Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Grethes Blog 

Gretes Blog
17-04-2013

​OK13 og fællesskabet i DSR

Konflikten mellem Danmarks Læreforening og KL raser for fuld kraft. Lærerne er lockoutede, forældre må finde alternativ pasning til deres børn og spekulationerne om et muligt regeringsindgreb vil ingen ende tage. Også her i Dansk Sygeplejeråd mærker vi konflikten. Alle underviserne på SOSU-skolerne er nemlig lockoutet – selvom vi ikke engang var kommet i gang med forhandlingerne.
 
Situationen vidner om, at politikerne og arbejdsgiverne lægger et meget stort pres på de offentlige ansatte og vores organisationer. Det synes jeg er en farlig kurs. For vi har ikke brug for en styrkeprøve mellem arbejdsgivere og medarbejdere. Vi har brug for, at medarbejderne i den offentlige sektor har rimelige vilkår, så vi kan bidrage til uddannelse, sundhed og alle de andre faktorer, der har afgørende betydning for vækst i samfundet.
 
Netop fordi lønmodtagerne og de faglige organisationer er under pres fra politikerne er det vigtigt, at så mange som muligt deltager i afstemningen om OK13. For kun når mange engagerer sig og er med til at sætte retningen, kan vi sikre en rød tråd mellem jeres hverdag og det arbejde, vi laver i Dansk Sygeplejeråd. Og kun, når vi er mange, der står bag organisationerne, har vi legitimitet når vi møder politikerne og arbejdsgiverne.
Lige nu er situationen på arbejdsmarkedet vanskelig at overskue, og arbejdsgiverne og politikerne presser medarbejderne til det yderste. Derfor skal vi stå sammen og styrke fællesskabet i organisationerne. Grundstenen i organisationerne er vores medlemsdemokrati og deltagelse. Derfor håber jeg, at du vil deltage i den vigtige afstemning om OK13. Kongressen, Hovedbestyrelsen og jeg selv anbefaler, at du stemmer ja.

Venlig hilsen
Grete

Permanent link til indlægSend meddelelseslink med e-mailAntal kommentarer7Kommentar(er)
03-03-2013

Sundhedskartellet har indgået aftaler i regioner og kommuner

 

