Faglige priser

Formål

Formålet med e-learning er at give sygeplejersker en grundlæggende viden om brandsår og brandsårsbehandling i den akutte fase. Indsatsen tager afsæt i, at op mod 200 patienter årligt indlægges med brandskader på Rigshospitalet, heraf en betydelig andel børn, og at patienterne kommer fra hele Danmark samt Færøerne og Grønland. Dette stiller særlige krav til, at sundhedspersonale har en fælles forståelse af principperne for vurdering og behandling.

Beskriv den særlige indsats

E-learningen gennemgår centrale områder som brandsårsfysiologi, vurdering af sårdybde og udbredelse, væsketerapi samt håndtering af elektriske og kemiske skader. Indholdet er målrettet klinisk praksis og understøtter sygeplejerskers evne til at træffe kvalificerede beslutninger tidligt i patientforløbet.

Samlet set forventer vi at indsatsen bidrager til at optimere patientbehandlingen, mindske risikoen for komplikationer og forbedre patienternes mulighed for at genvinde et funktionelt og så normalt hverdagsliv som muligt efter en brandskade.

Resultater

Der er endnu ingen resultater da projektet er i slutfasen. Vi forventer at implementere efter september 2026 på Rigshospitalet.

Perspektivering

Patienter med brandskader modtages dagligt på hospitaler og akutmodtagelser over hele landet. Skaderne spænder fra mindre forbrændinger, som kan behandles ambulant og efterfølgende følges hos egen læge, til alvorlige brandskader, der kræver specialiseret behandling og overflytning til Rigshospitalet. Denne variation stiller store krav til de akutsygeplejersker og øvrige sundhedsprofessionelle, som skal foretage den initiale vurdering og iværksætte korrekt behandling.

Vi vurderer, at en bred udbredelse af denne e-learning på sigt vil bidrage til at højne kompetenceniveauet blandt akutsygeplejersker og sikre en mere ensartet, kvalificeret og evidensbaseret indsats på tværs af landet. Dette vil styrke den tidlige diagnostik, optimere behandlingsforløb og understøtte korrekt visitation – herunder identificering af de patienter, der har behov for overflytning til højt specialiseret behandling.

Indsatsen rækker desuden ud over Danmarks grænser. Oversygeplejerske og sektionsansvarlig læge fra sengeafdelingen deltager aktuelt i et samarbejdsprojekt i Ukraine, hvor formålet er at styrke kompetencerne hos sundhedsprofessionelle, der modtager og behandler patienter med brandskader under særligt udfordrende forhold. Som led i dette arbejde er det planen, at e-learningen oversættes til ukrainsk, så den kan anvendes målrettet til kompetenceudvikling af både læger og sygeplejersker i Ukraine.

Dermed har indsatsen potentiale til ikke blot at sikre høj kvalitet i behandlingen nationalt, men også til at bidrage til kapacitetsopbygning og vidensdeling internationalt.

Formål

For et barn kan et besøg i skadestuen være overvældende. Barnet er kommet til skade, har måske ondt og befinder sig pludselig i et ukendt rum med skarpt lys, apparatur og mennesker, det ikke kender. Samtidig kan der være behov for procedurer som blodprøver, venflon, sårbehandling, suturering eller gips, som kan gøre barnet yderligere uroligt eller bange.

I Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup ønskede vi derfor at gøre noget ved selve rammen omkring behandlingen. Formålet med den interaktive skadestue er at skabe mere tryghed og bruge positiv distraktion aktivt under undersøgelse og behandling. Målet er at støtte barnet gennem proceduren og samtidig give sygeplejersker, øvrigt personale og forældre et ekstra redskab til at skabe ro, kontakt og samarbejde.

Tanken er enkel: Barnet skal ikke kun tilpasse sig det traditionelle behandlingsrum – vi kan også tilpasse rummet til barnet.

Beskriv den særlige indsats

Idéen er inspireret af Regionshospitalet Gødstrups interaktive fødestuer, hvor lys, lyd og visuelle universer bruges til at skabe ro og tryghed. Vi ønskede at undersøge, om samme princip kunne bruges til børn i akutafdelingen, hvor behandling ofte foregår i situationer præget af smerte, uro eller frygt.

