Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 
 

Sygeplejerskers pensionspenge vokser

Sygeplejerskernes pensioner blev langt mere værd sidste år. Helt nye tal fra pensionskassen PKA viser, at det samlede afkast var på 9 milliarder kroner, hvilket er markant bedre end året før.
 
  • print
  • download
  • kontakt
  • Bookmark and Share
Af Søren Olufsen, sbo@dsr.dk

Det er en god forretning for sygeplejerskerne at have pensionspenge i PKA. I 2012 blev afkastet på hele 13,7 procent, hvilket svarer til plus 9 milliarder kroner. Og det glæder formand for Dansk Sygeplejeråd og næstformand i PKA, Grete Christensen:

”Det er rigtig positivt, at sygeplejerskernes pensionspenge vokser. Og jeg er glad for, at vi sammen med PKA hele tiden har stor fokus på at lave etiske og værdifulde investeringer, som kommer vores medlemmer til gode, når de engang forlader arbejdsmarkedet.”

2012 resultatet for sygeplejerskernes pensioner er en markant forbedring i forhold til året før, hvor afkastet ellers også var positivt. Her blev pengene dog kun forrentet med 9,4 procent. 

”Vi har et mål om hele tiden at gøre vores yderste for, at sygeplejerskernes pensioner giver gode afkast. Og det går den helt rigtige vej,” siger Grete Christensen og fortsætter:

”Som ansvarlig organisation skal vi være med til at sikre, at vores medlemmer har et solidt økonomisk fundament, når de stopper med at arbejde. Og det er derfor, at arbejdet i PKA har høj prioritet for Dansk Sygeplejeråd.” ​
Publiceringsdato:
26. januar 2013
Ændringsdato:
26. januar 2013