2013- forhandlingerne viste sig at være akkurat lige så vanskelige som forudset.
Både regionerne og kommunerne er mødt op til forhandlinger med skrappe krav og en klar krisedagsorden.  I forhold til de seneste overenskomstforhandlinger i 2011, synes jeg, at der er røget mere klassisk arbejdsgiverretorik hen over bordet, og det har været tydeligt fra starten, at pengene har været meget små.
Det har vi kunnet fornemme, længe inden forhandlingerne gik i gang, og af samme grund er vi gået til disse forhandlinger med meget velovervejede krav.  Vi fokuserede på alt det som betyder noget i hverdagen, men det viste sig hurtigt, at arbejdsgiverne slet ikke var interesserede i at diskutere emner som medindflydelse, faglig udvikling og ligestilling.
Det er beklageligt, for hvis forhandlingerne er udtryk for virkeligheden ude på arbejdspladserne, så mister lederne muligheden for at inddrage og engagere blandt andre sygeplejersker i arbejdet med at skabe et endnu mere effektivt sundhedsvæsen, der leverer endnu højere kvalitet. Vi troede egentlig, at regionerne og kommunerne havde samme målsætning.  Men nej.
Begge aftaler er smalle og sikrer ikke reallønnen. Men jeg vurderer, at det er de bedst mulige aftaler, vi kunne forhandle hjem - omstændighederne taget i betragtning.
Det skal så ikke afholde os fra at holde fast i vores mærkesager frem mod de næste overenskomstforhandlinger. Det gør vi så.
Indtil da glæder jeg mig over, at vi  udover pensionsforbedringer, har fået skrevet kandidatuddannelser ind i begge overenskomster. Det er helt nyt, og det styrker vores arbejde på vegne af sygeplejersker med en kandidatgrad - dem kommer der i øjeblikket flere og flere af.
Vi har også aftalt med både regioner og kommuner, at vi sammen skal kigge arbejdstidsområdet efter i sømmene for at lægge grundlaget for nye arbejdstidsaftaler ved de næste overenskomstforhandlinger. Det arbejde ser jeg frem til, for vi har brug for bedre aftaler om arbejdstid, når vi oplever, at mange sygeplejersker har sværere og sværere ved at finde balancen mellem arbejdsliv og familieliv.
DA jeg er på vej hjem efter de sidste forhandlinger i KL torsdag morgen den 28.2 med en god fornemmelse af at vi fik landet overenskomsten på en fornuftig måde, og at vi har vist den fornødne ansvarlighed overfor et land i krise, får jeg et telefonopkald med meldingen om at moderniseringsstyrelsen har varslet lockout mod de af vores medlemmer som er undervisere på SOSU-skolerne.
Der hopper kæden af, det er oplevelsen at CO10, som vores forhandlingsfællesskab hedder her,  ikke  har været i nærheden af noget der ligner realitetsforhandlinger, og alligevel vælger arbejdsgiverne at varsle lockout med virkning fra 1.4.13, hvis der ikke inden da er fundet en løsning i forligsinstitutionen.
Jeg er fuld af forundring over at vi skal opleve dette. Arbejdsgiverne har end ikke forelagt et konkret forslag til ændringer af arbejdstiden, så det ville være en god ting, hvis vi kunne diskutere hvordan kvaliteten i undervisningen på SOSU-skolerne kan fastholdes, og hvordan vi i fællesskab kan finde veje til at nå målene om 95 % gennemførelse på uddannelserne.
Nogle gange går vi små skridt ved overenskomstforhandlingerne, andre gange større. Det vigtige er, at vi holder fast i vores mål og også bruger tiden mellem overenskomstforhandlingerne til at styrke vores argumenter og krav.  Et af de vigtigste elementer i den danske forhandlingsmodel er at vi har tillid til hinanden i forhandlingerne og i hverdagen.
Dansk Sygeplejeråds kongres samles den 8. marts for at tage stilling til de nye overenskomster i kommuner og regioner.  Hvis kongressen godkender aftalerne, skal medlemmerne stemme om dem.  Vi afholder også stormøde om OK13 for tillidsrepræsentanterne den 11. marts, og jeg håber i den forbindelse, i griber fat i jeres tillidsrepræsentanter og tager en OK13-snak med ham eller hende. Det er vigtigt, i kender aftalerne, så i også er klar over hvad vi stemmer om.
Derudover vil vores hjemmeside været opdateret med oplysninger om den varslede konflikt for underviserne på SOSU-skolerne, ligesom vi løbende følger med i om PLO og danske regioner får indgået en ny aftale, så der igen kan blive mere tryghed i ansættelsen for de ansatte i lægekonsultationerne. www.dsr.dk/ok13,
Foråret har givet os mere lys, og der er mere lys i vente, håber også det kommer til at gælde de sidste aftaler på forhandlingsområdet.
Permanent link til indlægSend meddelelseslink med e-mailAntal kommentarer0Kommentar(er)
09-02-2013

Små lyspunkter i staten

​Kloge mennesker med forstand på offentlige overenskomstforhandlinger siger tit, at aftalen på statens område smitter af på kommunerne og regionerne.

Hvis det også er tilfældet i år, er der ikke meget at råbe hurra for – hverken for vores statsansatte medlemmer eller for medlemmerne på det kommunale og det regionale område.  Men hvis jeg skal nævne et lille lyspunkt, så er det at reguleringsordningen blev videreført. Godt nok har man også aftalt at have fokus på tillid, samarbejde og kompetenceudvikling i den nye aftale, hvilket jeg grundlæggende synes er positivt, men her, fredag morgen, lukkede finansminister Bjarne Corydon (S) og forhandlerne for de ansatte i staten en meget, meget stram aftale.
Der udestår en række forhandlinger for, at alle elementer i overenskomsten på statens område falder helt på plads. Men det vi ved allerede nu, er lønnen holdes i ro i 2013 og at der i 2014 er en lønstigning på samlet 1.10 procent (inkl. den skønnede udmøntning på reguleringsordningen). Det er ikke meget, men det muliges kunst i en krisetid.
Bjarne Corydon ville gerne have afskaffet reguleringsordningen, sagde han, men den fik vi heldigvis fastholdt.
På mange måder er lønstigningerne eller manglen på samme en gentagelse af aftalen i 2011 og viser, at den økonomiske krise langt fra har løsnet grebet om den danske økonomi, og at besparelser i det offentlige er hverdagskost. Der gives ikke ved dørene disse år.
De næste uger vil vise om alle brikker falder på plads, og hvor stor betydning aftalen på statens område får for de aftaler, jeg gerne skal være med til at lave på det kommunale og regionale område. Jeg har selvfølgelig en helt klar målsætning om at opnå de bedst mulige resultater. Historier i pressen hele den sidste uge har vist at sygeplejersker over hele landet er hårdt presset på arbejdsmiljøet og arbejdspresset, så der er god grund til at stå fast som forhandler.
 
