Den kommunale fritvalgsordning suger millioner af kroner ud af kommunekassen i Århus, mener århusianske sygeplejersker. De advarer om, at ordningen forringer kvaliteten i ældreplejen. Sundhedsrådmand bakker sygeplejerskerne op. 
 
Af: Mads Krøll Christensen, mkc@dsr.dk
 
Frit valg eller frit fald. Nina Bardram, 2. næstformand hos Dansk Sygeplejeråd (DSR) i Århus Amt, er ikke tvivl. Den århusianske fritvalgsordning er et frit fald for ældreplejen. Ikke nok med det. Fritvalgsordningen skader også arbejdsmiljøet blandt kommunens sundhedspersonale. Og så malker ordningen store summer ud af kommunekassen. Pengene går ganske enkelt til bøvlet bureaukratisk administration i stedet for at komme borgerne til gode.      
 
"Fritvalgsordningen i ældreplejen sluger store summer til administration, som med fordel kunne være brugt på plejen af vores ældre medborgere. Plejen og servicen for de ældre borgere er blevet dårligere med frit valgs ordningen," slår Nina Bardram fast og understreger:
 
"Ordningen er præget af dobbelt arbejde – kontrol af om det udføres, dobbelt arbejde –kontrol af om det udføres og atter dobbelt arbejde med efterfølgende kontrol. Hele tiden skal der flyttes penge mellem forskellige kasser. Det er et vældigt bøvl. Konsekvensen er, at der går mange ressourcer til spilde. Og det går i sidste ende ud over de svageste ældre." 
 
Erhvervsstøtte på bekostning af de ældre
Ifølge beregninger fra Århus Kommune koster fritvalgsordningen det samme som 100 stillinger i ældreplejen. Sundhedsrådmand og 1. viceborgmester i kommunen, Niels Erik Eskildsen (SF), mener, at ordningen i virkeligheden er erhvervsstøtte og ikke en forbedring af de ældres vilkår.
 
"Ordningen er meget tung og dyr at administrere. Der går mange rigtig penge til administration. Penge, som vi jo ikke får service for. I virkeligheden flytter man penge fra service og pleje af de ældre til et administrationssystem," fortæller Niels Erik Eskildsen og pointerer:
 
"Den her ordning er ikke til glæde for de ældre. Overhoved ikke. Der er egentlig tale om erhvervsstøtte til de private virksomheder, som får opgaver i den offentlige sektor hos kommunerne. Det kan jeg ærlig talt ikke se, at de ældre har ret meget glæde af."
 
Også Nina Bradram mener, at ordningen tager penge fra servicen og plejen af de ældre.
 
"Ordningen sluger helt afgjort penge, som bliver brugt på at etablere og drive frit valg. Det er helt hul i hovedet, at have store økonomiske udgifter til administration af en ordning, som få ældre anvender og som betyder dårligere service for de ældre generelt," udtaler Nina Bradram og understreger:
 
"I virkeligheden flytter man ressourcer fra plejen af den enkelte ældre til et administrativt system. Det er en ordning, som rammer de svageste ældre, dels fordi de ikke kan udnytte det frie valg, og dels fordi ressourcerne er brugt på den retssikkerhed, regeringen har lovet, da de lovede frit valg og tilskud til private firmaer. De ældre har derimod brug for faglig kompetent personale, der kan yde en professionel omsorg."
 
Også sygeplejerske Conny Rasmussen, der er fællestillidsrepræsentant for 750 sygeplejersker i Århus Kommune, mener, at pengene kan bruges mere fornuftigt, end det er tilfældet i dag.
 
"De mange penge, som ordningen koster, kunne helt sikkert bruges langt bedre ude i hjemmene hos borgerne. I dag koster ordningen mange ressourcer i ældreplejen," fortæller Conny Rasmussen 
 
Ældre borgere kan ikke overskue frit valg
Århus Kommune offentliggjorde i december måned sidste år en undersøgelse om fritvalgsordningen i kommunes ældrepleje. Formålet med undersøgelsen er at kortlægge de ældre borgeres syn på fritvalgsordningen. De ældre borgere giver ordningen dumpekarakter. Kun én ud af hver femogtyvende ældre eller fire procent overvejer at gøre brug af ordningen og skifte hjemmehjælper. Nina Bradram er ikke i tvivl om, hvorfor det forholder sig således:
 
"Undersøgelsen viser med alt tydelighed, at de ældre borgere ikke har den store lyst til det her. Rent faktisk forstår de svage ældre ikke det her. De kan slet ikke overskue at tage stilling til alle de valg. I stedet bliver de forvirrede og utrygge," siger Nina Bradram. 
 
Også Niels Erik Eskildsen mener, at undersøgelsen er udtryk for, at de ældre er godt tilfredse med den offentlige service.
 
"De ældre er godt tilfredse med den pleje og service, vi som kommune giver dem. Jeg mener ikke, at de ældre får noget ud af ordningen. Tværtimod. Det er en illusion. Ressourcer kunne anvendes langt bedre og til gavn for de ældre, hvis vi i stedet fik nogle flere mennesker ud at pleje dem," siger Niels Erik Eskildsen.
 
Konsekvenser for sundhedspersonalet
Conny Rasmussen fortæller, at fritvalgsordningen har gjort arbejdsmiljøet dårligere for sundhedspersonalet i ældreplejen.
 
"Ordningen påvirker sundhedspersonalets arbejdsmiljø negativt. Flere er frygtelig irriterede, trætte og frustrerede over at arbejde under et system, som er så bureaukratisk, som det er tilfældet her. Vi opererer med flere pengeposer og skal hele tiden flytte penge mellem forskellige kasser. Det er meget ufleksibelt," siger Conny Rasmussen.
 
Det kan Nina Bradram godt forstå:
 
"Det er klart, at sundhedspersonalets arbejdsmiljø lider under ordningen. Personalet bliver jo nærmest betragtet som produktionsenheder og ikke som mennesker," siger Nina Bradram.
 
Niels Eriks Eskildsen er på linje:
 
"Ordningen nedgør de medarbejdere, der arbejder i den offentlige sektor, fordi den jo i bund og grund sætter spørgsmålstegn ved, om de er gode nok," slutter Niels Erik Eskildsen. 
 

Fakta om fritvalgsordningen

Som led i den borgerlige regerings ældrepakke vedtog Folketinget den 29. maj 2002 en ændring Serviceloven. Ændringen betød blandt andet indførelse af frit valg af leverandør af praktisk hjælp og pleje. Fristen for kommunerne var 1. januar 2003. Det var på den baggrund, at Århus Byråd den 20. november 2002 vedtog "Indførelse af frit leverandørvalg på hjemmehjælpsområdet".