Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 
 

Sundhedsminister: Patienter skal klage mere

Patienter skal i højere grad klage, når der er fejl i behandlingen, end de gør i dag. Sådan lyder opfordringen fra sundhedsminister Nick Hækkerup (S) i dagens udgave af Dagbladet Politiken.
  • print
  • download
  • kontakt
  • Bookmark and Share
Af: Mads Krøll Christensen, mkc@dsr.dk

Ny rapport fra Sundhedsministeriet viser, at patienter i meget begrænset omfang indberetter fejl i behandlingen til Patientombuddets rapporteringssystem for såkaldte utilsigtede hændelser (DPSD). I alt tegner læger, sygeplejersker og andre ansatte i sundhedsvæsenet sig for 99 procent af de årlige indberetninger. Det skriver Dagbladet Politiken i dag.

På baggrund af rapporten mener sundhedsminister Nick Hækkerup (S), at patienter i højere grad end det er tilfældet i dag, skal klage, når der er fejl i behandlingen.

”Patienter og pårørende ved i virkeligheden allerbedst, hvor skoen trykker i sundhedsvæsenet. Vi har brug for, at de også træder frem og giver de oplysninger, der skal til, for at sundhedsvæsenet kan komme til at fungere bedre,” siger Nick Hækkerup til Politiken.

I Dansk Sygeplejeråd understreger næstformand Dorte Steenberg, at patienter naturligvis skal indberette utilsigtede hændelser, når de oplever dem. Men det er langt fra nok, mener sygeplejerskernes næstformand.

”Jeg synes, det er ansvarsforflygtigelse fra ministerens side, hvis det er det eneste svar, han kommer med. Vi ved jo, at fejl og utilsigtede hændelser i høj grad er et spørgsmål om politiske beslutninger, for eksempel om der er de tilstrækkelige normeringer,” siger Dorte Steenberg til avisen. 

Læs hele historien på pol.dk
Publiceringsdato:
05. juli 2014
Ændringsdato:
05. juli 2014