Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 
 

Særligt for ledere om afskedigelser

Lederforeningen giver dig her gode råd til, hvordan du som leder kan håndtere en afskedigelsessituation.
  • print
  • download
  • kontakt
  • Bookmark and Share

1. Spørg din leder, hvad der sker på arbejdspladsen for at opnå så meget forudsigelighed som muligt i situationen.

2. Giv information så snart du ved noget til dine mellemledere og/eller medarbejdere. Hvad sker der nu; hvorfor; hvad har det af konsekvenser for afdelingen; hvordan kommer afdelingen videre? Vær ikke bange for at give for megen information.

3. Gå i dialog med dine mellemledere, medarbejdere, TR og SiR, og vær ikke bange for at svare på kritiske spørgsmål.

4. Indkald om muligt alle dine mellemledere og/eller medarbejdere til et orienteringsmøde, så du ved at alle har fået den samme information. Ring om muligt til de mellemledere og/eller medarbejdere der ikke var til stede.

5. Opsøg din personaleafdeling eller HR-afdeling og hør hvad du som leder kan få af hjælp derfra.

6. Tal om fyringerne og adresser årsagen. Fokuser på, at det handler om nedskæringer og ikke om de enkelte medarbejdere. Det kan føles svært både at være den, der bliver opsagt, og at være den, der beholder jobbet. Lyt og vis omsorg og respekt, og vær ikke bange for at trøste en kollega eller en medarbejder, der er ked af det.

7. Vær bevidst om, at du er udsat for et pres og vær opmærksom på stresssymptomer – det er vigtigt, at du lytter til dig selv og tillader dig selv ro og hvile – det har du brug for

8. Prioriter hvilke arbejdsopgaver der skal udføres og prioriter evt. mindre vigtige opgaver fra i en periode – accepter at det er svært at yde optimalt under usikkerhed og psykisk pres

9. Tal med familie og venner om, hvordan du har det og få deres opbakning. Tal med lederkolleger om konkrete udfordringer på din arbejdsplads/afdeling og brug din Lederforeningen til at tale om din situation.

10. Lad være med at føle dig skyldig, fordi du skal udføre afskedigelser og/eller fordi du stadig har jobbet i behold. Brug i stedet dine lederkolleger til at tale om, hvordan I bedst kan komme videre, selvom I skal tage afsked med medarbejdere og kolleger.

Publiceringsdato:
15. december 2011
Ændringsdato:
15. december 2011