Halvdelen af landets små kommuner har ikke konkrete og målbare mål for bekæmpelsen af KRAM–faktorerne blandt deres egne borgere. Det viser en ny undersøgelse. "Danskernes sundhed bør ikke afhænge af, hvilken kommune, de bor i," påpeger Connie Kruckow, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Af: Mads Krøll Christensen, mkc@dsr.dk
Analyse: Martin Hornstrup, mho@dsr.dk  

Med den nye sundhedslov, der trådte i kraft som led i kommunalreformen ved årsskiftet 2006/2007, overgik en række sundhedsopgaver fra de gamle amter til kommunerne. Men på trods af, at loven nu i mere end to år har pålagt kommunerne ansvaret for blandt andet den borgerrettede forebyggelse, så viser en helt ny undersøgelse, at forebyggelsen halter voldsomt i landets små kommuner.

Ifølge undersøgelsen, som MEGAFON har foretaget for Dansk Sygeplejeråd (DSR), har halvdelen af landets små kommuner ikke konkrete og målbare mål for at reducere forekomsten af KRAM-faktorerne blandt deres egne borger. Tallet vækker bekymring i Dansk Sygeplejeråd (DSR).

"Vi ved, at 40 procent af alle sygdomme og tidlige dødsfald skyldes usund kost, rygning, alkohol og for lidt motion. Det er på tide, at alle kommuner tager deres ansvar alvorligt. Danskernes sundhed bør ikke afhænge af, hvilken kommune, de bor i," påpeger Connie Kruckow, formand for DSR.

I undersøgelsen er små kommuner defineret som kommuner med maksimalt 35.000 borgere, hvilket udgør 30 af landets kommuner.

Skal fastsætte konkrete mål
Mette Wier er formand for regeringens forebyggelseskommission. Kommissionen vil i løbet af dette forår komme med en række anbefalinger til, hvordan en national handlingsplan for forebyggelse kan skrues sammen. Målsætningen med en national plan er blandt andet klare mål for indsatsen. Netop klare mål er vigtige for at reducere KRAM-faktorerne, mener Mette Wier.

"Det er vigtigt, at alle kommuner kommer i gang med at fastsætte mål, så de har noget at holde deres indsats op imod, siger Mette Wier og understreger:

"Kommunerne er meget optaget af indsatser rettet mod bedre kost og motion. Det er fint, for det kan dæmme op for en fedmeepidemi. Men de skal passe på, at de ikke glemmer alkohol og rygning, hvilket der er en tendens til."

Ifølge formanden for Social- og sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening, Tove Larsen (S), er det manglende økonomi, som er årsagen til, at de små kommuner ikke har fastsat mål.

"Der følger alt for få midler med. Kommunerne har ikke råd til at ansætte folk med ekspertise inden for området. Der skal en saltvandsindsprøjtning til fra regeringens side. Og det skal ikke være puljemidler, der stopper om tre år," påpeger Tove Larsen.

Handleplan skal sikre økonomisk incitamentsstruktur
Ifølge undersøgelsen mener hver fjerde af landets kommuner, at det økonomisk set ikke kan betale sig at investere i sundhedsfremme og forebyggelse set i forhold til de udgifter, der er forbundet med borgernes behandling på sygehusene. Connie Kruckow mener, at det er et stort problem.

"Det er vigtigt, at den kommende nationale handleplan skal sikre en økonomisk incitamentsstruktur, der understøtter sundhedsfremme og forebyggelse. Og både kommuner og regioner skal forpligtes til at leve op til de nationale mål," påpeger Connie Kruckow og fortsætter:

"Det forudsætter blandt andet en økonomisk saltvandsindsprøjtning til sundhedsfremme og forebyggelse. Men det er vigtigt, at se sundhedsfremme og forebyggelse som en investering og ikke en omkostning."

Mette Wier supplerer:

"Det er nok en god ide løbende at se på de økonomiske incitamenter her. I dag løser kommunerne forebyggelsesopgaven, fordi de skal, og fordi de gerne vil have en sund lokal befolkning. Det skal de blive ved med. Men det ville ikke skade derudover at tænke lidt økonomisk."

I Kommunernes Landsforeningen mener man ikke, at en ny incitamentstruktur er vejen frem.

"Der er ikke behov for en anden incitamentstruktur. Det handler om, at kommunerne ikke får nok midler. Skal forebyggelse fungere, kræver det midler. Regeringen har afsat et sted mellem 1.300 og 1.500 kroner pr. borger til sygehusbehandling, men kun omkring 50 kroner til forebyggelse pr. borger. Det er ikke nok," slår Tove Larsen fast.

DSR har længe arbejdet for national handleplan

Tilbage i marts 2006 fremlagde Dansk Sygeplejeråd (DSR) et kvalificeret bud på en national handleplan for sundhedsfremme og forebyggelse. Se handleplanen.  I 2007 havde DSR sæde i regeringens kvalitetsgruppe, hvor DSR blandt andet arbejdede for, at regeringen udarbejdede en national handleplan for sundhedsfremme og forebyggelse. I 2008 nedsatte regeringen en forebyggelseskommission, hvis anbefalinger bliver offentliggjort i år. Hvorefter regeringen i 2009 vil lancere en national handlingsplan for forebyggelse med klare mål for indsatsen.

Om undersøgelsen

MEGAFON har udarbejdet en undersøgelse for Dansk Sygeplejeråd. Undersøgelsen er foretaget blandt lederene af sundhedsområdet i landets 98 kommuner. 80 kommuner har deltaget.