Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 
 

Hvor blev den saglige debat om arbejdstid af?

Der mangler nuancer og perspektiv debatten om arbejdstid på underviserområdet. Løsningen er hverken stive arbejdstidsaftaler eller at afskaffe dem. Det skrev Grete Christensen og Dorte Steenberg i et debatindlæg i weekenden.
  • print
  • download
  • kontakt
  • Bookmark and Share
Der mangler nuancer og perspektiv debatten om arbejdstid på underviserområdet. Løsningen er hverken stive arbejdstidsaftaler eller at afskaffe dem. Vi skal have aftaler, der både rummer udvikling og beskyttelse af den enkelte.
 
Af Grete Christensen og Dorte Steenberg, henholdsvis formand og næstformand i Dansk Sygeplejeråd
 
”Hvorfor løb vi? Vi kunne have gået hele vejen.” Med disse få linjer indfanger musikeren Peter Sommer det, der kan ligne en samtidsdiagnose: Vores tempo er accelereret,
mange af os savner tid - ikke mindst på arbejdet, hvor krav om produktivitet og effektivitet og et stadig stigende arbejdspres er dagens orden.
 
Netop arbejdstid er stridspunktet i den aktuelle overenskomstkonflikt på underviserområdet. Også for os. Det har godt nok ikke fået helt samme opmærksomhed i medierne, men Dansk Sygeplejeråds medlemmer ansat under staten på landets SOSU-skoler er også lockoutet fra den 1. april, og det synes vi er helt urimeligt. Vi mener ikke, at Moderniseringsstyrelsens krav på arbejdstidsområdet udspringer af en grundlæggende indsigt og forståelse af vores medlemmers virkelighed.
 
Udover den vigtige principielle diskussion om den danske aftalemodel savner vi også en mere nuanceret og afbalanceret tilgang til spørgsmålet om arbejdstid, og hvordan vi håndterer det moderne arbejdsliv.
 
Forandringerne i velfærdsamfundet ændrer hastigt indholdet i arbejdet, vilkårene for arbejdet, arbejdspresset og arbejdsmiljøet og udfordrer derfor også de traditionelle arbejdstidsaftaler. Det har vi brug for en saglig debat om. Ikke kun om det underviserarbejde, der pt. er stridens kerne, men reelt vores arbejde på hele det offentlige område.
 
Sygeplejersker har et stort engagement og er faglig stolte. Arbejde giver os løn, sociale kontakter og rammer døgnet ind, men det vigtigste er, at det giver os selvværd og mening, når vi løser opgaver og oplever, at vores arbejde er en del af en større sammenhæng.
 
Den mening skal vi holde fast i samtidig med, at vores arbejde udvikles. Mange af vores medlemmer oplever samtidig et stadig stigende arbejdspres. Mængden af opgaver kan give ujævne rytmer og lange arbejdsdage. Men hvor der tidligere var toppe og dale peger for eksempel vores undervisere på professionshøjskolerne på, at kravene i arbejdet betyder, at hele året er en arbejdsmæssig top – der er ingen mellemrum eller pauser til lade op i.
 
Undersøgelser blandt vores medlemmer viser, at et af de største arbejdsmiljøproblemer er en mangedobling af antal kontakter, der skal til for at løse en arbejdsopgave. Kontakt til patienter, pårørende, andre sygeplejersker osv.
 
Tilsvarende er sygeplejerskers arbejde på en SOSU-skole ikke kun klasseundervisning. Det er også vejledning, eksaminer, tværfagligt teamsamarbejde, forældrekontakt, medansvar for skolernes udvikling, ansvar for udvikling af eget fagfelt osv. Noget løses ved fysisk tilstedeværelse, mens andre opgaver kræver digitale løsninger som f.eks. e-learning.
 
I løbet af arbejdsdagen er der altså en lang række konkurrerende aktiviteter, der er forskellige ikke kun i indhold, men også i form.
 
Stive arbejdstidsaftaler ikke løsningen
Problemet med konkurrerende opgaver er netop, at de helt konkret og bogstaveligt er konkurrerende. Ofte løses de samtidig - som når pårørende til en patient beder om en samtale samtidig med, at en anden patient skal hjælpes..
 
Svaret på disse tids- og opgavemæssige udfordringer er ikke stive arbejdstidsaftaler, der regulerer arbejdstiden ned til mindste detalje. Det er ikke muligt at regulere moderne arbejdstid så detaljeret.
 
Meget stive arbejdstidsregler fratager det professionelle ansvar og råderum, der er så væsentligt i menneskelig udvikling, i det at skabe mening i arbejdet og i professionsudvikling.
 
På den anden side er svaret heller ikke Moderniseringsstyrelsens ønske om total afskaffelse af arbejdstidsaftaler.
 
Arbejdsgiversiden kan ikke have læst på lektien, når de vil af med nogle af de grundpiller vi har bygget vores arbejdsmarked op om, nemlig medindflydelse og samarbejdstraditioner.
 
Under den overflade som mange ledelsesplanlæggere tror er styrbar og rationel, eksisterer der modkulturer og taktiske spil, bevidste som ubevidste, og sådanne subkulturer bliver stærkere, når alt kastes bort, sådan som arbejdsgiverne vil det.
 
Derfor er arbejdsgivernes model heller ikke vejen frem. Men hvordan får vi øjnene op for de alternativer, der baserer sig på behovet for at udvikle arbejdet og vores professioner?
 
Vi arbejder sammen i sociale og arbejdsmæssige fællesskaber, hvor vi påvirkes og påvirker andre. Vi er koblet sammen i netværk og udvikler arbejdspladsen. Det må være det første udgangspunkt for et aftaleindhold. 
 
Vi skal have arbejdspladser med åbne og gennemskuelige aftaler, fordi det modsatte gør os utrygge og usikre, og selv om traditionelle arbejdstidsaftaler efter alt at dømme, ikke kan yde beskyttelse mod de typiske træk i det moderne arbejdsliv, vil det netop være den slags aftaler, ansatte efterspørger, når de oplever usikkerhed og et for stort ledelsesmæssigt pres.
 
Som faglig organisation har vi en opgave i at sikre rammer for arbejdet – og sikre mod for stort arbejdspres og belastning. Men vi har også en interesse i at få udviklet vores fagområde og profession og give alle ansatte udviklingsmuligheder i et livslangt læringsperspektiv. Derfor peger vi på, der må udvikles arbejdstidsaftaler, der kan rumme både udvikling og beskyttelse.
 
Situationen kalder, efter vores opfattelse på nye diskussioner og løsninger både på samfundsniveau, på overenskomstniveau og på arbejdspladsniveau. Vi har ikke det endegyldige svar, men hvis vi skal finde det i fællesskab kræver det, at arbejdsgiverne opgiver deres krav om at fjerne alt, der hedder kollektive arbejdstidsaftaler.
 
Spørgsmålet om arbejdstid og arbejdstidsaftaler rækker langt videre, end det umiddelbart ser ud til.  Vi ønsker holdbare løsninger for hele underviserområdet og resten af den offentlige sektor. Og vi skal gå vejen sammen i stedet for hver for sig.
Publiceringsdato:
02. april 2013
Ændringsdato:
02. april 2013