Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 
 

Massiv søgning til sygeplejerskeuddannelsen

Antallet af ansøgninger til sygeplejerskeuddannelsen er eksploderet, viser opgørelse fra Danske Professionshøjskoler.
  • print
  • download
  • kontakt
  • Bookmark and Share
Af: Mads Krøll Christensen, mkc@dsr.dk

Uddannelsen til sygeplejerske er populært blandt landets uddannelsessøgende. Det viser en foreløbig opgørelse fra Danske Professionshøjskoler. Konkret viser tallene fra Danske Professionshøjskoler, at antallet af ansøgninger til uddannelsen som sygeplejerske i år er steget med 29 procent i forhold i sidste år til i alt 16.921. Heraf er 5.412 såkaldte 1. prioritetsansøgninger. I Dansk Sygeplejeråd er man glad for den store interesse.

”Vi ved, at vi kommer til at mangle sygeplejersker i den nærmeste fremtid. Sygeplejersker er en uundværlig faggruppe i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen, som jo fortsat skal kunne tage sig kvalificeret af syge borgere. Derfor er det rigtigt glædeligt, at sygeplejerskeuddannelsen igen i år ligger blandt landets absolut mest populære uddannelser. Det tegner lovende for fremtidens sundhedsvæsen,” siger Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd og fortsætter:

"Jeg kan sagtens forstå den store interesse. Jobbet som sygeplejerske har rigtig mange kvaliteter og gode jobmuligheder såvel herhjemme og som i udlandet. Derudover appellerer uddannelsen både til det naturvidenskabelige og det humanistiske. Det tror jeg tiltaler mange,” siger Dorte Steenberg.

Sygeplejerskeuddannelsen på Bornholm er ikke talt med i opgørelsen. Tal fra KOT viser, at antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen har været stigende siden 2008.

Publiceringsdato:
05. juli 2014
Ændringsdato:
05. juli 2014