Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Leder-TR

Lederen er arbejdsgivers loyale ledelsesrepræsentant. Men ledende sygeplejersker er også ansatte. Lederforeningens leder-TR-system hjælper jer til at samles i et netværk som ledere.

Hvem hjælper lederen, når lederen hjælper medarbejderne, patienterne og borgerne?

På denne side kan du læse mere om Lederforeningens system med leder-TR. Du kan læse, hvem der er leder-TR for dig, og hvordan du selv kan blive leder-TR.

Det overordnede formål med leder-TR er at styrke indflydelses-, forhandlings- og udviklingsmuligheder for den ledende sygeplejerske, den faglige ledelse og for ledelsesprofessionen.

Et andet vigtigt formål er at styrke den enkelte arbejdsplads.

Via Lederforeningens Lederoverenskomst på både det regionale og det kommunale område, er ledende sygeplejersker omfattet af bestemmelserne om "merindflydelse og medindflydelse" og herunder retten til at vælge en tillidsrepræsentant. Det er denne rettighed, der betyder, at du har en leder-TR.

Systemet gavner også arbejdsgiverne. Arbejdsgiverne har for eksempel mulighed for at vide, hvad der rører sig blandt en gruppe ledere, uden at skulle tale med dem alle sammen.

Læs mere om, hvordan du kan bruge din leder-TR. Og hvordan I kan vælge en leder-TR, hvis I endnu ikke har én.

Leder-TR for ledende sygeplejersker
Hent pjecen 'Leder-TR for ledende sygeplejersker'
- til dig som gerne vil være leder-TR, til jer som gerne vil have en leder-TR og til jer der ikke vidste at i gerne ville!