Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 
 

Organisationer fra hele verden mødes i Sydafrika

Netop i disse dage er formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, til kongres med andre faglige organisationer fra hele verden i Sydafrika. Her skal man blandt andet drøfte den økonomiske krise og offentligt ansattes arbejdsvilkår.
  • print
  • download
  • kontakt
  • Bookmark and Share

Af: Søren Olufsen, sbo@dsr.dk

Den 29. kongres i Public Services International (PSI) er lige nu i gang i Durban i Sydafrika. Faglige organisationer fra hele verden skal behandle arbejdsprogrammet for de næste 5 år.

Programmet indeholder en række punkter bl.a. forebyggelse af stikskader, fri og lige adgang til sundhedsydelser og en række tiltag for at afhjælpe den økonomiske krises indvirkning på den offentlige sektor.

”Det er rigtig vigtigt at få forskellige indblik og vinkler på, hvordan den økonomiske krise især har ramt offentligt ansatte i hele verden. Samtidig giver det spændende input til, hvordan organisationer arbejder med at finde nye løsninger,”
siger Grete Christensen og fortsætter:

”Kongressen har gjort det helt klart, at den offentlige sektor er under pres i hele verden, og det understreger bare vigtigheden af, at de faglige organisationer kæmper videre for at sikre anstændige og trygge arbejdsforhold for medlemmerne.”

image002.jpgDansker har leveret flot arbejde
På kongressen i Durban har Grete Christensen og deltagerne også stemt om, hvem der skal være generalsekretær i PSI. En post, som danskeren Peter Waldorff har bestridt de seneste fem år, men han blev ikke genvalgt. I stedet er italieneren Rosa Pavanelli, præsident i den største italienske organisation for offentligt ansatte, valgt til ny generalsekretær.

”Norden har støttet Peter Waldorff's valgkamp, og det er beklageligt, at han ikke får lov til at fortsætte det flotte arbejde, som han har sat i gang i PSI. Peter har stået for en retfærdig og engageret ledelse af sekretariatet, har været dybt involveret i mange projekter og kampagner rundt i hele verden, vi har dyb respekt for hans arbejde,” siger Grete Christensen.

Publiceringsdato:
28. november 2012
Ændringsdato:
28. november 2012