Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 

Debat: Vi tager ansvar for den offentlige sektor

En  moderne fagbevægelse søger indflydelse i stedet for at stå ude på sidelinjen. En moderne fagbevægelse går til forhandlingsbordet med kritisk sans og konstruktive forslag. Sådan skriver formændene for DSR og Socialpædagogerne i et debatindlæg i Politiken.
  • print
  • download
  • kontakt
  • Bookmark and Share

Vi tager ansvar for den offentlige sektor

Af Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd og Benny Andersen, forbundsformand for Socialpædagogerne

Vi vil gerne bidrage til udviklingen af den offentlige sektor. Og på rigtigt mange områder kan medarbejderne i den offentlige sektor bidrage til at finde nye og bedre løsninger. I fagbevægelsen har vi i mange år kæmpet for gode løn- og arbejdsvilkår. Nu er tiden kommet til at udvide vores indflydelse og vores fokus. Vi skal også være med til at udvikle kerneopgaverne i den offentlige sektor. For os at se, er det en del af en moderne dansk model, at vi som faglige organisationer konstruktivt spiller ind og tager et medansvar for at løse udfordringerne på arbejdsmarkedet og påvirke udviklingen af samfundet.
Gennem mere end 100 års fagligt arbejde har vi skabt solide løn- og ansættelsesvilkår for vores medlemmer. De aftaler står vi på. Og vi står på vores faglighed. Når arbejdsgiverne forsøger at rokke ved  resultaterne, siger vi fra. Men det er ikke ensbetydende med, at vi afviser nye løsninger. Tværtimod. Egentlig er valget simpelt: Vi kan vælge at protestere over udviklingen og nægte at bidrage til fornyelsen af den offentlige sektor – eller vi kan udvikle forslag, der sætter vores medlemmer i centrum og skaber nye muligheder. I bund og grund handler det om, hvorvidt vi vil være en protestfagbevægelse eller en løsningsfagbevægelse.

Medarbejdere ved bedst
En forudsætning for succes er, at arbejdsgiverne tager medarbejdere, tillidsrepræsentanter og faglige organisationer alvorligt og ikke blot træffer de store beslutninger i lukkede rum. Det er os, der arbejder med offentlig velfærd hver eneste dag, som bedst ved, hvordan vi gør det offentlige serviceniveau endnu bedre. I dag bliver alt for mange prioriteringer besluttet  alt for langt væk fra hverdagen på sygehuse og bosteder. Alt for mange medarbejdere oplever, at de ikke bliver inddraget, men i stedet får udstukket direktiver om, at nu skal arbejdet gøres på en anden måde.
Her skal vi insistere på forandring. Eksempelvis skal sygeplejerskerne inddrages mere i udviklingen og anvendelsen af velfærdsteknologi. Indenfor telemedicin har vi nu mulighed for at håndtere den store kronikerudfordring over lange distancer og samtidig give patienterne en mere aktiv rolle i deres sygdomsforløb. Men hvis det skal lykkes, er det afgørende, at medarbejderne hele tiden er med – fra ide over udvikling til implementering. Ligesom det er afgørende, at arbejdsgiverne inddrager medarbejdernes erfaringer og viden, når der skal bygges nye supersygehuse og udvikles nye sundhedstilbud i kommunerne o.s.v. Et andet eksempel er udviklingen i kommunerne med nedlæggelse af bosteder og styrkelse af støtten i nærområdet og i familien. Tanken er fornuftig nok, men kan kun lykkes hvis socialpædagogernes faglighed og erfaring tænkes ind, så arbejdet med at sætte menneskelige relationer og udvikling kan fortsætte i nye rammer.

Vi tør nytænkning
Med vedtagelsen af principperne for modernisering af den offentlige sektor og tillidsbaseret samarbejde i midten af juni, har vi fået en ny bane at spille på. Principperne giver helt nye muligheder for at spille ind og holde arbejdsgiverne op på inddragelsen både nationalt og lokalt. Vi skal sørge for, at aftalens intentioner om at bruge medarbejdernes faglighed til at udvikle kerneopgaverne i den offentlige sektor bliver omsat til virkelighed. Det bliver hårdt arbejde: Arbejdsgange skal lægges om, regler skal sløjfes, vi skal have nye roller, der skal spares penge nogle steder, bruges flere andre steder og vi skal samarbejde på nye måder. Det bliver ikke nemt, men det bliver meget bedre end udgangspunktet, fordi vi bidrager med vores kompetencer, ideer og erfaringer.
Som faglige organisationer og som fagbevægelse skal vi ikke være bange for at tænke nyt. Vi skal løbende arbejde for, at vores medlemmer har mulighed for at udvikle deres faglighed, og vi skal ruste vores tillidsrepræsentanter til at indgå i arbejdet med innovation. Samtidig skal vi holde fast i gode arbejdsvilkår. Den danske model har været  på dagsordenen længe. Vi har set mange eksempler på, hvad det i virkeligheden handler om. Vores nyligt indgåede overenskomstaftale er et godt eksempel på, at den danske model handler om at kunne og ville samarbejde på tværs, og vi har blandt andet sammen med arbejdsgiverne sat fokus på at udvikle fagligheden. Det er et godt eksempel på, at faglige organisationer og arbejdsgivere i virkeligheden har samme interesse: At ruste medarbejderne og den offentlige sektor til nye udfordringer.

Banen er åben
Nogle vil måske mene, vi er med til at legitimere en spareøvelse. Det er vi ikke. Vi går til forhandlingsbordet med kritisk sans og konstruktive forslag. Vi insisterer på at have en dialog med KL og Danske Regioner om værdien i MED-systemet og TR'ernes rolle. Vi insisterer på samarbejdet mellem lønmodtagerne og arbejdsgivere om løn- og arbejdsvilkår, men nu også i udvikling af kerneopgaven. Det er nu, at banen er åben til at forny vores rolle og give medlemmerne indflydelse. Vi vil opfordre alle offentlige løsningsorienterede organisationer til at være med i en offensiv alliance, der udvikler konkrete bidrag til fremtidens dialog med arbejdsgiverne og til fremtidens offentlige sektor.

Indlægget er bragt i Politiken den 11. juli, 2013. 

Publiceringsdato:
11. juli 2013
Ændringsdato:
11. juli 2013