Den interaktive skadestue er udviklet i et tværfagligt samarbejde mellem Akutafdelingen, arkitekt Esben Bala Skouboe, Studio Poesis, og animator Anne-Marie Kirstine Sølling Kristensen, The Animation Workshop, VIA University College. To vægge dækkes af projektorer, og der er udviklet fire animationsuniverser med lyd og levende billeder.

Nogle scenarier understøtter konkrete procedurer og kan både bruges som positiv distraktion og som afsæt for at tale med barnet om det, der skal ske. Til universerne er der udviklet guides med fakta, historier og idéer, som hjælper personalet med aktivt at bruge scenarierne i kontakten med barnet.

Teknologien står dermed ikke alene. Stuen er et redskab i mødet mellem barnet, familien og personalet, hvor sygeplejersken kan bruge billeder, lyd og fortællinger til at skabe kontakt, flytte barnets opmærksomhed og støtte barnet gennem proceduren. Stuen erstatter ikke smertestillende behandling, information eller nærvær, men supplerer den sygeplejefaglige indsats.

Resultater

Den interaktive skadestue blev taget i brug i 2025, og dataindsamlingen i det tilknyttede feasibility-studie er nu afsluttet. Studiet har undersøgt, hvordan stuen fungerer under konkrete procedurer, og hvordan den opleves af børn, forældre og personale. Den samlede analyse af feasibility-studiet er endnu ikke afsluttet, men svarene vedrørende børn og forældres accept er opgjort.

Der er blandt andet indsamlet data om barnets angst før og under proceduren, proceduretid, antal forsøg, behov for ekstra personale og afbrydelser. Børn og forældre er desuden blevet spurgt direkte til deres oplevelse af den interaktive stue, og personalet har vurderet anvendelighed og arbejdsgang.

De opgjorte svar viser en høj accept blandt både børn og forældre. I alt deltog 19 familier i feasibility-studiet. For én familie blev registreringen ikke afsluttet, og besvarelsen indgår derfor ikke i opgørelsen. Blandt de 18 komplette besvarelser svarede 17 børn (94 %), at det var sjovt at bruge det interaktive rum, og 17 (94 %), at de gerne ville prøve det igen en anden gang. Tilsvarende svarede 17 forældre (94 %), at denne form for afledning fungerede godt for deres barn, og 17 (94 %), at de ville efterspørge denne form for distraktion igen.

Forældrene vurderede desuden på en skala fra 0 til 10, hvor godt afledningen fungerede for deres barn. Medianen var 10 og gennemsnittet 9,0. 13 af 18 forældre (72 %) gav den højeste vurdering på 10, og 17 af 18 (94 %) vurderede den til 7 eller derover. Én forælder gav vurderingen 0; i dette tilfælde oplevede barnet det valgte univers som for barnligt. Det peger på betydningen af, at scenarierne opleves som relevante for barnets alder og interesser.

For os er netop ønsket om at bruge stuen igen vigtigt. En ny løsning giver kun mening, hvis den opleves som relevant af de børn og familier, den er udviklet til.

Feasibility-studiet har også givet personalet praktisk erfaring med at bruge stuen i en travl klinisk hverdag. Det har vist os, hvor de eksisterende scenarier fungerer godt, men også hvor mindre ændringer kan gøre dem lettere at anvende og bedre til at understøtte bestemte procedurer. Den læring vil vi nu bruge aktivt i den videre udvikling.

Perspektivering

Næste skridt er ikke at udvikle en ny interaktiv stue eller en lang række nye universer. Vi vil først gøre det, vi allerede har udviklet, endnu bedre.

Hvis Akutafdelingen modtager Athena Prisen, vil pengene blive brugt til at tilpasse de eksisterende animationsscenarier på baggrund af personalets konkrete erfaringer fra feasibility-studiet. Det kan eksempelvis være ændringer i indhold, timing eller fortælling, så scenarierne bliver lettere at bruge under de procedurer, de skal understøtte. Tilpasningen skal ske sammen med de kunstneriske og tekniske samarbejdspartnere bag løsningen.

