Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 
 

Faglige selskaber rykker

Dansk Sygeplejeråd relancerer netop nu 35 faglige selskabers hjemmesider på dsr.dk. Det giver dig adgang til endnu mere fagligt indhold – både når du logger ind på ’Min Side’, når du bruger søgefunktionen eller ser efter arrangementer, og ikke mindst på de faglige selskabers nye hjemmesider.
  • print
  • download
  • kontakt
  • Bookmark and Share
​På de faglige selskabers nye sider kan du fx læse nyheder, tilmelde dig arrangementer og læse faglige artikler. Ved de faglige selskabers entré på dsr.dk kan du også fremsøge fagligt indhold fra de faglige selskaber via søgefunktionen, og så vil nyheder fra de faglige selskaber fremover optræde under nyheder på ’Min Side’, når du logger ind. På ’Min Side’ finder du også en hurtig adgang til de faglige selskaber, du allerede er medlem af.

Faglige arrangementer
For dem, som ønsker at deltage i faglige arrangementer, landskurser og konferencer, vil de faglige selskabers begivenheder fremover optræde i arrangementsoversigten på dsr.dk. På den måde bliver det nemt at få et samlet overblik. Som noget nyt kan du også se de arrangementer, du har tilmeldt dig på ’Min Side’. 
 
Online indmeldelse
Som medlem af et fagligt selskab har du adgang til et interessefællesskab om et fagligt speciale. På den måde kan du udvide din egen viden på området, debattere tendenser og forskning og øge dine kvalifikationer i samspil med kollegaer på tværs af landet.

Hvis du har lyst til at være medlem af et fagligt selskab kan du melde dig ind via en simpel elektronisk blanket direkte på det faglige selskabs hjemmeside.

Besøg de faglige selskaber på dsr.dk/fs for at se en oversigt over de mange faglige specialer.
Publiceringsdato:
20. november 2012
Ændringsdato:
20. november 2012