Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 

Livlig debat på Bornholm

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden afholdt tirsdag medlemsmøde i Rønne på Bornholm.
  • print
  • download
  • kontakt
  • Bookmark and Share

​Af: Mads Krøll Christensen, mkc@dsr.dk

Dansk Sygeplejeråds (DSR) hus i Rønne på Bornholm dannede tirsdag rammen om et medlemsmøde, hvor blandt andre DSR formand Grete Christensen holdt oplæg.
 
”Lige nu befinder sygeplejen og sundhedsvæsenet sig i en turbulent tid. Forandringerne skyller ind over os i en konstant strøm. Men det er ikke alle forandringer, vi skal acceptere. Nogle af dem skal vi stå op imod,” sagde Grete Christensen blandt andet og understregede, at sygeplejersker både i det private, i staten, i regionerne og i kommunerne oplever forandringer.
 
Tidligere på dagen havde Grete Christensen besøgt Bornholms Hospital og Rehabiliteringscenter Sønderbo i Rønne. 
 
”Organiseringen af plejehjem og plejecentrene på Bornholm med sygeplejersker i en central rolle betyder, at I leverer mere sygepleje til de ældre, end det er tilfældet mange andre steder i landet. Faktisk er der rigtig mange plejecentre i Danmark, som ikke har sygeplejersker tilknyttet. Der er for mig ingen tvivl om, at jeres model bedst kan betale sig, både menneskeligt og samfundsøkonomisk,” påpegede Grete Christensen.
 
Efter oplæg fra Grete Christensen og fra kredsformanden i DSR Kreds Hovedstaden Vibeke Westh var der debat om blandt andet dokumentation, patientsikkerhed og IT-systemer.
 
Medlemsmødet var arrangeret af DSR Kreds Hovedstaden.

Publiceringsdato:
08. januar 2014
Ændringsdato:
08. januar 2014