Når data fra feasibility-studiet er analyseret, vil vi samtidig formidle både resultater og praktiske erfaringer. På længere sigt er ambitionen, at erfaringerne kan bruges af andre afdelinger, der undersøger og behandler børn. Det er ikke nødvendigvis den præcise tekniske løsning, der skal kopieres. Det interessante er princippet om at tænke behandlingsmiljø, positiv distraktion, information og den sygeplejefaglige kontakt sammen.

For os handler projektet i sidste ende om noget helt grundlæggende i sygeplejen: Det er ikke kun vigtigt, at vi får gennemført den nødvendige behandling. Det er også vigtigt, hvordan barnet kommer igennem den.

Arbejdsgruppen bag indsatsen består af Lis Just Madsen, Britta Charlotte Rasmussen, Tabita Clausen, Anders Birkebæk Jørgensen, Helene Dahl Mikkelsen, Ninna Dahl Laursen og Gitte Boier Tygesen.

Formål

Patienter bosat i Aalborg Kommune, som skal modtage intravesikale skyllebehandlinger for kræft i blæren, har tidligere skulle køre til Thisted for at modtage denne behandling. Dette har resulteret i et markant fald af patienter, der ville modtage behandlingen, dvs. patienter har sagt fra for behandling af deres kræft i blæren.

Derfor har Aalborg Kommune og Nyre- og Urinvejskirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital indgået et samarbejde om åbningen af en Nærklinik, hvor patienter kan modtage deres behandling.

Beskriv den særlige indsats

Nærklinikken er bemandet af sygeplejersker fra både hospital og kommune. Behandlingen gives af både kommunale og regionale sygeplejersker, og der er altid mulighed for sparring (telefonisk) med en læge på hospitalet. En nærklinik giver mulighed for behandling "tæt" på hjemmet. En nærklinik med sygeplejersker fra begge sektorer øger viden og kompetencer hos sygeplejerskerne i kommunen.

Resultater

Flere patienter i Aalborg kommune vil sige ja tak til deres behandling. Nærklinikken giver på sigt også mulighed for, at der kan ses andre borgere/patienter med urinvejsrelaterede problemer, dette kan forebygge evt. indlæggelser da problemerne klares i nærklinikken.

Perspektivering

Mulighed for sparring mellem "ekserter" fra sygehuset og de kommunale sygeplejersker. Mulighed for at se borgere tæt på deres eget hjem, dette kan medvirke til forebyggelse af indlæggelser. Udvikling af kompetencer hos de kommunale sygeplejersker. Et samarbejde på tværs med patienten/borgeren i centrum giver bedre patientforløb.

Formål

Kompetencemappe for sygeplejerskestuderende i klinisk undervisning i den kommunale sygepleje

Baggrund

Kompetencemappen er et innovativt kvalitetsudviklingstiltag udviklet af kliniske vejledere for sygeplejerskestuderende i Esbjerg Kommune i samarbejde med Chefen for Sygeplejen.

Ideen opstod som følge af, at de studerende fik tildelt mange komplekse opgaver. På trods af deres kompetencer var flere af opgaverne for omfattende, hvilket gjorde ledelse og kliniske vejledere nysgerrige på, hvordan opgaverne kan tilpasses mere hensigtsmæssigt. På den baggrund spirede ideen til Kompetencemappen.

Forskning viser, at studerende på vekseluddannelser ofte oplever, at den teoretiske undervisning er på et højere niveau end den teori, der anvendes i klinisk praksis, hvilket oplevedes som frustrerende.

Initiativet er derfor skabt med henblik på at styrke og højne kvaliteten i den kliniske undervisning i den kommunale sygepleje i Esbjerg og derudover at sikre en systematisk, ensartet og borgersikker tilgang.

Formål

Kompetencemappens formål er at:

• Kvalitetssikre den kliniske undervisning for sygeplejerskestuderende på 6. og 7. semester i den kommunale sygepleje
  
  

• Understøtte de studerendes faglige og kliniske kompetenceudvikling gennem en struktureret og dokumenterbar læringsproces med kobling af teori og praksis.
  
  

• Højne kvaliteten i den kliniske undervisning og bidrage til forebyggelse af utilsigtede hændelser gennem systematisk oplæring, refleksion og kompetencevurdering.
  
  

• Skabe tydelige og gennemsigtige rammer for læringsforløbet for både studerende, kliniske vejledere, sygeplejefaglige kollegaer og ledelsen.

