Sygeplejen har og har haft sine symboler i mange år. Flere af dem er mere eller mindre internationale som for eksempel kappen og emblemerne, der viser hvilken skole, man er uddannet på, og hvilken sygeplejeorganisation, man er medlem af.
Sideindhold
Nogle af symbolerne er gået af brug som kappen og sygeplejeslaget. Begge dele forsvandt i løbet af 1970erne. Florence Nightingale’s lampe derimod er fortsat et stærkt symbol, og emblemerne lever i bedste velgående.
Dansk Sygeplejeråds firkløver er et af dansk sygeplejes stærkeste 'brands', der siden 1899 har signaleret, at her er en velkvalificeret sygeplejerske, der har gennemgået sygeplejerskeuddannelsen. Som et supplement bærer sygeplejersker fortsat deres skoleemblem, inden 1958 sygehusemblem, for at vise, hvor de kommer fra, og hvor de er uddannet.
Ingen af disse symboler er rent danske fænomener. I det meste af verden bruger sygeplejersker lignende symboler, og dansk sygepleje blev tidligt inspireret i udlandet og introducerede dem her i landet, hvor de blev tilpasset dansk tradition og kultur.
 |
Historien om Dansk Sygeplejeråds emblem strækker sig helt tilbage til en beslutning ved det tredje møde i Dansk Sygeplejeråds bestyrelse i 1899. Emblemets udformning har været stort set uændret siden da.
|
 |
Indtil 1958 fik eleverne et sygehusemblem i løbet af uddannelsen. Efter 1958 blev det til skoleemblemer. De fortæller historien om sygeplejerskeuddannelsens og sygehusenes udvikling i Danmark siden begyndelsen af 1900-tallet Se hele Dansk Sygeplejehistorisk Museums emblemsamling. |
 |
Sygeplejerskens uniform har i over 100 år skullet signalere professionalisme, omsorg og disciplin.
|
 |
De første danske sygeplejersker brugte ikke kappe. Den blev først indført på Garnisonshospitalet i København i begyndelsen af det 19. århundrede, og Bispebjerg Hospital fulgte efter i 1913. |
 |
Florence Nightingale- eller sygeplejerskeløftet fungerede i begyndelsen som et internationalt etisk kodeks. Det blev brugt i Danmark til op i 1970erne. |
 |
Florence Nightingale er kendt som Damen med Lampen, the Lady with the Lamp. Siden er lampen blevet et internationalt symbol på sygepleje. |

|
Indtil 1970erne havde sygeplejerskerne uldslag som "udgangsuniform". De var praktiske, når man skulle fra den ene bygning til den anden ude på sygehusets terræn. |