Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 
 

Sygeplejersker stolte over topplacering

Ny analyse blandt danskerne viser, at landets sygeplejersker er den mest troværdige faggruppe på det danske arbejdsmarked.
  • print
  • download
  • kontakt
  • Bookmark and Share
​For andet år i træk er landets sygeplejersker kåret som landets mest troværdige faggruppe. Det viser en analyse, som Epinion har foretaget blandt godt 1.000 danskere i alderen 18-65 år. I Dansk Sygeplejeråd er formand Grete Christensen glad over topplaceringen.

”Det handler om, at danskerne oplever sygeplejersker som yderst professionelle på trods af, at forholdene i sundhedsvæsenet langt fra altid er optimale. Samtidig er sygeplejerskerne meget nærværende og dygtige til at kommunikere i øjenhøjde med både patienter og pårørende,” pointerer Grete Christensen og fortsætter:

”Det er utrolig vigtigt, at borgere, patienter og pårørende har tillid til de ansatte sundhedsvæsenet. Tillid er en af forudsætningerne for et godt forløbet omkring patienters sygdom og behandling. Derfor er analysen positiv for hele sundhedsvæsenet. ”

Resultatet af Epinions analyse, som Radius Kommunikation har bestilt, viser, at offentligt ansatte som sygeplejersker, læger, skolelærere og pædagoger nyder langt større tillid end faggrupper som eksempelvis advokater, journalister eller håndværkere.

Se analysen
Publiceringsdato:
16. oktober 2012
Ændringsdato:
16. oktober 2012