Beskriv den særlige indsats

Kompetencemappen er særligt målrettet sygeplejerskestuderende på 6. og 7. semester, hvor udviklingen af selvstændighed og klinisk beslutningskompetence er central.

Der er udvalgt specifikke, komplekse sygeplejefaglige opgaver fra ydelseskataloget. Ydelseskataloget beskriver den samlede mængde af indsatser efter Sundhedslovens § 138 i Fritid, Sundhed, Omsorg og Social i Esbjerg Kommune.

Kompetencemappen betragter vi som et dynamisk arbejdsredskab, der løbende kan udvikles i takt med, at sygeplejens opgaver ændrer sig. Den skal samtidig ikke forstås som en begrænsning for de studerendes selvstændige læring. Opgaver, der vurderes at være for komplekse, kan altid udføres i samarbejde med en autoriseret sygeplejerske eller en klinisk vejleder med sygeplejerskekompetencer. Som kliniske vejledere har vi ved de studerendes studiesamtaler fokus på den enkelte studerendes ressourcer og kompetenceniveau i relation til kompetencemappens krav og indhold.

Før den studerende kan udføre en opgave selvstændigt, skal opgaven:

1. Observeres og godkendes af en autoriseret sygeplejerske.
   
   

2. Reflekteres over i samarbejde med den kliniske vejleder, hvor den studerende kobler teori, instrukser, risikofaktorer, beredskab og kliniske erfaringer.
   
   

3. Kompetencevurderes og godkendes af den kliniske vejleder gennem underskrift i kompetenceskemaet i Kompetencemappen.

Resultater

Implementeringen af kompetencemappen har medført:

• Øget tryghed for både studerende og medarbejdere.
  
  

• Større tydelighed omkring læringsmål, ansvar og kompetencegrænser.
  
  

• En mere ensartet strategi for klinisk undervisning i den kommunale sygepleje.
  
  

• Styrket borgersikkerhed gennem en mere struktureret og systematisk kompetencevurdering og forebyggelse af utilsigtede hændelser for derved at sikre kvaliteten.
  
  

• De kliniske vejledere og kollegaer er desuden blevet mere opmærksomme på de øvrige medstuderendes kompetencer samt hvilke opgaver og sygeplejeydelser de kan varetage.
  
  

• Et yderligere resultat viser, at hvis studerende fungerer som afløsere i teamet efter bestået 6. semesters eksamen, kan kompetencemappen understøtte teamlederen i vurderingen af opgaver og de studerendes kompetencer.
  
  

• Der er ligeledes blevet udarbejdet og trykt plakater med afsæt i kompetencemappen, som er ophængt synligt i de respektive sygeplejeteams, hvor de fungerer som tilgængelige og understøttende redskaber for studerende og personalet.
  
  

• De studerende oplever øget tryghed og struktur i deres kliniske undervisningsforløb som følge af kompetencemappen. Derudover har den bidraget til kvalificerede refleksioner mellem studerende og vejledere samt understøttet udviklingen af positive og uformelle relationer i det kliniske læringsmiljø. Ligeledes har den skabt grobund for flere faglige refleksioner mellem vejledere og kollegaer i den daglige praksis.

Perspektivering

Perspektivering til FN's Verdensmål for Bæredygtig Udvikling

Kompetencemappen understøtter særligt:

Verdensmål 3 – Sundhed og trivsel: ved at styrke borgersikkerheden og sikre høj kvalitet i de sygeplejefaglige indsatser gennem kompetente og velforberedte sygeplejersker, der er rustet til den øgede sygdomskompleksitet som sundhedsvæsnet står over for.

Verdensmål 4 – Kvalitetsuddannelse: ved at skabe lige adgang til struktureret, praksisnær og evidensbaseret læring, som understøtter de studerendes faglige udvikling og højne kvaliteten i klinisk undervisning.

Verdensmål 8 – Anstændige jobs og økonomisk vækst: i forhold til kompetencemappens styrker kan det kobles til, at man får overblik over sine faglige og personlige kompetencer, så man bedre kan matche arbejdsmarkedets behov og udvikle relevante færdigheder. Det styrker især ens evne til at sætte egne ressourcer i spil i forhold til jobmuligheder og fremtidig karriere.

