Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Kredsen i medierne

Medlemmer, tillidsvalgte og de valgte politikere i Kreds Midtjylland er ofte i medierne med debatindlæg om sygepleje og sundhedspolitik. Her finder du et uddrag af indlæggene og af pressens nyheder fra kredsens område.

Har du bidraget til den offentlige debat, så send gerne dit indlæg og/eller link til, hvor det har været offentliggjort.

Ansvarlig for løbende opdatering af denne side er Marie Adelstorp - midt-ma@dsr.dk

2013 

Maj

25. maj

Gadesygeplejerske stopper i Holstebro
Et år før kontraktudløb har gadesygeplejerske Camilla Kristiansen meddelt Holstebro Kommune, at hun fratræder sin stilling som daglig leder af sundhedsprogrammet Operation Sundhed. I stedet tiltræder hun en lignende stilling i Fredensborg Kommune.
"Det er meget svært at skulle tage afsked med borgerne, men på den anden side, så glæder jeg mig meget til at træde ind i et job, som jeg kan forme 100 procent," forklarer Camilla Kristiansen bl.a. til Dagbladet Holstebro.
Læs mere i Holstebro Dagblad, 1. sektion, side 2 og 3.

14. maj

"Så skal du vel være leder?"
Kun tre procent af de midt- og vestjyske sygeplejersker er mænd. En af dem er Frank Thornild, og han er rigtig glad for sit job.
"Det var lidt en tilfældighed, jeg blev sygeplejerske," fortæller Frank Thornild.
"Faget har alt - lige fra det vilde med traumer til det mere stille i ældreplejen. Mange af de unge bruger det også som adgang til at rejse ud i verdens brændpunkter, for eksempel for at følge med udsendte soldater."
Kredsnæstformand i DSR, Bente Rasmussen fortæller, at det er nødvendigt at italesætte jobbet som sygeplejerske på en ny måde, hvis vi skal have flere mænd til at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen," fortæller hun.
Læs mere i ErhvervsMagasinet side 14.
 
Det nære sundhedsvæsen rykker tættere på
Mere end hver femte kommune har i dag et akutteam, der rykker ud for at hjælpe ældre i deres hjem. Et af dem er Silkeborg Kommune. De forebyggende indsatser er i stærk vækst i kommunerne. Og det er rigtig positivt, mener ekspert.
"Med akutteamet opnår borgerne en større grad af tryghed. De kan blive i nærmiljøet og stadig få den samme høje kvalitet i behandlingen," siger Ida Høgh, distriktsleder for Ældreområde Nord i Silkeborg Kommune.
Læs mere i Momentum, 1. sektion, side 11.
 
13. maj

Sygeplejersker i ældreplejen får større rolle
Ældreservice i Odder Kommune har lavet en model kaldet: 'Sygeplejersken som bagvagt', der skal vises frem på sygeplejekonference i Australien. Kommunens afdeling har selv udviklet ideen, og den er blevet udvalgt af Dansk Sygeplejeråd, der gerne vil præsentere den på konferencen.
Læs mere i Horsens Folkeblad, 1. sektion, side 20.

12. maj

Utryghed i Gellerup
I april blev sundhedsplejerske Tina Schjødt overfaldet ved sin arbejdsplads i Gellerup ved Aarhus.
"Vi føler os usikre og utrygge ved at være i Gellerup, og vi føler slet ikke, at vi har en ledelse, som hører os i den forbindelse," siger Tina Schjødt, som nu bliver flyttet til et andet område.
Læs mere i JP Aarhus, side 1

Rift om nyuddannede sygeplejersker
Der er arbejde til stort set alle de, der forlader sygeplejerskeuddannelsen i Midt- og Vestjylland med et uddannelsesbevis i hånden.
Læs mere og se nyhedsindslag fra TV/Midt-Vest, hvor bl.a. sygeplejerske Anne Rasmussen fra hospitalet i Holstebro og kredsnæstformand fra DSR, Bente Rasmussen optræder.

3. maj
 
Nyuddannede sygeplejersker hurtigere i arbejde
Mere end otte ud af ti af de nyuddannede sygeplejersker fra uddannelserne i Holstebro og Viborg får ifølge Dansk Sygeplejeråd i Kreds Midtjylland arbejde, når de er færdige. Næstformand i Dansk Sygeplejeråd i Kreds Midtjylland, Bente Rasmussen, peger blandt andet på, at ansættelsesstoppet i regioner og kommuner er forbi.
Derudover er der også brug for flere sygeplejersker i kommunerne.
"Der er en udvikling i forhold til det nære sundhedsvæsen, som gør, at kommunerne også har behov for at ansætte flere sygeplejersker," siger Bente Rasmussen til P4 Midt&Vest.
 

