Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 
 

OK13: Gennembrud for sundhedsprofessionelle med kandidatgrad

Det lykkedes for Sundhedskartellets forhandlere at få et afgørende gennembrud i overenskomstforhandlingerne med regionerne, da man fik skrevet sundhedsprofessionelle med en kandidatgrad ind i overenskomsten. Leder-TR fastholdes, og der bliver sat fokus på arbejdstid i perioden.
  • print
  • download
  • kontakt
  • Bookmark and Share

Af Sigurd Nissen-Petersen, snp@dsr.dk

Der har længe været et stigende behov for at få et klarere og mere præcis beskrivelse af sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og andre sundhedsprofessionelle med en kandidatgrad ind i overenskomsterne med regionerne, og det har Sundhedskartellet fået markeret klart ved at få dem krevet ind i overenskomsten. Det stod klart efter fredagens langstrakte forhandlinger med regionerne.

20130222-221821-L-1000x666we.jpg
Grete Christensen interviewes til TV2-Nyhederne fredag aften om Sundhedskartellets aftale med regionerne. Til højre regionernes forhandler, Jens Stenbæk (V).

Et stadig stigende antal sundhedsprofessionelle i regionerne får en kandidatgrad, og det har skabt et stigende behov for at få dem beskrevet mere præcist i overenskomsterne.

”Vi er rigtig glade for at vi har fået en tydelig markering i denne forhandling om at vi får beskrevet langt mere præcist, at vi har flere og flere kandidater med et sundhedsprofessionelt udgangspunkt. Med dette resultat har vi lagt et vigtigt spor ud i arbejdet for at skabe de rigtige rammer for vores medlemmer med en kandidatgrad,” siger Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet.

Regionerne har desuden måtte opgive en række vidtgående krav om mere fleksible arbejdstidsregler. I stedet er der aftalt et projekt, der skal ”sikre arbejdstidsregler, der tilgodese både ledelsens og medarbejdernes behov,” som det hedder.

Bedre balance i arbejdslivet
Arbejdsgiverne havde ønsket at ændre de eksisterende arbejdstidsregler og få større fleksibilitet, blandt andet til at pålægge og aflyse afspadseringer, men valgte at opgive kravet og i stedet tilslutte sig forslaget om at sætte et projekt i gang, der skal undersøge, hvordan man inden for de nuværende arbejdstidsregler kan sikre en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdstiden.

”Vi har haft et hovedkrav om bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv og værn om fritiden, og jeg synes dette projekt afspejler dette krav. Desuden mener vi at intentionen med projektet – at fremme dialogen og det lokale arbejde om gode arbejdstidsaftale, er helt rigtig. Der er rigtig mange gode eksempler ude i virkeligheden, som venter på at blive beskrevet, ” siger formanden for Sundhedskartellet, Grete Christensen.

Endvidere er det aftalt ordningen med Leder-TR fastholdes, at ledergrupper skal have retten til at vælge tillidsrepræsentanter, men at ledere med beslutnings- og indstillingsret i forhold til personale og budgetter ikke kan vælges som tillidsrepræsentanter for andre ledere, som de er overordnede ledere for.

Netop spørgsmålet om Leder-TR viste sig at være en knast under både onsdagens og fredagens forhandlinger med regionerne, som ønskede at fjerne ordningen med Leder-TR.
20130222-221919-L-1000x666we.jpg
Under forhandlingerne fandt både regionerne og Sundhedskartellets til sidst en landingsbane i forhold til spørgsmålet om Leder-TR.

Sundhedskartellet forhandler videre i næste uge for sidste gang med kommunerne, derefter skal begge aftaler på henholdsvis det regionale og kommunale område til afstemning blandt medlemmerne.

Få et hurtigt overblik over aftalen med regionerne

 

Læs mere om OK13

 

Foto: Scanpix

Publiceringsdato:
23. februar 2013
Ændringsdato:
23. februar 2013