Permanent link til indlægSend meddelelseslink med e-mailAntal kommentarer6Kommentar(er)
04-01-2013

Nyt år - spændende udfordringer

​Kære alle!

Jeg håber, at I er kommet godt ind i 2013. Alt tyder på, at det bliver et spændende år fyldt med udfordringer. 

Den første store udfordring er overenskomstfornyelsen, OK13. Det er først lidt senere her i januar måned, at forhandlingerne for alvor går i gang, men allerede nu står det tindrende klart, at arbejdsgiverne møder op til forhandlingsbordet med historisk skrappe krav. Vel at mærke krav, der vil gøre betydeligt indhug i sygeplejerskernes rettigheder, hvis de kommer igennem. Lad mig blot nævne et enkelt eksempel. Arbejdsgiverne kræver endnu mere fleksibilitet af os sygeplejersker. Konkret vil arbejdsgiverne have større frihed til at omlægge og tilpasse arbejdstiden. 

OK13 kommer derfor i høj grad til at handle om afværge arbejdsgivernes voldsomme krav. Samtidig skal vi naturligvis forhandle flest mulige af vores egne krav hjem. Det handler blandt andet om, bedre balance mellem arbejds- og privatlivet, om faglige udvikling og sikring af reallønnen. Kort sagt er øvelsen at være nytænkende og ambitiøs midt i samfundsøkonomisk krise.  Det skal nok lykkes. 

Også på den sundhedspolitiske scene er der mange spændende udfordringer i vente i 2013. Det vil spænde for vidt at nævne dem her, men helt overordnet skal sygeplejerskers rolle i sundhedsvæsenet styrkes endnu mere – blandt andet ved flere selvstændige funktioner. 

Ligesom mine forrige år som formand er det fortsat min ambition i det kommende år at prioritere besøg på sygeplejerskernes arbejdspladser højt. Jeg er nemlig overbevist om, at DSR skal kende de helt konkrete udfordringer, problemstillinger, bekymringer og glæder, der præger sygeplejerskernes arbejdsdag. Modsat kan vi som organisation ikke afspejle sygeplejerskernes behov. Og det skal vi. 

Min konkrete vision er, at der skal være en klar linje fra medlemmernes arbejdsdag til DSRs politiske indsatser. Det skal give god mening for alle sygeplejersker at være medlem af DSR. Vi er kommet et pænt stykke de seneste år. Vi er ikke i mål endnu, men det kommer vi. Og et af redskaberne er netop arbejdspladsbesøg og tættere dialog mellem DSR og medlemmerne. Det vil jeg forsat prioritere højt.

Rigtig godt nytår

Grete

​
Permanent link til indlægSend meddelelseslink med e-mailAntal kommentarer2Kommentar(er)
08-12-2012

Så fik vi gang i forhandlingerne om OK13

​Her få uger før julefreden forhåbentlig sænker sig, er forhandlingerne om OK13 for alvor gået i gang. Torsdag udvekslede vi krav med arbejdsgiverne, og fredag var jeg til de første møder med regionernes og KLs hovedforhandlere om OK13.