Februar, Marts og april 

Overbelægninger på midtjyske hospitaler udløste massiv pressedækning med deltagelse af midtjyske sygeplejersker og politikere i aviser, radio og tv.

(Følg dette link for at læse mere)

 

ApRIL

 
17. april

Fortsat overbelægning på sygehuset
Sundhedsministeren var tirsdag i samråd om overbelægning. I Randers angriber sygehuset problemet på den rigtige måde, mener regionsrådsformand Bent Hansen.
Læs mere i Randers Amtsavis

15. april

Debatindlæg om sygeplejerskers arbejdsmiljø i JP Aarhus
Kreds Midtjylland bruger bl.a. april måned til at sætte fokus på medlemmernes arbejdsmiljø. Initiativet fortæller dele af kredsens formandsgruppe om i et debatindlæg i JP Aarhus.
Læs debatindlæg i nyhed fra dsr.dk/midtjylland
Bragt i JP Aarhus, side 11

13. april
Er sygeplejersker de næste, der står for skud?
"Lærerne er midt i en overenskomstsituation, hvor forhandlinger om arbejdstidsaftaler nu har medført lockout af lærere og undervisere. Vil sygeplejerskerne være den næste faggruppe i rækken, der skal kæmpe for at beholde allerede opnåede rettigheder? Den tanke bekymrer mig, skriver sygeplejersker Lisbeth Reuss-Schmidt bl.a. i JP Aarhus."
Læs debatindlæg i nyhed fra dsr.dk/midtjylland
Bragt i i JP Aarhus, side 11 


4. april

SOSU-undervisere: Kom tilbage til forhandlingsbordet
Konfliktramte undervisere på Social- og SundhedsSkolen i Herning er bekymrede over, at de i denne tid ikke må passe deres daglige arbejde med undervisning, støtte og vejledning samt fastholdelse af deres elever.
Læs mere hos P4 Midt 
Læs nyhed fra DSR, Kreds Midtjylland
3. april
Sygeplejerske tilbage på Tunø
Flagene var hejst på Tunø tirsdag, da den nye sygeplejerske blev budt velkommen med en kurv og masser af kram, og for Jørgen Hastrup er der ingen tvivl om, hvorfor glæden på øen er så stor.
"Det giver en stor tryghed for os fastboende på Tunø, men når der også kommer mange turister herovre, så er det også en tryghed for dem," siger han
Læs mere hos P4 Østjylland

1. april
Anæstesisygeplejesrsker i akutbil i Skive
Fra 1. april er der anæstesisygeplejersker med i akutbilen i Skive døgnet rundt. "Vi er glade for, at kampen som vi og DSR har kæmpet sammen, nu er lykkedes," siger sygeplejerskerne.
Læs mere på Regionshospital Midts hjemmeside.
Læs nyhed fra DSR, Kreds Midtjylland
 

 

Marts


27. marts

Ph.D-afhandling forsvaret
Sygeplejerske Raymond Kolbæk, Viborg, tidl. Horsens, har forsvaret sin ph. d.- afhandling: "Nystartede sygeplejestuderendes holdninger til it i teoretisk uddannelse og klinisk sygepleje" på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. 
Fredericia Dagblad, folkebladet, side 12 

20. marts

Mere tid hos patienter i Horsens
Sygeplejersker på hjerteafdelingen i Horsens skal lave kontorarbejde på hospitalsstuerne. I tre dage rykker personalet ud af kontorerne og ind til patienterne for at komme tættere på dem.
Læs nyhed fra P4 Østjylland

19. marts

Eftertragtede studiepladser til sygeplejeuddannelsen
På VIA i Viborg har de fået 75 procent flere kvote 2-ansøgere til sygeplejestudiet end sidste år. En af forklaringerne er mange jobmuligheder, mener chefsygeplejerske Tove Kristensen fra Regionshospitalet Viborg.
Se indslag fra TV/MIDT-VEST - bl.a med studerende og uddannelsesleder for sygeplejestudiet i Viborg.
 
