Printervenlig version
8. november 2007
Projekt ”SENGEBORD”

I februar introducerede museet Projekt "SENGEBORD" med det formål, at få museets brugere til at reflektere over patientrollen, og sengebordets betydning for patient og plejepersonale. At få den enkelte til at medvirke til fortællingen om sengebordet, om patienten, om det at bevare sin integritet, når privatlivet er på hjul og skal rummes i ét møbel, om at komme omkring et sengebord og bruge det i sit arbejde.
 
Nedenfor kan du downloade hæftet Et sengebord på hospitalet.
 
     
 
Herunder kan du læse et udpluk af de udsagn, museets brugere hang op på tavlen ved siden af det udstillede sengebord.
 
"Sengebordet er udmærket og fungerer efter sin hensigt – men psykisk påvirker det kun af have en neutral lånt plads til sine personlige ting – som udtrykker en selv."
 
 
"Sengebordet indeholdt alle mine private ejendele (minus tøj) under et flere måneder langt hospitalsophold. Jeg måtte ikke stå ud af sengen, så i mit sengebord var min computer, vand, slik, bøger, blomster o.s.v.
Det eneste "rum" på stuen der var mit."
Patient 2002
 
 
"Under mit eneste ophold på et hospital gjorde mit sengebord, at jeg følte mig mere end en del af en stuegang. Der var lidt plads til gaver og mad, der gjorde opholdet mere behageligt…"
 
 
"Runde inden jeg skulle hjem. På et natbord lå en stor moden fersken – den var fyldt med store kakelakker – der var mange ting at se efter!"
Aftenvagt i sommeren 1969 på Nørrehospitalet , København
 
 
"Et sengebord kunne være en besværlig arbejdsplads. Ofte kørte klapperne ikke særligt godt således at vaser, glas – kopper fik en rutsjetur med spild på plade og gulv. Det gode var, at så var man i længere nærkontakt med patienterne."
 
 
"Åh, de mandlige patienters sengeborde på Lemvig Sygehus 1974 var ulækre; En cigarkasse med aske til at dyppe den stærke skrå i, og så urinkolben som skvulpede over. Det lugtede og så meget udelikat ud."
 
 
"Over middag når patienterne hvilede, rengjorde vi senge og sengeborde efter udskrevne patienter. Vi stod på gangen med en spand sæbevand. Det var hyggeligt, når vi var flere om det."
Elev i slutfirserne – Fredericia Sygehus
 
"Stor personlig betydning, ved indlæggelse i længere tid, i forbindelse med private ting;
Billeder, dagbog, blomster fra besøgende.
En fornemmelse af at man kan indrette sig hjemligt – tryghed."
 



Relaterede downloads:
Et_sengebord_paa_hospitalet.pdf (1.446 KB)

Dansk Sygeplejehistorisk Museum:
+ Museet
+ Kontakt
+ Udstillinger
+ Undervisning
+ Børneafdelingen
+ Museumshjørnet
+ Museumsbutik
+ Fotoalbum
+ Kalender
+ Links
+ Tidligere arrangementer
+ Årsberetninger
+ Aktuelt