Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 
 

Forlig mellem KTO og KL

Forhandlingsfællesskabet KTO og KL indgik lørdag overenskomstaftale for de kommende to år.
  • print
  • download
  • kontakt
  • Bookmark and Share

​Af: Mads Krøll Christensen, mkc@dsr.dk

KTO og KL har netop indgået overenskomstforlig for 500.000 kommunalt ansatte. OK13-aftalen giver de kommunalt ansatte under KTO lønstigninger på 1,91 procent over de kommende to år - inkl. den skønnede udmøntning fra reguleringsordningen. Udover de 1,91 procent er der i aftalen også afsat 0,25 procent i såkaldte organisationspuljer til forbedringer.

I Sundhedskartellet er KTO og KL’s forhandlinger blevet fulgt tæt, fordi der med Sundhedskartellets afsluttende forhandlinger med KL vil være adskillige lighedspunkter med aftalen mellem KTO og KL. Det forklarer Sundhedskartellets formand Grete Christensen, som peger på relativt lave lønstigninger og bevarelse af reguleringsordningen, som centrale punkter i aftalen.

”Det er tydeligvis et resultat, der er indgået i skyggen af den økonomiske krise. Og jeg er ikke sikker på, at 1,91 procent er nok til at opretholde reallønnen. Modsat er det positivt, at reguleringsordningen opretholdes,” udtaler Grete Christensen, som nu vil læse forligsteksten nærmere.

Sundhedskartellet forhandler OK13 med KL den 27. februar. 

Læs KTO’s pressemeddelelse

Publiceringsdato:
16. februar 2013
Ændringsdato:
16. februar 2013