Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 

Skal vi tale magtens sprog eller tale sammen?

Tusinder demonstrerede mod regeringens indblanding i OK-forhandlingerne. DSR-formanden holdt tale i Odense.
  • print
  • download
  • kontakt
  • Bookmark and Share

Tekst: Kristian Fristed Eskildsen  Foto: Niels Lund Pedersen​

”Skal vi tale magtens sprog, eller skal vi tale sammen?” spurgte formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, da hun talte ved demonstrationen i Flakhaven i Odense onsdag. Spørgsmålet og demonstrationen var rettet mod regeringen. 
      
Samtidigt var der demonstrationer i København, Aarhus, Aalborg og Rønne. Alle med det formål at sende et signal til politikerne om at respektere den danske model og lade være med at blande sig i overenskomstforhandlingerne. Demonstrationerne var arrangeret af Danmarks Lærerforening i samarbejde med andre undervisende forbund og med støtte fra blandt andre Dansk Sygeplejeråd.

Når man lockouter uden forhandling
”For et par måneder siden sagde statsministeren i sin nytårstale, at vores stærke fællesskab er vores bedste kort, når vi skal igennem krisen. Jeg er fuldstændig enig. Men budskabet om fællesskab lyder hult, når man samtidig lockouter lønmodtagere, som end ikke har fået en eneste forhandling. Budskabet om fællesskab lyder hult, når man vil finansiere politiske reformer over overenskomstforhandlingerne. Og budskabet om fællesskab lyder hult, hvis man entydigt tager arbejdsgivernes parti,” sagde Grete Christensen i sin tale.

Publiceringsdato:
20. marts 2013
Ændringsdato:
20. marts 2013