Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 

Hvor blev de ældres ret til sundhed af?

Enhedslisten vil give ældre minimumsrettigheder. Men skal vi for alvor gøre en forskel for ældre, bør vi også have fokus på det kommunale sundhedsvæsen, så borgerne kan få bedre sygepleje og behandling. Sådan skriver formændene for DSR og Alzheimerforeningen i et fælles debatindlæg i Jyllands-Posten.
  • print
  • download
  • kontakt
  • Bookmark and Share
Hvor blev de ældres ret til sundhed af?
 
Af Anne Arndal, formand for Alzheimerforeningen og Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.
 
Ældre skal have ret til rengøring, ugentlige bade og regelmæssig ophold i det fri. Sådan lyder hovedindholdet i Enhedslistens ældrepakke, som partiet lancerede i Jyllands-Posten den 2. oktober. Listen af rettigheder bliver taget med ind til finanslovsforhandlingerne med regeringen. Ambitionen er at hæve de ældres livskvalitet. Men skal vi nå helt i mål med de gode intentioner, så bliver vi også nødt til at opgradere sundhedsindsatsen i kommunerne især overfor ældre med demenssygdom og andre kroniske lidelser.
 
En ny international rapport lavet af organisationen HelpAge i samarbejde med FN viser, at Danmark ligger helt nede på en 17. plads over lande, det er bedst at blive gammel i. Det er især danskernes gennemsnitlige levealder og fysiske velvære, der får os til at sakke helt bagud i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med. Selv ældre borgere i Estland, Uruguay og Slovenien har et bedre helbred end danskerne.
 
Det er ikke godt nok. En af de væsentligste grunde er, at alt for mange ældre herhjemme ikke får den sygepleje og behandling, de har brug for. På en stor del af landets plejehjem, hvor hovedparten af beboerne lider af en fremskreden demenssygdom eller andre alvorlige lidelser, er der for lidt sundhedsfagligt personale.  En opgørelse, som KL og Dansk Sygeplejeråd har lavet viser, at under halvdelen af landets kommuner har sygeplejersker på alle plejehjem. Det er foruroligende, når vi ved, at fx forkert medicinhåndtering kan forværre de ældres tilstand, og øge risikoen for flere indlæggelser og genindlæggelser på hospitalerne. Med andre ord bliver regningen dyr både menneskeligt og økonomisk.

De kommende år vil presset på især plejehjemmene blot blive forstærket. Kigger vi på den demografiske udvikling, så stiger antallet af ældre borgere over 80 år voldsomt, og antallet mennesker med en demenssygdom bliver mere end fordoblet de næste 50 år. Det betyder, at dem, som fremover kommer på plejehjem vil være endnu mere svækkede end tidligere. Der vil derfor komme flere med alvorlige og komplekse sygdomsforløb, og der vil opstå langt flere akutte situationer, hvor den rette sundhedsfaglige kompetence er nødvendig. Derfor er det helt afgørende, at der er medarbejdere med høj sundhedsfaglig ekspertise døgnet rundt, som står for observering, medicindosering, rehabilitering, ernæringsplaner og som kan tage sig af akut opståede problemer hos patienterne.
 
Vores opfordring lyder, at sundhedsberedskabet på plejehjemmene bør styrkes. Der er behov for, at der er sygeplejersker på alle plejehjem døgnet rundt, og der er behov for videreuddannelse og kompetenceløft af alle personalegrupper blandt andet med viden om demens.
 
Lad os sammen give de ældre ret til bedre sundhed. Det vil være en investering, som gør en markant forskel for ældre, vil øge livskvaliteten for svage som for stærke, og det vil gavne det danske samfund som helhed.

Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten den 13. oktober, 2013.  
Publiceringsdato:
14. oktober 2013
Ændringsdato:
14. oktober 2013