Sygeplejerskeuddannelsen lokker folk til Holstebro
84 procent flere kvote 2-ansøgere til sygeplejestudiet end sidste år.
"Vi er enormt glade for, at så mange har søgt ind. Jeg tror, det er fordi vores uddannelse har et godt ry og omdømme, men vi hører også, at de studerende er glade for campusmiljøet, hvor de er sammen med studerende, som de får meget ud af både fagligt og socialt," siger Lisbeth Sørensen, som er uddannelsesleder på sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro.
Læs mere i Holstebro*Struer Dagblad, 1. sektion, side 5


Campus Randers hitter igen
Da fristen for kvote 2-ansøgninger til VIAs uddannelser i Randers løb ud, stod det klart, at VIA i Randers for fjerde år i træk har slået alle rekorder.
Sygeplejerskeuddannelsen har oplevet den mest markante fremgang på næsten 25 procent i forhold til sidste år
"Det er fantastisk glædeligt, at vi igen i år oplever så stor en søgning. Det bekræfter, at ansøgerne finder sygeplejerskeuddannelsen attraktiv og af en høj kvalitet, hvor man har tillid til, at sygeplejefaget er værdifuldt for sundhedsprofessionerne," siger Ulla Nielsby, uddannelsesleder for sygeplejerskeuddannelsen i Randers.


13. marts

Givtigt jobrotationsprojekt i psykiatrien
Et vellykket jobrotationsprojekt i psykiatrien i Region Midtjylland har givet 60 fastansatte sygeplejersker nye kompetencer, fire ledige sygeplejersker fast arbejde, og forlænget vikariaterne for 11 andre ledige. 'Ren win-win' siger chefsygeplejerske Claus Graversen fra Region Midtjylland.
Læs mere i Dagbladet Ringkøbing-Skjern d. 13. marts, 1. sektion, side 20
 

5. marts
 
Sygeplejeklinikker set fra en hjemmesygeplejerskes vinkel
"Jeg arbejder i Hvide Sande, og her har vi en god og velfungerende klinik. Vi vurderer, hver gang en borger skal have hjemmesygepleje, om vedkommende vil kunne komme i vores klinik. ...
I klinikken klarer vi mange forskellige opgaver, det kan f. eks dreje sig om; sårbehandling/ forbindskift, medicindoseringer, medicingivning og lignende. Fordelene ved at gøre dette på klinik er mange set fra vores synspunkt: Hygiejnen er i top, dette vil være medvirkende til færre infektioner. ...
Jeg anser bestemt ikke sygeplejeklinikkerne som en serviceforringelse, men derimod som en klar forbedring. "
Sygeplejerske Mary-Ann Johansson om arbejdet i sygeplejeklinikken i Hvide Sande.
Læs mere i Dagbladet Ringkøbing-Skjern 5. marts 2013, 1. sektion, side14
 

FEBRUAR

17. februar

Først tager de lærerne...

"Det er med dyb bekymring, vi følger regeringens tydelige påvirkning af lærernes arbejdstidsforhold. Samtidig ser vi, at såvel regioner som kommuner ikke holder sig tilbage med lige så uhyrlige angreb på arbejdstidsforhold inden for de øvrige fagområder, uanset der her har været voldsomme produktivitetsstigninger."
(....)
"Vi skal i fællesskab danne en front mod forringelse af arbejdstidsforhold, tillidsrepræsentanters forhold samt sikre vores realløn. Vi bør som samlet fagbevægelse insistere på, at der er tale om reelle forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, og kan ikke acceptere en trussel om lovindgreb. "
(Sådan skriver bl.a. kredsformand Else Kayser sammen med andre fagforeningsformænd i Aarhus Stiftstidende, 1. sektion, side 24) 

15. februar

Sygeplejersker utilfredse med regionernes OK-offensiv
Danske Regioner, der er de ansatte i sundhedssektorens arbejdsgivere, kræver øget indflydelse på de ansattes arbejdstid. Samtidig vil de indskrænke tillidsrepræsentationen, hvilket vil forringe de ansattes muligheder for at blive hørt og få indflydelse.
"Når man kigger på de krav, arbejdsgiverne inden for sundhedssektoren har stillet til overenskomstforhandlingerne, skulle man tro, de var ledere af en industrivirksomhed, og at de samtidig ønsker sig tilbage til en tid, hvor de ansatte opfattede jobbet som et kald," siger kredsformand Else Kayser.
Læs mere i
Arbejderen

13. februar

Sammenhold i fagbevægelsen
Der skal være reelle forhandlinger om overenskomsterne mellem arbejdsmarkedets parter. Vi accepterer ikke trussel om lovindgreb. Fagbevægelsen skal samarbejde, og det er vigtigt, at vores forhandlere står fast og ikke lader sig skræmme af trusler, skriver fem fagforeningsformænd - heriblandt formand for de midtjyske sygeplejersker, Else Kayser - i en udtalelse.
Læs mere i Arbejderen, 1. sektion, side 8.
 

