Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 

Voldsramte sygeplejersker får ikke erstatning

Bliver en sygeplejerske udsat for vold på arbejdet, er det i mange tilfælde stort set umuligt at få erstatning. Lovgivningen skal ændres, så alle der udsættes for vold eller trusler på arbejdet, kan få samme erstatning som hvis volden var sket i fritiden, mener Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen, der den 10. oktober deltog i en høring på Christiansborg om problemet.
  • print
  • download
  • kontakt
  • Bookmark and Share

Af: Mads Krøll Christensen, mkc@dsr.dk

Fællessalen på Christiansborg dannede torsdag den 10. oktober ramme om høringen ’Vold på arbejdspladsen – offerets vanskelige vej til erstatning’.  Anledningen var en ny rapport fra Advokatfirmaet Elmer og Partnere, der konkluderer, at eksempelvis sygeplejersker, der udsættes for vold på deres arbejdsplads sjældent kan få erstatning, fordi det ifølge erstatningsnævnets afgørelser blandt andet kræver, at sagerne har været politianmeldt. 

Høringen arrangeret af blandt andre FTF, og som formand for FTF’s Arbejdsudvalg holdt Dansk Sygeplejeråds formand et oplæg om vold som arbejdsmiljøproblem.

”At passe sit arbejde skal ikke være forbundet med en frygt for at blive udsat for vold og trusler om vold. Det er mit helt grundlæggende synspunkt,” slog Grete Christensen indledningsvis fast og pegede på, at de faglige organisationer i FTF de seneste 15 år har arbejdet på, at få vold sat på den politiske dagsorden som et arbejdsmiljøproblem:

”Det er lykkedes. Tidligere har mange opfattet vold som et vilkår, når man arbejder med udad reagerende unge, demensramte ældre eller psykisk syge. Den holdning er heldigvis på retur,” påpegede Grete Christensen ved dagens høring.
 
Koster en milliard om året
Alligevel viser tal fra FTF, at antallet af FTF’er, der bliver udsat for fysisk vold i arbejdet, er steget fra 7 procent i 2001 og ligger nu stabilt på 9 procent. 
 
”Det er alt for mange. Det er veldokumenteret, at vold og trusler kan have store menneskelige omkostninger i form af eksempelvis stress og dårligt helbred. Dertil kommer, at vold er årsag til næsten 120.000 ekstra sygedage hvert år alene på FTF-området. Det koster 250 mio. kr. årligt alene i produktionstab, fordi de voldsramte har et højere sygefravær. På samfundsniveau svarer det til omkring 1 mia. kr. om året,” forklarede Grete Christensen, der også benyttede lejligheden til at rose beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).
Ministeren har blandt andet lanceret en såkaldt voldsforebyggelsespakke til hjemmepleje og døgninstitutioner og nedsat et trepartsudvalg, der i begyndelsen af det nye år skal komme med anbefalinger til, hvordan arbejdspladser kan forebygge vold og trusler.
 
”Det er vigtige skridt i den rigtige retning, men det er ikke nok til at knække kurven. Vi mangler helt grundlæggende viden om omfanget og årsagerne til vold og trusler om vold. En viden, der er helt nødvendig for at kunne lave en målrettet indsats og for at kunne se om indsatserne virker. Med andre ord er der behov for en langt bedre registrering af voldsepisoder, end den vi har i dag, hvor Arbejdstilsynet ikke kan opgøre, hvor mange anmeldelser af arbejdsskader, der skyldes vold og trusler,” understregede Grete Christensen.
 
Hul i loven - kan ikke få erstatning
Grete Christensen fremhævede, at arbejdsmiljøproblemet med vold på arbejdspladserne ikke kun handler om forebyggelse, men også om retfærdighed.

”Det kan ikke være sådan, at ansatte skal lide et økonomisk tab efter en arbejdsskade som følge af vold. Det er simpelthen ikke acceptabelt. Vi ser flere og flere eksempler på, at de personer, vi som samfund ansætter til at tage sig af de svageste og mest udsatte grupper, ikke kan få den erstatning, de har krav på, når de bliver udsat for vold i arbejdet,” fremhævede Grete Christensen og fortsatte:
 
”Der er behov for at skabe en løsning, der kan sikre, at ansatte er omfattet af en ordentlig forsikring, så de kan få den erstatning, de har krav på, og så de ikke skal ud i de etiske dilemmaer, der kan være forbundet med at skulle anlægge sag mod den borger, den elev, den patient, som man er ansat til at passe på. Der er behov for en bred løsning, der kan omfatte både den vold, der sker fra borgere på plejehjem og anbragte i botilbud, men også fra patienter eller borgere, der udøver vold mod ansatte. Hvis man skal problemet til livs, skal der skabes løsninger, som dækker for alle arbejdspladser.”

Høringen blev afsluttet med en større paneldebat, hvor blandt andre Grete Christensen, Peter Skaarup (retsordfører, DF), Pernille Skipper (retsordfører Ø), og Jens Stenbæk (formand for løn- og personalepolitisk udvalg, Danske Regioner) deltog.

Læs mere på FTF’s hjemmeside

Publiceringsdato:
10. oktober 2013
Ændringsdato:
10. oktober 2013