Da sygeplejen blev en profession og et fag, man skulle uddannes i, blev også sygeplejens historie en del af læreplanen. Gennem mere end 100 år, har generation efter generation af sygeplejersker fået indsigt i fagets udvikling, og de har bragt denne viden med sig i deres daglige arbejde.

 

 

 

 

 

 

Denne kollektive bevidstehed om "hvem vi er, og hvor vi kommer fra" har været en væsentlig årsag til de sidste årtiers arbejde med at samle genstande, forske i sygeplejens historie samt at skabe Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

 

 

 

 

 

 

 

Den tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR), Kirsten Stallknecht,  sørgede for at der blev forsket i sygeplejens historie. Historikeren Esther Petersen blev ansat af DSR for at forske i den danske sygeplejes historie og i slutningen af 1980'rne udkom en række bøger om dansk sygeplejehistorie. Da der i eksisterende museer var så lidt materiale, der kunne belyse sygeplejens historie, begyndte ideen om et særligt museum for sygeplejehistorie at tage form.

 

 

 

 

Den første indsamlingskampagne begyndte gennem en notits til medlemmerne af DSR i tidsskriftet Tidsskrift for Sygeplejersker. Mange sygeplejersker meldte sig med billeder, dokumenter og oplysninger om genstande, der kunne gøres tilgængelige for forskning og et fremtidigt museum.

 

 

 

 

 

 

 

          

 

Ideen udviklede sig yderligere og til et mere konkrete projekt, da bygningen Koldingfjord blev købt i 1989. Denne bygning inkluderede to mindre bygninger, pavillionerne Fjordglimt og Granly, som syntes velegnede til formålet. I 1990 besluttede DSR's ledelse at begynde at planlægge et fremtidigt museum og i 1999 i forbindelse med DSR's 100 års jubilæum, åbnede museet dørene for offentligheden.