Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 
 

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål vedrørende dsr.dk. Har du andre spørgsmål, er der nederst link til en debat om brugen af dsr.dk.
  • print
  • download
  • kontakt
  • Bookmark and Share

Login

Spørgsmål:
Hvordan logger jeg ind?
Svar:
Der er to veje ind på dsr.dk:
1. Med NemID: Som medlem kan du logge ind på dsr.dk på samme måde, som man gør på f.eks. netbank. Det forudsætter dog, at du har aktiveret dit NemID til at kunne anvendes andre steder end kun til din netbank - kontakt DanID, som er firmaet bag NemID, og hør nærmere: www.danid.dk
2. Med dit medlemsnummer eller dit CPR-nummer sammen med den adgangskode, som DSR har sendt ud til dig per brev i januar 2011.
 

Mistet adgangskode

Spørgsmål:
Jeg har mistet min adgangskode - hvad gør jeg?
Svar:
Du kan bestille en ny kode ved at gå ind på dsr.dk og klikke på ’Glemt adgangskode?’ i loginfeltet. Koden bliver så sendt på mail. Hvis vi ikke har din mailadresse, sender vi koden til dig med almindelig post. Husk, at det altid er muligt at logge på med NemID.
 

Nemid virker ikke

Spørgsmål:
Jeg kan ikke få NemID til at virke - hvad gør jeg?
Svar:
Du kan kontakte DanID, som er firmaet bag NemID.  De kan kontaktes på telefon: 80 30 70 50 eller via www.danid.dk.
 
Hvis dit NemID virker til din homebank, men ikke til dsr.dk, kan det skyldes, at du har begrænset det til homebank. Hvis du går på www.nemid.nu og bestiller et nyt NemID, vil du blive guidet gennem processen igen. Til sidst vil den minde dig om, at du allerede har et NemID, men du kan så vælge at bruge dit NemID til mere end homebank.  
  

Indmeldelse

Spørgsmål:
Jeg vil gerne melde mig ind via dsr.dk - hvordan gør jeg?
Svar:
Du kan gå til siden ’Bliv medlem’ - her kan du læse mere om medlemsfordele og du kan komme direkte til indmeldelsesblanketterne.
 

Søgning

Spørgsmål:
Jeg kan ikke finde det, jeg leder efter på dsr.dk – hvad gør jeg?
Svar:
Anvend søgefunktionen øverst i højre hjørne på dsr.dk. Når søgeresultatet vises, kan du præcisere søgningen yderligere ved at vælge afsender, type m.v. i venstre side. Alternativt kan man finde indhold via menuerne på forsiden.
 

Min profil

Spørgsmål:
Jeg har brug for hjælp til at redigere min profil på dsr.dk – hvordan gør jeg?
Svar: 
Du skal først logge ind og så klikke på dit profilbillede øverst i venstre hjørne. På den måde får du adgang til din personlige profil, hvor du kan redigere dine oplysninger. HUSK at trykke ”Gem”, inden du forlader siden.
 

Webshoppen

Spørgsmål:
Jeg vil gerne købe noget i DSR's webshop – hvordan gør jeg?
Svar:
Du kan få adgang til webshoppen via shop.dsr.dk, og her får du vist alle produkter. Der er mulighed for at betale med dankort.
 

Rejseafregning

Spørgsmål:
Jeg skal lave rejseafregning – hvordan gør jeg?
Svar: 
Du skal først logge ind og så gå ind på dsr.dk/rejseafregning og udfylde skemaet som anvist på siden.
 

Nyhedsmail

Spørgsmål:
Jeg vil gerne modtage nyheder på mail – hvordan gør jeg?
Svar:
Du skal først logge ind og klikke på dit billede øverst til venstre. Herfra får du adgang til din personlige profil. Under punktet ’Nyheder pr. mail’ kan du tilmelde (eller afmelde) dig nyheder inden for de områder, du interesserer sig for.
 

Netværk

Spørgsmål:
Jeg vil gerne finde gamle studiekammerater og kollegaer på dsr.dk – hvordan gør jeg?
Svar:
Du kan bruge dsr.dk til at finde sammen med andre sygeplejersker via de personlig profiler, som alle medlemmer har. Som udgangspunkt er alle profilerne sat til ’Ikke offentlig’. Så for at blive fundet af kollegaer og andre, skal du selv ændre din profil til ’Offentlig’. Det gør du på denne måde: Log ind og klik på dit profilbillede øverst til venstre. Herfra får du adgang til din personlige profil. Vælg ’Rediger profil’ og fjern krydset i ’Jeg ønsker ikke, at nogen kan se min profil’.

Husk at trykke 'Gem', før du forlader siden. Kan du ikke finde dem, du søger efter, kan det være fordi, de ikke har gjort deres profil offentlig endnu.
 

Arrangementer

Spørgsmål:
Jeg vil gerne finde relevante kurser og arrangementer – hvordan gør jeg?
Svar:
Der findes flere måder, hvorpå du kan finde kurser og arrangementer. På ’Min Side’ kan du se en række relevante arrangementer nederst på siden, som er tilpasset bl.a. dine interesser, og hvor i landet, du bor. Ved at klikke
på ’Vis flere arrangementer’ kommer du til en oversigtside med alle oprettede arrangementer. Du kan sortere i arrangementerne ved at vælge afsender, type, m.v. til venstre på siden.
 