Verdensmål 17 – Partnerskaber for handling: idet udviklingen af kompetencemappen bygger på et tæt samarbejde mellem ledelse og kliniske vejledere med et fælles mål om at styrke kvaliteten i klinisk undervisning i kommunen.

Perspektivering til overførbarhed og tilpasning til andre kommuner

Kompetencemappen er udviklet i en kommunal kontekst, men modellen er generisk og kan med få tilpasninger implementeres i andre kommuner. Den systematiske tilgang til kompetenceudvikling, refleksion og dokumentation kan tilpasses lokale organiseringer, indsatskataloger og instrukser.

Initiativet har derfor potentiale til at fungere som en national model for kvalitetssikring af klinisk undervisning i den kommunale sygepleje og bidrage til ensartede læringsforløb, øget borgersikkerhed og styrket rekruttering og fastholdelse af fremtidens sygeplejersker i det nære sundhedsvæsen.

Formål

Projektets formål er at skabe sammenhæng mellem hospital og kommune, efter at have fået en en demensdiagnose

Beskriv den særlige indsats

Projektet “Sammen om diagnosen” har ændret måden, hvorpå demensdiagnoser gives.I stedet for en traditionel samtale på hospitalet foregår diagnosesamtalen online iborgerens eget hjem – med deltagelse af speciallæge på computeren samt borger,pårørende og kommunal demenskonsulent hjemme hos patienten.

Løsningen samler alle relevante parter i samme samtale og skaber dermed en sammenhængende overgang fra udredning til støtte i hverdagen. Projektet er lavet isamarbejde mellem Hukommelsesklinikken i Gødstrup og demensindsatsen i Ringkøbing Skjern kommune, Lemvig kommune, Ikast-Brande kommune og Herning kommune.

Resultater

Projektet skaber markant øget værdi for borger og pårørende i en sårbar situation.

Borgeren modtager diagnosen i trygge, kendte omgivelser og sammen med sine nærmeste. Samtidig er den kommunale demenskonsulent til stede, hvilket betyder, at borgeren og de pårørende ikke står alene efter diagnosen, men allerede har en relation og en tydelig vej videre. Her kan med det samme tales om, at ét er en diagnose, noget andet er det levede liv. Den kommunale demensindsats kan således skabe håb og opmuntring om, at livet kan leves fuldt ud - også med en demens diagnose. Demenskonsulenten kan i samme situation beskrive de kommunale indsatser som kan støtte familien i livet med demens.

En pårørende udtrykker:

“Det fungerede så godt, og vi var glade for at få kontakt med demenskonsulenten med det samme …”

En datter siger:

“Det er så svært for min far at komme ud af døren, så det vil være en stor lettelse …”

Løsningen tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ressourcer og bidrager til øget tryghed, forståelse og mestring.

Perspektivering

Projektet repræsenterer en gennemgribende ændring af praksis.

Diagnosesamtalen er flyttet fra hospitalet til borgerens hjem, og kommunen er integreret i selve afslutningen af udredningsforløbet. Dermed er en traditionel praksis ,hvor borgeren efterfølgende selv skal navigere i næste skridt, aktivt fravalgt.

Online konsultation anvendes ikke som et mål i sig selv, men som et middel til at skabe en ny og mere værdiskabende organisering af forløbet. Umiddelbart kunne man begrænse sig af, at demensområdet ikke er egnet til online konsultation, men når det er en meningsfuldt setup med relevante fagpersoner, så er det en stor gevinst.

Løsningen har transformerende kraft ved at gentænke både rammerne for samtalen og samarbejdet omkring borgeren.

Prisen kan tildeles en sygeplejerske eller en arbejdsplads. Indstillingen kan ske af enkeltpersoner eller grupper, og det er indstillerens ansvar at informere den indstillede.

Bemærk: Den indstillede sygeplejerske skal være medlem af Dansk Sygeplejeråd.

• Linda Fauerholm, bestyrelseskoordinator, LB Foreningen
• Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd
• Marie Rosbjerg, Lederforeningens bestyrelse i Dansk Sygeplejeråd
• Annesofie Lunde Jensen, forperson for DASYS
• Charlotte Engell, Kredsforkvinde for Kreds Hovedstaden