1,7 millioner voksne danskere har en eller flere kroniske sygdomme, og Statens Institut for Folkesundhed vurderer, at det tal i 2020 vil være vokset til 2 millioner. Det store antal kronisk syge medfører en udfordring af meget store dimensioner for sundhedsvæsenet. Undersøgelser viser, at:
Mange kronisk syge får i dag ikke optimal sygepleje og behandling, hvilket er årsag til sygdomsforværring og indlæggelser.
Mange kronisk syge har for mange kontakter til forskellige sundhedsprofessionelle.
Mange kronisk syge mangler sammenhæng i deres forløb.
En række lande, f.eks. Storbritannien, Irland og Holland, arbejder langt mere systematisk på at skabe bedre sundhedstilbud til de kronisk syge, f.eks. diabetes- eller KOL-patienter. Omdrejningspunktet i denne indsats er Advanced Nurse Practitioners.
Med udgangspunkt i f.eks. ambulatorier, udgående funktioner, sundhedscentre og almen praksis sikrer Advanced Nurse Practitioners sammenhæng, kontinuitet, løbende monitorering og justering af sygepleje og behandling, hvilket forhindrer sygdomsforværring og indlæggelser samt letter presset på det øvrige sundhedsvæsen. LEON-princippet understøttes, og der skabes karriereveje, der fastholder de dygtigste klinikere tæt på klinisk praksis. Nu er det på tide, at Danmark lærer af de gode internationale erfaringer og indfører kliniske ekspertsygeplejersker.
Kliniske ekspertsygeplejersker har med videreuddannelse og indenfor et afgrænset område kompetence til selvstændigt at ordinere visse typer medicin, justere og igangsætte sygepleje og behandling, henvise til andre sundhedstilbud mv. Derfor kan de varetage en stor del af de kronisk syges behov for forebyggelse, sygepleje og behandling.
Kliniske ekspertsygeplejersker sikrer et mere sammenhængende sundhedstilbud til kronisk syge og et mere fleksibelt sundhedsvæsen, hvor opgaverne ikke varetages på et højere specialiseringsniveau end nødvendigt. Samtidig kommer der flere kliniske karriereveje tæt på patienterne. Det vil gøre det lettere at rekruttere og fastholde sygeplejersker.