Kredsene, TR, AMiR, SLS, Seniorsammenslutningen og Lederforeningen viser også egne
arrangementer på deres specifikke sider. Endelig kan du også søge på et arrangement via søgefeltet øverst til højre.
 
Som en sidste mulighed kan du kontakte DSR's kursusafdeling: Faglige kurser har tlf.: 4695 4057 og organisatoriske kurser har tlf.: 4695 4197.
 

Mit arkiv

Spørgsmål:
Jeg kan ikke finde Mit arkiv - hvor er det?
Svar:
Mit arkiv var en funktion på den tidligere version af dsr.dk. I den var det muligt at gemme links til artikler og dokumenter. Denne funktion er ikke med på denne udgave af dsr.dk.
 

Kontaktoplysninger

Spørgsmål:
Jeg søger kontaktoplysninger på min kreds eller et fagligt selskab - hvordan finder jeg det?
Svar:
Du finder ind til din kreds ved at klikke på linket Kredse i den øverste bjælke på hjemmesiden. Herfra får du direkte adgang til sin lokale kreds' side ved at klikke på kortet. Der finder du de relevante kontaktoplysninger.
 
I samme øverste bjælke finder du også vejen ind til en oversigt over alle de faglige selskaber. Her kan du finde de enkelte selskabers kontaktoplysninger.
 

Debat om brugen af dsr.dk

Har du ikke fået svar på dit spørgsmål, kan du skrive det i debatten om brugen af dsr.dk
 

Hvorfor reklamer og annoncer på portalen?​

Tidsskriftet Sygeplejersken har haft annoncer i bladet i mere end 100 år. Dette forhold viderefører vi nu på vores online medie Sygeplejerskeportalen.

I bladet er annoncerne med til at holde de samlede omkostninger nede, så der kan produceres bedre blade. På samme måde giver annoncer på portalen mulighed for at udvikle flere tiltag for medlemmerne.

Sygeplejerskeportalen er et attraktivt annoncemedie, og annoncerne er et betydeligt aktiv for Dansk Sygeplejeråd. 

Hvem annoncerer hos os?

Sygeplejersker er aktive forbrugere af både rejser, kultur og forbrugsgoder ligesom alle andre, og er derfor interessante for annoncører indenfor disse områder.

De annoncer vi vælger at bringe har relevans for målgrupperne; sundhedsfaglige, sygeplejersker eller kvinder. Desuden kan annoncerne være relevante i forhold til emnet på siderne eller den artikel, de ligger i nærheden af. Hensigten med de målrettede tekstannoncer og billedannoncer er, at vores brugere kan finde dem nyttige. 

Etiske retningsliner og begrænsninger

Sygeplejerskeportalen er for medlemmerne af en faglig organisation, der organiserer sundhedspersonale. Derfor vil visse annoncetyper aldrig optræde her, og vi tager os ret til at afvise bestemte annoncører af etiske og moralske hensyn. Det gælder, hvis annoncerne omhandler våben, porno, tobak, alkohol, vold, diskrimination og spil. Det gælder også annoncer for produkter, der anbefales af navngivne personer, annoncer fra politiske partier eller annoncer, der fremmer en bestemt politisk holdning. Annoncering for håndkøbsmedicin eller alternativ medicin bliver kun accepteret, hvis de er godkendt af de rette myndigheder. Recept pligtig medicin vil der kun annonceres for bag login.

Af konkurrencemæssige hensyn kan Sygeplejerskeportalen også vælge at afvise annoncer fra konkurrerende medier eller jobportaler, hvor det er åbenlyst, at der er kommercielle interessemodsætninger.

Ansvar for indhold

Sygeplejerskeportalen friholder sig ethvert ansvar for om indholdet i annoncerne er rigtigt eller om produkterne er for dyre, for dårlige eller på anden måde ikke lever op til forbrugerens forventninger. 

Vores annoncører markedsfører deres produkter vis vores medier, men produkterne sælges ikke via DSR.

Hvis du har bemærkninger angående bestemte annoncer, bedes du rette henvendelse til annoncøren.

Jobannoncer

Der har i flere år været jobannoncer på Sygeplejerskeportalen. I samarbejde med medlemsbladet er www.dsr.dk/job er det meste besøgte jobsted for sygeplejersker.

Stillingsannoncer, der indrykkes i tidsskiftet, bliver samtidig indrykket på nettet - endnu før tidsskriftet er trykt. Det er inkluderet i prisen.

Annoncering i nyhedsbreve

I nyhedsbreve fra DSR kan der optræde korte tekstannoncer under ”kort nyt” i stil med de nuværende korte nyheder. Baggrunden for annoncerne i nyhedsbrevene er, at disse annoncer kan målrettes, så de er relevante for en bestemt faggruppe.

Til annoncører

Ønsker om annoncering eller information om annoncering kan rettes til Dansk Mediaforsyning på tlf: 70 22 40 88 eller på dsrjob@dmfnet.dk​​


​​
Publiceringsdato:
28. januar 2011