 Vi lagde ud om eftermiddagen i Regionernes Hus på Dampfærgevej i København, hvor jeg som formand for Sundhedskartellet på vegne af vores medlemmer ansat i regionerne præsenterede de fælles krav overfor regionernes hovedforhandler Jens Stenbæk (V). Her var jeg sammen med formanden for AC, Erik Jylling, KTOs formand, Anders Bondo Christensen, og formanden for FOA, Dennis Kristensen, - og en masse andre – der var godt fyldt op regionernes hus.

Efter at have læst regionernes krav til OK13 torsdag så jeg set frem til at få dem uddybet af Jens Stenbæk. Og efter han havde talt om regionernes krav, hvor han blandt andet lagde vægt på, at vi skal have mere sundhed for pengene, at regionerne har en stram økonomi, at de ønsker et større lokalt ledelsesrum, at de blandt andet derfor vil have enklere arbejdstidsregler og kun beskyttelse af tillidsvalgte i funktion, stod det klart, at vi får rigeligt at forhandle om de næste måneder.
Jeg svarede, at regionernes krav jo afspejler, at de på mange felter er under pres, og at jeg har forståelse for, at de forsøger at rejse krav, som kan løsne op for deres udfordringer, men at det skal ses i sammenhæng med vores medlemmers oplevelse af et stigende pres på den enkelte arbejdsdag. Sammen med KTO, AC og FOA præsenterede vi dernæst de krav, som vi forhandler i fællesskab.
Så langt så godt.
Jeg ved, at vi under disse forhandlinger får en rigtig vigtig opgave i at gentage budskabet, om at de sygeplejersker og sundhedsprofessionelle, som jeg forhandler på vegne af, allerede leverer rigtig meget værdi, kvalitet og effektivitet hver eneste dag.
Flere undersøgelser viser, at sundhedsvæsenet hæver produktiviteten hvert eneste år, samtidig med at nulvæksten er slået igennem. Det er de ansatte i sundhedsvæsenet, der er med til at levere den stigning, og det er altså ret godt gået, synes jeg, når man tænker på, at aktiviteten bare stiger og stiger.
Men det budskab skal nok gentages et par gange eller tre.
For det kan ikke nytte noget, at arbejdsgiverne, vil have de ansatte til at yde endnu mere, uden at de samtidig er med til at sikre ordentlige rammer og mulighed for faglig udvikling. Mere effektivitet og kvalitet går hånd i hånd med faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø. Og derfor skal regionerne og kommunerne også fremover kunne tilbyde en attraktiv og konkurrencedygtig løn, hvis de vil tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det gælder også i krisetider.
Senere fredag eftermiddag tog vi turen ud til KLs hus i København, hvor Sundhedskartellet mødtes med KLs hovedforhandlere – lidt den samme omgang, men hvor jeg hele tiden satte vores krav i relation til hvad der skal til for at kommunerne kan give borgerne de sundhedsydelser de har brug for hvor jeg understregede, at jeg stadig ikke helt har forstået KLs nye arbejdsgiverlinje. Det er tydeligt, at KL og regionerne slår de samme toner an, men KL har en meget klar dagsorden om begrænsninger i MED-systemet og TR-beskyttelsen og forenkling af arbejdstidsreglerneOg det er vi slet ikke enige i – vi mener ikke – og slet ikke nu – at mindre dialog  eller  samarbejde er vejen frem – tværtimod.
Over for KL fremhævede jeg blandt andet, at det er helt afgørende, at kommunerne har de rigtige kompetencer på rette sted til at løfte sundhedsopgaverne. Derfor har vi blandt andet krav om mere professions- og kompetenceudvikling af vores medlemmer. Det er helt nødvendigt, hvis kommunerne skal kunne levere endnu højere kvalitet og udvikle det kommunale sundhedstilbud.
Onsdag i næste uge skal vi i øvrigt på den igen. Her skal Sundhedskartellet igen over til regionerne og uddybe vores specifikke krav – altså de krav som vi kommer til at forhandle om uden AC, KTO og FOA, og så skal vi til at forberede de næste forhandlinger, der allerede finder sted i januar.
Der er rigeligt at tage fat på, men det er godt at have en god fornemmelse af de ting der fylder noget på jeres arbejdspladser.
 
Permanent link til indlægSend meddelelseslink med e-mailAntal kommentarer3Kommentar(er)
Giv mig beskedGiv mig besked