Januar

31. januar
 
Hårde krav fra arbejdsgivere
Det er en helt særlig overenskomstforhandling, de offentlige står i lige nu. Arbejdsgiverne har lagt op til at fjerne en række af de ansattes grundlæggende rettigheder, så vejen banes for nye nedskæringsrunder.
"Vores medlemmer, som gør deres ypperste og virkelig er fleksible, oplever det som en hån, at arbejdsgiverne nu kræver endnu mere fleksibilitet. Det er helt ublu krav arbejdsgiverne er kommet med også i forhold til mindre beskyttelse af valgte tillidsfolk og vores indflydelse gennem MED-systemet," siger Else Kayser, formand for Dansk Sygeplejeråd i Midtjylland.
Læs mere  i Arbejderen, 1. sektion, side 2.
 
26. januar
 
Lav ledighed blandt nyuddannede sygeplejersker
På det nyeste hold dimittender fra Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg har 19 ud af 25 allerede et job. Nye sygeplejersker har endda måtte takke nej til jobs.
"Jeg har på fornemmelsen, at mange af os faktisk har stået i en privilegeret situation, hvor vi kunne vælge, hvad vi gerne ville bagefter," siger Vinca Bast, der fra 1. februar starter i drømmejobbet på gynækologisk afdeling på hospitalet i Horsens.
"Jeg har været til flere dimissioner, og jeg har ikke tidligere oplevet så mange, der allerede har fået arbejde," siger Bente Alkærsig Rasmussen, der er kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd i Kreds Midtjylland.
Læs mere i Midtjyllands Avis d. 26. januar, 1. sektion, side 8.
 
Formand for SLS Silkeborg vil åbne eget hospice
"Jeg ville egentlig bruge uddannelsen til sygeplejerske som et springbræt til medicinstudiet, men nu har jeg fundet ud af, at det er det, jeg virkelig vil. Læger har så travlt, og som sygeplejerske kan jeg være der 100 procent for patienterne," siger 23-årige Ann Arellano Kristensen.
Selvom det er den grundlæggende sygepleje , der endnu bliver trænet på studiet, har Ann planer for fremtiden. Hun vil gerne åbne sit eget hospice helt ned til stranden tæt ved Slagelse.
Læs mere i Midtjyllands Avis, 1. sektion, side 21.
 
18. januar
 
Arbejdsgivernes udspil opleves som en hån
De offentlige arbejdsgivere spiller hårdt ud med krav om forringelser af arbejdstidsregler, seniorordninger, de ansattes medindflydelse og beskyttelse af tillidsfolk. Flere faglige organisationer oplever medlemmers vrede og frustration over udspillet fra arbejdsgiverne. Det samme gælder de midtjyske sygeplejersker, fortæller kredsformand i Dansk Sygeplejeråd, Else Kayser, til Arbejderen.
"Medlemmerne oplever udspillet fra arbejdsgiverne som en hån i forhold til hvor fleksible de allerede er i dag," siger Else Kayser.
 
 
16. januar
 
Sygeplejerske ansat på Tunø
Efter halvandet års kamp kan Tunø igen se frem imod at få en sygeplejerske til øen.
Det bliver sygeplejerske Anette Bredsdorff, der fra den 1. marts 2013 starter med oplæring i kommunale opgaver på fastlandet, hvorefter hun som krævet flytter til Tunø og begynder i sit nye job lige efter påske. Anette Bredsdorff kommer direkte fra en stilling på Grønland.
Læs mere i Århus Stiftstidende 16.  januar  2013, 1. sektion, side 24.
13. januar

Fortsat behov for sygeplejersker
En analyse, som COWI har lavet for Region Midtjylland, viser, at der som ét muligt fremtidsscenarie kan blive overskud af sygeplejeuddannede i 2022. Kredsformand Else Kayser mener dog, at man skal være opmærksom på nuancerne i analysen.
"Jeg synes, billedet er meget usikkert. Og jeg er sikker på, at der stadig vil være et stort behov for sygeplejersker. Vores fokusområde kommer blandt andet til at dreje sig om at sikre et fornødent optag på uddannelsen, fordi der vil blive stor kamp om de unge," siger Else Kayser til Dagbladet Holstebro.
Læs mere i Dagbladet Holstebro,1. sektion, side 2.
Ligeledes omtalt i Dagbladet Struer og Dagbladet Lemvig.

4. januar

Ny fleksjob- og førtidsreform får store konsekvenser
Politisk set er der gode takter i den nye fleksjob- og førtidspensionsreform, der trådte i kraft 1. januar 2013, men på flere områder giver reformen desværre også anledning til bekymring, skriver kredsnæstformand i DSR, Kreds Midtjylland, Bente A. Rasmussen.
Læs hele debatindlægget i Viborg Stifts Folkeblad, 1. sektion, side 9.
Ligeledes bragt i Holstebro. Lemvig og Struer Dagblad d. 4. januar 2013. 
 

Øvrige presseklip

 

 

Publiceringsdato:
22. december 2010