor personer skal have dem på.
Det koster 200 kr at låne en dragt pr. uge.
Låner kan efter aftale hente de pågældende uniformer på Dansk Sygeplejehistorisk Museum,og returnere dem dertil efter brug.
I tilfælde af at uniformerne skal sendes til/fra låner, er det låner, der afholder forsendelsesudgifterne.
Kontakt museet pr.mail: museum@health.sdu.dk eller tlf. 76 32 76 76 for nærmere oplysninger.
|
1.
Kopi af uniform til stuekone på Københavns Kommunehospital 1863
Vi har ikke nogen helt sikker viden om, hvorvidt påklædningen har været den samme i hele den periode, der var stuekoner på Københavns Kommunes hospitaler fra 1863 til de første år af det 20. årh.
Men Dorthea Leth (en af de første sygeplejersker/plejemødre på KH) skrev i 1925, at "da Kommunehospitalet i 1863 aabnedes, var det en selvfølge, at stuekonerne anlagde den paa Almindelig Hospital (som KH var afløser for) brugte Form for Kjoler, som blev baaret og højt vurderet af alle indtil 1913."
Rekonstruktionen er sket på grundlag af 3 fotografier (sort/hvid) og en skriftlig beskrivelse i Tidsskrift for Sygepleje 1925, nr. 5.
|
|
|
2.
Kopi af sygeplejerskeuniform på Frederiks Hospital omkr. 1900
Da sygeplejerskerne kom ind i billedet, først på Københavns Kommunehospital (fra 1876), fik de en dragt, der i grundmodellen var den samme som stuekonernes, men alligevel skilte dem ud fra disse gennem farven. Den uniformsmodel "fulgte med" efterhånden som sygeplejerskerne kom ind på andre hospitaler (Frederiks Hospital 1884), dog med små variationer fra sted til sted.
Variationerne i kraver, bælter o.lign. viser, at sygeplejerskerne dengang havde tilladelse til at sætte deres individuelle præg på uniformen.
Uniformsmodellen fulgte med, da Rigshospitalet i 1910 afløste Frederiks Hospital.
Rekonstruktionen sker ud fra fotografier (sort/hvid)..
|
|
|
3.
Kopi af sygeplejerskeuniform på Københavns Kommunehospital omkr. 1900
Da sygeplejerskerne kom ind i billedet, først på Københavns Kommunehospital (fra 1876), fik de en dragt, der i grundmodellen var den samme som stuekonernes, men alligevel skilte dem ud fra disse gennem farven. Den uniformsmodel "fulgte med" efterhånden som sygeplejerskerne kom ind på andre hospitaler (Frederike Hospital 1884), dog med små variationer fra sted til sted.
Variationer i kraver, bælter o.lign. viser, at sygeplejerskerne dengang havde tilladelse til at sætte deres individuelle præg på uniformen.
Sygeplejerskerne beholdt den udgave af uniformen frem til omkr. 1913.
Rekonstruktionen sker ud fra fotografier (sort/hvid), skriftlig beskrivelse i Tidsskrift for Sygepleje 1925, nr. 5 samt efter Københavns Kommunehospitals Museums uniform.
|
|
|
4.
Kopi af sygeplejerskeuniform på Københavns Kommunes hospitaler omkr. 1913
Fra 1913 blev en ny uniformsmodel gradvis taget i brug på hospitalerne i Københavns Kommune.
Den samme model holdt frem til begyndelsen 1970'erne, da den blev afløst af hvide nylonkitler, der var fælles for hele sundhedspersonalet.
Til denne model var det ikke tilladt at sætte sit individuelle præg i form af kraver eller andet.
Rekonstruktionen sker ud fra fotografier (sort/hvid og farve) samt (nyere) originale modeller.
|
|
|
5.
Kopi af sygeplejerskeuniform på et provinshospital i 1920'erne - Vejle eller Esbjerg Sygehus (hvid)
På provinssygehusene havde sygeplejerskerne enten hvide eller blå uniformer. Denne model havde de f.eks. på Esbjerg og Vejle sygehus.
Forskellen lå i hovedbeklædningen. I Vejle havde de slør, og i Esbjerg havde de et tørklæde i prikket mol.
Rekonstruktionen sker ud fra fotografier (sort/hvid) og originale uniformer fra Dansk Sygeplejehistorisk Museums samling.
|
|
|
6.
Kopi af sygeplejerskeuniform på Københavns Kommunes Hospitaler i 1930'erne
Sygeplejersker på alle Københavns Kommunes hospitaler bar samme uniform. Den var stribet, indtil den i begyndelsen af 1970'erne blev afløst af hvide nylonkitler.
|
|
|
7.
Kopi af sygeplejerskeuniform på et provinshospital i 1930'erne - blå model
Københavns Amts Sygehus i Gentofte blev taget i brug i 1927, da det afløste det gamle amtssygehus på Nyelandsvej på Frederiksberg.
Der er taget udgangspunkt i uniformen fra KAS Gentofte, fordi vi har flest billeder derfra, men på sygehuse andre steder i landet havde man også blå uniformskjoler. Der kunne være små variationer fra sted til sted: blå krave af kjolens stof eller løs hvid krave til at knappe på - sløjfe under kraven eller ej - forklædets facon kunne variere lidt - det samme kunne hovedbeklædningen osv.
Der hører et hvidt slør samt en blå sløjfe med til uniformer.
Uniformskopien er fremstillet efter fotografier (sort/hvid) og originale uniformer fra Dansk Sygeplejehistorisk Museums samling.
|
|
|
8.
Kopi af afdelingssygeplejerskeuniform på Rigshospitalet i 1960'erne
Til dragten hører desuden:
En hvid kappe med sort bånd. Det sorte bånd angiver, at bæreren er afdelingssygeplejerske (fordi hun har blå kjole på). - Oversygeplejerskerne havde også sort bånd på kappen, men de bar samtidig en anden uniform (hvid med smalle blå striber, og overdelen er "udsmykket" med biser).
Hvidt armbind med RH-skjold (viste at bæreren var tjenestemand)
Det er en rekonstruktion af den uniform, Kirsten Stallknecht bar, da hun blev formand for Dansk Sygeplejeråd i 1968. Dragten er kopieret efter en original model.
|
|
|
9.
Kopi af sygeplejerskeuniform på provinshospital i 1960'erne - blå model
Uniformskjolens snit kunne variere lidt fra sted til sted, men der var ikke de store udsving.
Der hører en hvid stivet kappe med til uniformen.
Denne model er kopieret efter fotografier fra Haderslev Sygehus.
|
|
|
10.
Kopi af sygeplejerskeuniform på provinshospital i 1960'erne - hvid model
Uniformskjolens snit kunne variere lidt fra sted til sted, men der var ikke de store udsving.
Der hører en hvid stivet kappe med til uniformen.
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
Dansk Sygeplejehistorisk Museum: |
 |
|
|
|
 |
|
+ Museet
|
 |
|
+ Kontakt
|
 |
|
+ Udstillinger
|
 |
|
+ Undervisning
|
 |
|
+ Børneafdelingen
|
 |
|
+ Museumshjørnet
|
 |
|
+ Museumsbutik
|
 |
|
+ Fotoalbum
|
 |
|
+ Kalender
|
 |
|
+ Links
|
 |
|
+ Tidligere arrangementer
|
 |
|
+ Årsberetninger
|
 |
|
+ Aktuelt
|
 |
|
|
 |
|
 |
| |
| |
 |
|