Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 
 

Dansk Sygeplejeråds historie

Dansk Sygeplejeråd blev stiftet i 1899 for at forbedre sygeplejerskernes anseelse og arbejdsvilkår.
  • print
  • download
  • kontakt
  • Bookmark and Share
Den første faguddannede sygepleje I Danmark startede med indvielsen af Diakonissestiftelsen på Frederiksberg i 1863. Diakonisserne blev uddannet i sygepleje, i begyndelsen mest af praktisk karakter, men med årene blev uddannelsen stadig mere systematiseret.
 
Den ’verdslige’ sygepleje så dagens lys på Københavns Kommunehospital i 1876. De medicinske fremskridt betød, at lægerne fik behov for mere kvalificeret assistance af dannede kvinder end den, de daværende stuekoner kunne give dem. Lægerne havde hørt om Florence Nightingale’s nye sygeplejeskole, der åbnede i London i 1860, og ønskede en tilsvarende ordning. I 1876 blev de første kvinder fra bedre hjem ansat til ’oplæring i sygepleje’. Uddannelsen var i starten rent praktisk og blev varetaget af stuekonerne – der så blev afskediget i takt med, at de nye sygeplejersker kom til.
 
Det er umuligt her at gøre rede for hele Dansk Sygeplejeråds historie siden den stormfulde start i 1899. På denne side kan du læse om nogle af DSR’s indsatser, kampe og konflikter med links til uddybende artikler.
 
Hvis du vil læse mere om dansk sygeplejes og Dansk Sygeplejeråds historie, så læs ”Firkløveret og Ildsjælene – Dansk Sygeplejeråds historie 1899 – 1999” af Nete Balslev Wingender.
 

Stiftelsen af Dansk Sygeplejeråd   

Dansk Sygeplejeråd fik en stormfuld start. Nogle københavnske sygeplejersker havde bedt Charlotte Norrie, der skulle til et internationalt kvindemøde i London i 1899, om at varetage de danske sygeplejerskers interesser. Da hun kom hjem, stiftede hun Dansk Sygeplejeråd, men kom øjeblikkeligt i modvind. Sygeplejerskerne protesterede iike bare over fremgangsmåden, men de satte også spørgsmålstegn ved, at Charlotte Norrie ikke havde en rigtig sygeplejerskeuddannelse og dertil var dybt engageret i kvindesagen. Efter tre måneder blev Henny Tscherning valgt som formand, en post hun bestred de næste 28 år.
 
  ​

​Dansk Sygeplejeråds emblem    

Stifterne af Dansk Sygeplejeråd var fra starten klar over, at der skulle findes et ydre tegn, som dels kunne fungere som samlende symbol for sygeplejerskerne selv, dels overfor omverdenen kunne signalere, at her var en sygeplejerske, med alt hvad det indebar. Nemlig en sygeplejerske, der havde gennemført tre års uddannelse i faget på tilfredsstillende måde, så hun var fundet værdig til optagelse i Dansk Sygeplejeråd.

Læs mere

​Tidsskrift for Sygepleje - i dag Sygeplejersken           

Fagbladet Tidsskrift for Sygepleje udkom første gang i 1901 for at skabe et forum for den nye forenings medlemmer. I dag hedder det Sygeplejersken og er fortsat et vigtigt bindeled mellem sygeplejerskerne og Dansk Sygeplejeråd.

Læs mere     

Ledelse af sygeplejen

Et af Dansk Sygeplejeråds mærkesager var (og er) ledelse af sygeplejen og af sygeplejerskeuddannelsen. De danske sygeplejersker var inspirerede af Florence Nightingale’s forstanderindesystem, matronsystemet, og ville have det indført det her hjemme. I 1913 lykkedes det på Bispebjerg Hospital, og ordningen bredte sig langsomt til alle danske sygehuse.
 

En treårig sygeplejerskeuddannelse

Lige fra starten var en af Dansk Sygeplejeråds hovedsagen er treårig sygeplejerskeuddannelse. I foreningens første år var sygepleje et liberalt erhverv, og alle kunne kalde sig og arbejde som sygeplejerske uanset uddannelse. Først med Lov om Sygeplejersker og statsautorisationen i 1933 blev sygeplejerskeuddannelsen formelt fastsat til at vare tre år.
 

Statsautorisationen i 1933

Da Dansk Sygeplejeråd blev stiftet, kunne enhver kalde sig og praktisere som sygeplejerske. Det største mål var derfor at få den titelbeskyttelse, der ligger i en autorisation. Det tog 34 år, men i 1933 kom den første Lov om Sygeplejersker og dermed autorisation af sygeplejersker.
 

Sygepleje - kald eller profession?

Sygeplejen har rod i den kristne tradition, men i 1930'erne opstod der debat i sygeplejerskekredse om sygeplejen som et kald. Nogle var fortalere for en realeksamen som basis for uddannelsen, andre holdt fast i, at ’den rette indstilling’, med andre ord at kaldet var tilstrækkeligt.
 

Otte timers arbejdsdag

Sygeplejerskernes arbejdstid var i mange år et omstridt spørgsmål i Dansk Sygeplejeråd. Arbejdstiden var i mange år på 12-14 pr. dag og ca. 72 timer om ugen. Først efter 2. verdenskrig fik alle sygeplejersker en ottetimers arbejdsdag.
 

​Kost- og boligpligt   

Sygeplejerskerne havde i mange år pligt til at bo og spise på hospitalet. Fra begyndelsen var det for at sikre de unge kvinder trygge forhold, men det skyldtes også, at de reelt skulle stå til rådighed hele døgnet.

Først i 1959 blev sygeplejerskerne fri for kost- og boligtvangen og fik frihed til at bosætte sig, hvor de ville.

Læs mere

 

​Retten til ægteskab - og fortsat arbejde    

Da de første sygeplejersker blev uddannet i 1800-tallet var det en selvfølge, at man ikke kunne være gift og samtidigt arbejde. Ægteskab var lig med afsked med sygeplejen. Først i 1937 blev forbuddet mod ægteskab for sygeplejersker ophævet. Men det tog mange år, før det blev almindeligt at være gift og samtidigt arbejde.

Læs mere  

 

​Uddannelsesreformen i 1958 - og efterfølgende reformer    

Siden Lov om Sygeplejersker og statsautorisationen har Dansk Sygeplejeråd arbejdet målrettet på at forbedre sygeplejerskeuddannelsen. Uddannelsen er fortsat et af DSR's væsentlige politiske indsatsområder.

Læs mere

​Dansk Sygeplejeråd bliver en "rigtig" fagforening  

 Dansk Sygeplejeråd betegnede sig fra starten som en standsforening, der hverken var forbundet med fagbevægelsen eller kvindesagen.  Først i 1970'erne blev Dansk Sygeplejeråd en 'rigtig' fagforening med forhandlings- og konflikret.

Læs mere

Publiceringsdato:
13. oktober 2012
Ændringsdato:
13. oktober 2012