Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 
 

Livligt debatmøde i Kreds Syd

Hotel Koldingfjord dannede mandag den 9. september rammen om et livligt debatmøde om sundhedspolitik.   
  • print
  • download
  • kontakt
  • Bookmark and Share

Af: Mads Krøll Christensen, mkc@dsr.dk

Langt over 100 deltagere havde fundet vej til Hotel Koldingfjord den 9. september, hvor Dansk Sygeplejeråds Kreds Midtjylland og Kreds Syddanmark afholdt sundhedspolitisk debatarrangement. Blandt de fremmødte var formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.
 
”I november er der valg til landets kommuner og regioner. Valgene er en oplagt mulighed for at sætte sygeplejerskers arbejdsvilkår og fremtidens sundhedsvæsen på dagsordenen i de politiske debatter. Derfor er det rigtigt godt gået af Kreds Midt og Syd, at de stabler arrangement af den kaliber på benene,” udtaler Grete Christensen.
 
Og netop fremtidens sundhedsvæsen var hovedtemaet for debatten, hvor Grete Christensen sammen med regionsrådsformand i Region Midtjylland Bent Hansen (S), regionsrådsformand i Region Syddanmark Carl Holst (V) og borgmester i Rebild Kommune og formand for KL’s social og sundhedsudvalg Anny Winther (V), udgjorde panelet.
 
”Vi debatterede blandt andet det nære sundhedsvæsen, sammenhængen i sundhedsvæsenet og psykiatrien. Specielt psykiatrien skabte livlig debat med gode spørgsmål fra salen,” fortæller Grete Christensen.  
 
Blandt de mere end 100 fremmødte var der sygeplejersker fra især det midt- og sønderjyske og repræsentanter fra en række patient- og pårørendeforeninger. Både inden og efter arrangementet var der fri entre på det nærliggende Sygeplejehistorisk Museum.  
 
Læs mere og se billeder fra arrangementet

Publiceringsdato:
10. september 2013
Ændringsdato:
10. september 2013