Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 
 

Sundhedsvæsnet skal hjælpe papirløse migranter

Der er et stort behov for behandlingstilbud til udokumenterede migranter. Det viser Røde Kors’ klinik for netop den patientgruppe efter at have eksisteret halvandet år. Dansk Sygeplejeråd vil have flygtningene ind i det officielle sundhedsvæsen.
  • print
  • download
  • kontakt
  • Bookmark and Share
Tekst: Andreas Rasmussen, anr@dsr.dk
 
Afviste asylansøgere, au pair-piger og familiesammenførte. Kredsen af personer, der benytter Røde Kors’ klinik for udokumenterede migranter er stor, og der kommer hele tiden flere patienter til. 
 
Det stigende antal patienter, der besøger klinikken, dokumenterer, at der er et stort behov for, at samfundet bliver bedre til at tage hånd om persongruppen, mener Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen.
 
”Det er positivt, at der nu kommer opmærksomhed om emnet igen. Der er et stort behov for behandlingstilbud til udokumenterede migranter. Vi mener, at det bør være en offentlig opgave at tage hånd om dem. Der skal være plads til alle i vores sundhedssystem, også dem, der af en eller anden årsag ikke har papirerne i orden. Det er en del af den sygeplejefaglige tradition og stolthed, at vi tager hånd om alle, uanset baggrund,” siger Grete Christensen.
 
I dag kan syge udokumenterede migranter kun få behandling, hvis det er akut. Det offentlige sundhedssystem hjælper ikke med ikke-akutte sygdomme. De kan derfor kun få hjælp på sundhedsklinikken. Det vurderes at der er mellem 1.500 og 5.000 udokumenterede migranter i Danmark.
 
Antallet af patienter i klinikken voksede fra 761 i første halvår af 2012 til 974 i andet halvår. Klinikken, der åbnede i august 2011, er vokset så meget, at det er blevet nødvendigt at hæve antallet af åbningsdage fra to til tre hver uge. 
 
En stor del af personalet udgøres af frivillige sygeplejersker, der arbejder i klinikken i deres fritid. Da klinikken åbnede var der behov for 16-18 sygeplejersker. I dag er der 46 sygeplejersker, der på skift har vagter.
 
”Det er rigtig flot, at så mange sygeplejersker og andre sundhedspersoner gør en ekstra indsats udover deres daglige arbejde, men det kan ikke være rigtigt, at en så vigtig opgave som sundhed ikke kan blive løftet af det offentlige,” siger Grete Christensen.
 
Det er typisk diagnoser vedrørende bevægeapparatet, graviditet, hudsygdomme, tand- og mundlidelser, mave-tarmsygdomme og luftvejssygdomme, som migranterne får.  

​​​
Publiceringsdato:
06. februar 2013
Ændringsdato:
06. februar 2013